Kan man overhovedet stoppe terrorisme?

Krigen mod terror er den nye verdenskrig, men er det en krig man vinde, og til hvilken pris? Lad os først undersøge, om man overhovedet kan stoppe terrorisme? Hvad skal der til for at begå en terrorhandling?
En blind fanatiker og et masseødelæggelsesvåben, det er det minimum der skal til for at begå en terroraktion. Fanatiske terrorister har ikke manglet gennem verdenshistorien, og der ville heller ikke være mangel på dem i fremtiden, især ikke efter en krig mod Irak. Det muslimske broderskab i Egypten, som er et af de mest indflydelsesrige muslimske bevægelser bygger skoler og hospitaler til fattige og nyder stor opbakning blandt menige muslimer. Organisationen er forbudt i hele det øvrige Nordafrika og mellemøsten og har lovet hellig krig, hvis USA og/eller Vesten angriber muslimerne i Irak. Læg mærke til, at det er muslimerne, de vil beskytte og ikke Saddam Hussein, som de anser for deres fjende. Nu har Egypten lukket grænserne for at stoppe den udvandring, der er mod Irak, hvor en hær af frivillige muslimer melder sig til krig imod amerikansk aggression. Også herhjemme kan man finde muslimer, som vil kæmpe med eller hjælpe muslimerne i Irak. De er ligeglade med masseødelæggelsesvåben – de bekymrer sig for den civile befolkning, der er uden ansvar og uskyldig med hensyn til besiddelsen af dem.
Det er meget svært at stoppe rekrutteringen af terrorister. De vil være der, så længe der er undertrykkelse, nød og elendighed et eller andet sted på kloden – dvs. så længe der findes (repressive stater). Disse betingelser behøver ikke engang være tilstede. Det er nok at terroristen “oplever” undertrykkelsen i sit indre sind. Den eneste måde, hvorpå stater kan stoppe rekrutteringen af terrorister, er ved at ophæve alle de demokratiske og civile rettigheder, vi til hverdag tager for givet. Det ville kræve en massiv overvågning af alle mistænkelige personer og organisationer. Her skal man bruge en hel del civile agenter. Men hvis Zarens hemmelige politi og den tyske militære efterretningstjeneste ikke kunne stoppe henholdsvis kommunister og nazister i at begå terror og komme til magten, kan man så forvente at ikke-totalitære, åbne demokratier kan stoppe terrorisme i at forekomme? Og hvem er terrorist eller frihedskæmper, da de bruger næsten samme metoder til at opnå deres mål?
Hvad kan man ellers gøre for at stoppe terror? Man kan prøve på at undgå, at de får adgang til masseødelæggelsesvåben. Men dette er også nyttesløst, hvilket skyldes, at det er ret nemt og billigt at fremstille masseødelæggelsesvåben. Det eneste, som man ikke kan producere billigt, er vel atomvåben. De har dog ingen interesse for terrorister i forhold til, hvad man ellers kan producere for samme beløb af biologiske og kemiske våben. Det er kun stater som har råd, logistiske resurser, know how og kapacitet til fremstilling af atomvåben. Der eksistere et hav af fagbøger om fremstilling af hjemmelavede biologiske og kemiske våben til en overkommelig sum penge. En kassedame ville have råd til det, hvis hun ville. Disse bøger var engang kun forbeholdt militser, obskure kataloger eller kunne købes til diverse våbenmesser. De fleste er disse bøger kan uden problemer købes på nettet igennem eksempelvis amazon.com eller loompanics.com.
Her er et lille udpluk af bøger, man kan købe og finde uden problemer:
1. Ragnar’s Action Encyclopedia of Practical Knowledge and Proven Techniques skrevet af Ragnar Benson, bogen bliver beskrevet således “may be the most valuable weapon you have in your Y2K arsenal.” Bogen er bygget op som en kogebog med instruktioner, diagrammer og fotos om, hvordan man fremstiller, køber, opbevarer og bruger våben, sprængstoffer og midler til ildspåsættelser. Teknikkerne i bogen er allerede “afprøvede og velfungerende”, dvs. at man ved, at det med 100% sikkerhed siger BOOOOM.
2. The Poor Man’s James Bond skrevet af overlevelsesguruen Kurt Saxon, der beskriver bogen således: “This book is the best of its kind…it is perfect for anarchists, terrorists, and revenge-seeking psychos alike, this book should never fall into the wrong hands…oh wait, that would be me and the people whom [sic] would want it.” Bogen diskuterer også fremstillingen af biologiske og kemiske våben, der gives blandt andet en opskrift på ricin. Hvis man har svært ved at læse fagbøger kan man faktisk købe videoen.
3. Silent Death, Second Edition skrevet af Uncle Fester og Donald B. Parker. Denne bog er biblen, når det gælder terror. Det er den mest kendte og er en manual i fremstilling af nervegasser, ricin, serin, botulisme osv., alt dette kan fremstilles i et almindeligt køkken, uden at man kan spores af civile myndigheder, staten osv. Bogen blev fundet hos den japanske sekt Aum Shinrikyo, som havde fremstillet seringas til terrorangrebet i Tokyo. Denne sekt er også de eneste, som man med sikkerhed ved har brugt bogen. Bogen er beregnet til guerillakrigsførelse i byer. Hvis man har svært ved at finansiere sine terroraktioner, så har Uncle Fester udgivet en del bøger om narkosynteser og logistik til at oprette en narko-fabrik og om, hvordan man undgår registreringen af kemikalier. Disse bøger bliver revideret hver gang den amerikanske stat prøver på at forbyde nye kemikalier som bruges til fremstillingen.
4. Catalogue of Silent Tools of Justice skrevet af Maynard Campbell, kendt White Power racist og anti-stats aktivist. Bogen er et manual i fremstilling af biologiske våben. Han nåede at skrive en bog til inden han blev dræbt af en medfange i et fængsel. Campbell sad inde for trusler mod offentligt ansatte. Den anden bog med titlen “Kingdoms at War”, går et skridt videre ved at beskæftige sig med taktiske overvejelser til, hvad han kalder “Den Anden Nordamerikanske Revolution”.
5. The Poisoner’s Handbook skrevet af Maxwell Hutchkinson. Han beskriver, hvordan man kan sende breve med ricin på til de ansatte i IRS, USA’s skattevæsen.
6. Advanced Biological Weapons Design and Manufacture skrevet af Timothy Tobiason. Han har sagt til New York Times, at der ville komme flere terrorister ligesom Tim McVeigh, hvis den amerikanske stat bliver ved med at genere amerikanske statsborgere. Han føler sig truet på livet og chikaneret af den amerikanske føderalstat, pga. sin bogudgivelse og påstår, at de har prøvet på at myrde ham. Han lever i sin varevogn og lever at sælger sin bog til våbenmesser i hele USA, i bogen er der også en opskrift på Anthrax (miltbrand).
7. Den Anarkistiske Kogebog er skrevet af William Powell i 1971 og har været genoptrykt 28 gange siden. Denne bog er dog fup. Hans metode til at fremstille Mercury Fulminate [et kraftigt sprængstof, som er meget sensitivt over for friktion og varme, red.] er ukomplet og farlig. Han glemmer at beskrive afkølingsprocessen, hvilket bevirker i meget giftige dampe. Hans TNT opskrift er endnu værre, da den er meget mangelfuld. Hvis man ikke dør af de giftige dampe, så har man problemet med, at TNT’en bliver meget ustabil. Da man ikke får nogen advarsler overhovedet, er risikoen for at dø ret høj. Dette mønster fortsætter gennem hele bogen. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvad bogens egentlige intention er. Bogens titel burde være Den Selvmorderiske Kogebog. En hel del forfattere mener, at Powell har været ansat af staten eller CIA, og at bogen er ren dis-information.
Censur er ingen løsning
Mange vil nu påstå, at problemet kan løses ved at forbyde den slags bøger, men pointen er, at det er forholdsvis nemt at lave destruktive våben uden bøgerne. Det kræver kun en basal viden om kemi, biokemi og en syg fantasi. Jeg kan som eksempel nævne, at bogen Advanced Biological Weapons Design and Manufacture skrevet af Timothy Tobiason ikke er skrevet af en naturvidenskabeligt uddannet forsker. Manden er autodidakt, men han er anerkendt som en fremragende biokemiker. Viden om produktionen af kemiske eller biologiske masseødelæggelsesvåben vil altid florere på Internettet eller som papercopies i hænderne på mærkelige grupper.
Opskrifterne vil altid florere i visse kredse. Internettet er umuligt at regulere. Hvis man vil have oplysningerne, skal man nok få dem. Og hvis man er tilstrækkeligt stålsat, kan man ramme vort åbne samfunds mest vitale dele. Ingen overvågning kan hindre det.
To former for terrorisme
Vi bliver nødt til at skelne mellem to former for terrorisme, statsstøttet terrorisme og terrorisme, som er foretaget af autonome individer uden støtte fra stater. Statsterrorismen kender vi fra Afghanistan med Taleban-styret, DDR, Libyen osv. I disse tilfælde er det stater, som er medaktører – de forsyner og optræner terrorister. Når stater fremstiller masseødelæggelsesvåben, er det ikke til terror men til krig. Dvs., at de er ligeglade med, om man kommer til at dræbe alle kunder i Illum eller på hovedbanegården – de er nærmere interesseret i at kunne udslette en hel bydel eller en hær. Man kan selvfølgelig bruge masseødelæggelsesvåben til almindelige terroraktioner, men de er først og fremmest fremstillet og udviklet til konventionel krig. Et af de store problemer i dag er alle de arbejdsløse biokemikere fra de ulovlige statslaboratorier, som engang fremstillede biologiske og kemiske masseødelæggelsesvåben, som f.eks. Biopreparat i Sovjetunionen og i det Sydafrikanske militær.
En af Sydafrikas tidligere forskere og førende ekspert i biologiske og kemiske våben, Dr. Wouter Basson også kendt som Dr. Death i Sydafrikansk presse, blev anholdt 10 maj 1997 i Sydafrika. Han blev anholdt af Sydafrikas efterretningstjeneste, efter 5 ture til Libyen, hvor han skulle hjælpe styret med at udvikle et biologiske våbenprogram. Man kan kun gisne om, hvor mange tidligere statsansatte forskere, der render rundt med dødbringende viden og kun venter på, at autonome terrorceller griber fat i dem.
Forgiftning af vandforsyningen kan bruges på hele kloden – også i Danmark. Det er skræmmende, hvor nemt det er, hvis man vil. CIA har i mange år været meget bekymret for forgiftninger af vandforsyningen med f.eks. LSD.
Ikke-statsstøttede terrorister som f.eks. Tim McVeigh, Aryan Nation, Den Lysende Sti og PKK er organisationer, der ikke har kontrol over en stat og heller ikke har dens resurser til rådighed. Vi kan selvfølgeligt stoppe statsstøttet terrorisme ved at angribe den stat, som står bag terroren. Men når det gælder autonome terroristgrupper, der ikke behøver statsstøtte, er der ikke meget vi kan gøre. Det er ganske enkelt for nemt og billigt at producere masseødelæggelsesvåben.
Terroristceller er ikke nemme at udpege, hvis det er det man tror. Bare tænk på, at den japanske, buddhistiske terroristsekt, Aum Shinrikyo, er blevet velsignet af selveste Dalai Lama. De prøvede endda at skaffe Ebola virus i Afrika. Deres plan var at starte dommedag og sætte sig på magten i Japans ruiner. Det lykkedes heldigvis ikke – på trods af, at de havde mange forskere med i sekten. Men fremtidige terrorceller kan lære af tidligere cellers erfaringer. Hvis man vil, så kan man.
De autonome terroristceller kan kun stoppes helt, hvis man bor i den mest totalitære politistat, hvor alle overvåges hele tiden. Og jeg mener alle og jeg mener hele tiden! Den pris vil jeg personligt ikke betale for at føle, at jeg kan gå ”sikkert” på gaden, for hvem vogter vogterne? Magt korrumperer og absolut magt korrumperer absolut, som Lord Acton sagde…
Risikoen for at blive offer for terror er nok mindre end sandsynligheden for at dø af et lynnedslag eller et trafikuheld. Set i det lys får man mere for pengene og redder flere liv ved et indsats mod trafikdrab end mod terrorisme. Det kunne selvfølgelig også være en god ide at undlade at rende rundt og bombe i de lande, hvor terroristernes rekrutteringsgrundlag findes…