Et forsvar for Christiania

Man hører tit liberale udtale sig imod Christiania. Christianitter er en flok dovne, ugidelige hippier, der bare nasser på os andre, og stedet skal bare bulldozes og stykkes ud til ejerlejligheder så hurtigt som muligt.
Jeg er lige så gammel som Christiania. Der er en måned imellem vores fødselsdage, og jeg har kommet derude fra jeg blev født, da jeg er vokset op lige ved siden af. Så jeg har indgående kendskab til stedet og mener ikke, at man bare kan afskrive stedet på den måde, som mange gør. I denne artikel vil forsøge at beskrive og begrunde min holdning til det meget omdiskuterede sted.
De er jo besættere!
Et af hovedargumenterne imod Christiania er, at området er besat. Og jeg ville selv være den første til at kræve bulldozere sat ind, hvis altså området havde haft en privat ejer. Men nu tilhører det jo Forsvarsministeriet, og dermed staten.
Staten er den største tyv vi har herhjemme. Ja, hele statens eksistens er baseret på skatter, afgifter, told og tariffer, som den opkræver fra borgerne ved hjælp af den konstante trussel om magtanvendelse, hvis borgerne ikke punger ud. Betaler man ikke skat, vanker der bøder, konfiskation af ejendom og måske endda fængsel eller død (hvis man modsætter sig). Alt dette er noget statens hær af skattefuldmægtige, fogeder, politifolk og meget andet sørger for bliver håndhævet.
Det er altså ikke, fordi staten har nogen ret til at beskatte deres borgere, at de gør det, men kun fordi de har et voldsmonopol. Hvis en gruppe private begyndte at gøre det samme, ville de, med rette, blive betragtet som en bande røvere. Og det er netop dét, staten er: intet andet end en bande røvere.
Derfor kan man roligt sige, at staten er ulovlig, da det eneste der holder den oppe er vold og tvang. Og når nogle borgere så besætter Christiania, så kan det i hvert fald ikke forarge mig, for de tager jo bare lidt af det tilbage, som staten har stjålet fra dem. Og der er ingen tvivl om, at de udnytter området langt bedre end staten nogensinde ville have gjort, eller i øvrigt gjorde den gang det bare stod ubrugt og forfaldent hen.
Man kunne godt sælge området til højestbydende som mange liberale foreslår, og det ville jeg da også gå ind for, hvis det ikke lige var fordi pengene ville gå lige i Forsvarsministeriets kasse. Skulle jeg støtte en sådan beslutning, så skulle pengene fordeles ligeligt imellem alle landets skatteborgere, og så ville det nok ikke løbe op i så meget pr. person. Desuden er det vel næppe sandsynligt, at staten ville levere noget de havde stjålet tilbage? Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår det sidst er sket.
Jeg ser klart hellere, at det er borgere der udnytter dette område end, at det er staten der bruger det, eller at det sælges som en forretning til fordel for Forsvarsministeriet. De har taget penge nok fra os i forvejen.
De er jo nassere!
Et andet typisk argument er, at det jo kun er hashrygende bistandsklienter, der bor derude, og dem gider vi i hvert fald ikke at betale til.
Det sidste kan jeg kun være enig i. Jeg gider heller ikke at betale til dem. Ja, jeg gider faktisk slet ikke betale til noget som helst, som jeg ikke frivilligt har indvilget i at betale til. Det være sig langhårede guitarspillere, Mærsk Møllers operahus, Landbrugsstøtte, Det Kongelige Teater eller Fanden og hans pumpestok.
Men Christiania er andet og mere end bistandsklienter. Det er også centrum for en del virksomheder. Faktisk er der i dag mere end 50 momsregistrerede virksomheder ude på Christiania, plus et ukendt antal der ikke betaler skat. Derudover arbejder en stor del af beboerne enten på Christiania, eller udenfor.
Dem der arbejder udenfor er endda nødt til at betale skat for at holde sig ude af fængsel, ligesom alle andre borgere i Danmark.
En nylig undersøgelse viste faktisk, at der er store sociale forskelle på Christiania. Og i den forbindelse kom det netop frem, at det altså ikke bare er tilholdsted for bistandsbumser, men at der bor foretagsomme folk af mange forskellig slags derude. (kilde: Urban)
Mange er også utilfredse med de mange penge, der bruges på at lave planer for området. Sidst var der snak om at der skulle bruges 300 millioner (!) på at ”lovliggøre” området efter staten egne krav. Det er jo fuldstændigt absurd. Det rager ikke mig, om nogen bor i et faldefærdigt hus, som de selv oven i købet har valgt at bygge sådan. Derfor skal jeg selvfølgelig heller ikke betale til dem for at de kan leve op til krav, som ved vold er fastlagt af staten.
At støtte er at styre, og det ved christianitterne kun alt for godt. Hvis de tager imod pengene til ”byfornyelse”, ryger deres samfund ned i en sort spiral af stigende statsindblanding. Christianitterne har da også sagt pænt nej tak til beløbet, da de hellere selv vil bestemme over det område de bor i.
Christianitterne har således ikke bedt om penge. Der er nærmere tale om et forsøg fra politikernes side på at bestikke christianitterne til at blive ”pæne, lovlydige borgere”, hvis bygninger lever op til statslige krav.
I øvrigt kan det tilføjes, at ifølge turist-organisationen Wonderful Copenhagen, så kommer der årligt et sted imellem en halv og en hel million turister på Christiania. Dette kommer selvfølgelig også resten af København til gode, da disse mennesker jo skal have noget at spise, et sted at sove, og sikkert også ud og opleve andre sider af byen. Så stedet trækker da en del omsætning til. Ikke, at det retfærdiggør stedet i sig selv, men det er da en positiv sidevirkning af Christianias eksistens.
De er jo socialister!
Jeg er ikke den store tilhænger af socialismen (som de fleste nok kan regne ud), men jeg vil til hver en tid forsvare andres ret til at være socialister. Så længe de ikke prøver at trække det ned over hovedet på mig eller andre, så er det såmænd i orden.
Christiania er faktisk et af de få steder, hvor man har forsøgt at lave et socialistisk samfund baseret på frivillighed. Man skal ganske rigtigt betale såkaldt ‘Christiania-skat’ derude, men hvis man ikke gør det, kommer der ikke nogen bevæbnede mænd og slæber dig afsted i fængsel eller skyder dig. Du bliver ikke engang smidt ud af fælleskabet. Derimod kommer du nok til at lytte til en del brok fra de andre, der synes, at du er ‘usolidarisk’ eller noget lignende. Men det er dog klart at foretrække frem for de noget hårdhændede metoder, der bruges i samfundet udenfor Christiania.
Har folk således lyst til at indrette sig som socialister på et lukket område, uden at tvinge mig til at betale for det, eller på andre måder inddrage mig i det. Så er det bare helt i orden og i fin overensstemmelse med almindelige libertarianske principper.
De sælger jo hash!
Som libertarianer kan jeg ikke have noget imod, at der sælges hash ude på Christiania. For min skyld kunne de sælge slikkepinde eller heroin, hvis det skulle være. Det ville være helt fint.
Hvad folk kommer i deres krop, er ikke min sag. Det er deres krop, som de selv ejer, og ligesom jeg ikke har ret til at bestemme, hvad folk skal gøre med deres penge eller ejendom, så kan jeg selvfølgelig heller ikke bestemme, hvad de skal gøre med deres krop. Ligegyldigt hvor skadeligt det så end måtte være.
At forbyde hash er desuden tåbeligt, da det lægger den meget profitable hash-handel i hænderne på kriminelle, og derudover koster det kassen for Politiet at efterforske sager om folk der har indgået frivillige handelsaftaler, hvori der er indgået hash. Penge som i øvrigt er stjålet fra dig og mig igennem skatten.
En helt anden ting er, at hash-markedet for en frimarkedstilhænger er en fornøjelse at betragte. Da hash er illegalt, er markedet naturligvis ikke reguleret (medmindre der er razzia den dag), og i de mange år, jeg har haft min gang på Christiania, har hash altid kostet det samme. Det er ikke steget i takt med inflationen. Det koster præcis det samme som for 25 år siden.
Udover det, så er der sket en massiv produktudvikling. Det er ikke mange andre brancher der fornyer sig selv på samme måde som hash-markedet. Før i tiden kunne man få 3 slags hash og en slags pot. I dag kan man få mange kvaliteter hash fra alle mulige steder i verden: Ketama Creme, Sort Nepal, Templeball, Kuffert, Superslaskeren og hvad det alt sammen hedder af mystiske navne.
Pot er der stadig, men nu er pot ikke bare pot. Nu hedder det skunk: særligt fremavlede hybridplanter dyrket under højteknologiske forhold for at få det størst mulige indhold af psyko-aktive stoffer. Og der er meget andet: hash-kager, særligt stærke hash-varianter som skuff og ice, osv.
Et af de bedste eksempler på, at markedet virker og er innovativt er, at man er begyndt at sælge færdigtrullede joints. Noget man fandt på, da det gik op for et smart hoved, at der var mange der ikke kunne finde på at rulle selv, fordi de var fumlefingrede eller kun røg en gang imellem.
Hash-markedet er for mig at se et perfekt eksempel på, at så længe der er en efterspørgsel, så vil markedet altid forsøge at tilfredsstille denne efterspørgsel, og foretagsomme individer vil udvikle nye produkter, så markedet kan ekspandere.
De bruger jo vold!
Mange forarges over stenkasteri imod Politiet. Der klages over at Politiet ikke kan patruljere derude.
Nu er jeg så gammel, at jeg kan huske, at Politiet havde deres gang derude, da jeg var barn. Men efterhånden som de begyndte at chikanere hash-handelen, blev christianitternes tålmodighed opbrugt. Det er trods alt begrænset, hvor mange gange man vil finde sig i, at der kommer uniformerede herrer og konfiskerer ens ejendom og så oven i købet anholder en bagefter, så man kan få tildelt en bøde eller blive sendt i fængsel.
Alt sammen på trods af, at man ikke har gjort noget, der har skadet andre mennesker eller deres ejendom. At Politiet får nogle sten i hovedet en gang imellem, er således at sammenligne med en butiksejer, der beskytter sin butik imod gemene tyve. For det er lige præcis, hvad Politiet er, når de konfiskerer de forretningsdrivendes hash. Faktisk kan man sige, at Politiet er værre end tyve, fordi de efterfølgende destruerer den konfiskerede hash – Politiet er vandaler og hærværksmænd!
Jeg er sikker på, at havde Politiet opført sig ordentligt overfor folk derude, så ville de stadig have adgang til området, ligesom de havde i starten af fristadens historie.
De gode sider
Selv om jeg ikke bor i nærheden af Christiania mere, nyder jeg stadig at kommer derude og se, hvordan nogle mennesker har valgt at leve på trods af alt, hvad staten har gjort for at blande sig og lægge hindringer i vejen.
Christiania er ikke et forbilledligt samfund for mig, og jeg ville aldrig selv vælge at bo sådan, men det glæder mig at se at disse mennesker har taget kampen op. Som individualist glæder jeg mig over mangfoldigheden, som kommer til udtryk i Christiania, og jeg mener, at graden af civilisation i et samfund hænger nøje sammen med dets behandling af minoriteter, som indbyggerne på Christiania.
Der er ingen byggelove på Christiania, så jeg kan gå rundt og kigge på de mærkeligste huse. De passer slet ikke sammen, selv om de står lige ved siden af hinanden, og nogle af dem er forfaldne, mens andre er helt utroligt flotte. Det glæder mig, for jeg kan se at folk bor som de har valgt, og ikke som en lov foreskriver.
Når jeg går på restaurant derude, så kommer levnedsmiddelkontrollen ikke på besøg, og der er ingen sedler fra offentlige myndigheder med smilende eller sure ansigter på. Til gengæld er maden billigere end de fleste andre steder, og jeg er aldrig blevet syg af at spise den.
Selv om det bestemt ikke er alt ude på Christiania, der er godt eller positivt, så mener jeg, at de har deres eksistensberettigelse. I det mindste så længe, det styre vi lever under er så indskrænkende for den personlige frihed, som det er i øjeblikket.
Levede vi i et samfund baseret på frivillighed og respekt for ejendomsretten, er det ikke sikkert, at et sted som Christiania ville eksistere. For i sådan et samfund, ville det en hver frit at indrette sit liv, som han eller hun ville, blot det ikke greb ind i andres liv eller ejendomsret. Indtil den dag, hvor noget sådant sker, så er jeg nu meget glad for at visse borgere prøver at forsvare sig imod statens indblanding, ligegyldigt hvor uenig jeg så ellers er med dem.
Myndighederne har helt sikkert kun accepteret eksperimentet, Christiania, fordi indbyggerne er venstreorienterede. Hvis en gruppe af kapitalister slog sig ned på et statsligt område i smukke omgivelser og dannede et tilsvarende Capitalia, ville der ikke være ende på den offentlige og venstreorienterede forargelse blandt politikere, medier og i den almene befolkning. Ikke desto mindre er der grund til at advokere for udbredelsen af Christiania til resten af landet.
Selvom det er en naturlig del af liberale principper, at borgere skal være lige for loven, er der forskel på, hvornår en sådan lighed bør tilstræbes. Hvis en gruppe af borgere tager sig en frihed, som strider mod lovgivning, er der ingen grund til at kræve overtrædelsen stoppet, hvis det ikke skader andre mennesker. Det må eksempelvis ligge fjernt fra det liberale idesæt at rende rundt og angive naboer for sort arbejde. I stedet skal man opmuntre til udbredelsen af sådanne principper.
Hvis man er liberal og tror på hvert enkelt menneskes ret til at leve, som han vil, må det derfor være den naturlige konsekvens, at særlovene for Christiania skal udbredes til resten af landet. Det ville faktisk være et tilbageskridt at afskaffe disse love – også selvom det kun gjaldt Christiania.