I februar måned ”afslørede” Ekstra Bladet, at der blev solgt 24 millioner flasker af de såkaldte alko-pops herhjemme. Oplysningen kom på forsiden af avisen, og blev kædet sammen med unge menneskers alkohol-vaner, eller ”druk-vaner” som det hedder i Ekstra Bladets terminologi.
Alko-pops er i øvrigt, hvis nogen skulle være i tvivl, drikkeklare blandinger af spiritus og sodavand eller juice. Mest kendt er nok mærkerne Bacardi Breezer, eller Smirnoff Ice. Alko-pops er et godt eksempel på innovativ produkt-udvikling, da der tydeligvis er et stort marked for disse færdigt blandede alkohol-drikke.
De populistiske taburetklæbere på Christiansborg, var selvfølgelig hurtigt ude med en fordømmelse, og især et pragt eksemplar af en politiker, kom med en særligt hård udtalelse. Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører, Sophie Hæstorp Andersen, stillede straks krav om at den slags skulle forbydes!
Intet mindre kunne åbenbart gøre det. Hun kunne have valgt at tale med producenterne bag disse produkter, og have spurgt om man ikke kunne gøre et eller andet. Evt. reklamere anderledes, eller måske få dem til at stille dem bag disken i supermarkedet, eller lignende. Men nej, socialdemokraten Hæstorp forstår sig ikke på dialog, høflighed eller andre ting der er styret af respekt for mennesker og almindelig sund fornuft. En ting hun derimod er ekspert i, er tvang.
Nu vil nogen sikkert tænke, at hun er nødt til at bruge tvang for at få disse store virksomheder til at makke ret. De er jo kun interesseret i at tjene penge, og er ligeglade med om det er børn og unge der drikker deres alkoholholdige sukkervand.
Men sådan hænger tingene ikke helt sammen.
Dagen efter Ekstra Bladets store afsløring, havde jeg tilfældigvis et møde med en af de største producenter af alko-pops. Det var endda med de marketings-folk der præcis havde at gøre med disse produkter.
De følte sig magtesløse, da de, i deres markedsføring, jo netop havde forsøgt at ramme uden om de alleryngste. Alligevel måtte de se sig hængt ud og anklaget af populistiske medier og politikere. Og sidstnævnte forsøgte endda at tage brødet ud af munden på dem. Stemningen var mildest tal frustreret.
Og det er ikke kun producenterne der er bevidste om disse ting, for i supermarkedskæderne har man regler for hvor disse produkter skal stå, så de frister de helt unge mindst muligt.
Dette burde jo være nok for Sophie Hæstorp Andersen skulle man tro.
Men hvad ser jeg så i avisen i dag? Den hæderkronede kakao-mælks producent, Cocio, har besluttet sig for at lancere en vodkaholdig kakao-mælk. Den kommer godt nok ikke til at hedde Cocio, og den kommer godt nok også til at se anderledes ud, men det skal da ikke afholde sundheds-mafiaen fra at udtale sig kraftigt imod den:
Morten Grønbæk fra Center for Alkoholforskning, udtaler til Politiken: ”En chokolademælk er bare værre, fordi det er som en ulv i fåreklæder. Smirnoff og Bacardi er trods alt kendte stærke spiritusmærker…”
Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen følger trop: ”Med disse produkter ruller producenterne den røde løber ud for at få de unge til at drikke på et tidspunkt i deres liv, hvor det slet ikke er godt for dem” (Politiken)
Knapt havde jeg fordøjet disse kraftfulde udtalelser, før Sophie Hæstorp Andersen sprang op, som en trold af en æske, med krav om stramning af regler for den slags produkter.
På trods af at industrien og supermarkederne altså har taget kritikken til sig, er hun kun fokuseret på en ting: at tvinge disse produkter væk fra markedet.
Men hvorfor stopper Hæstorp dér? Hvorfor nøjes med at forbyde salget af færdigt blandede long-drinks? Hvorfor ikke bare forbyde alle at blande sodavand i sine drinks?
Det ville være meget nemmere, og man ville være sikker på at kunne gribe ind over for eventuelle forbrydere, der forsøger at korrumpere den danske ungdom. Så kunne de danske unge drikke noget mere øl, og så ville Dansk Folkeparti sikkert blive glade. Der er jo ikke noget der er mere dansk end en kold bajer.
På den anden side, så kunne Sophie også bare lukke i, og lade folk styre deres eget liv, og deres egne børn. Men så heldige er vi nok ikke.