Afladskulturen og puritanismen som frihedens fjende

Puritanisme har i den vestlige verden rødder i den fundamentalistiske kristendom. Askensens og puritanismen religion tror, at man ved afholdenhed kan genskabe det paradis, som har ”Edens have” som forbillede.
Andre kulturer har haft tilsvarende træk, f.eks. khmer rouge i Kambodia, som havde templet i Angkor Vat som et billede på en gylden fortid, som de fortolkede som bøndernes ultimative værk. Det morsomme her er, at Angkor Vat er skabt af frihandlen med andre hinduer, dvs. kapitalistiske købmænd, ikke fattige analfabetiske bønder. Vi ved i dag, hvad denne drøm om at genskabe den gyldne æra førte til af stalinistisk terror, som i brutalitet overgår et hvilket som helst regime.
Nazisterne led også af denne fortidsflugt, de søgte en gylden æra, den præskristne, germanske storhedstid. De mente, at kristendom var en semitisk slavereligion. Her ved vi også, hvad det medførte af ulykker. Det eneste plus ved dem var, at de ikke var teknologifjendske tværtom, det var måske deres eneste styrke, hvis man ser bort fra de meget tragiske og meget kritisable menneskelige omkostninger der var ved en del af disse forsøg.
Hvilke værdinormer deler de fleste puritanere? Det er helt klart, at materielle ting, som ikke er livsnødvendige ifølge puritanerne fordærver sindet. Hedonistisk nydelse anses som ondt, fortiden er et idealbillede og fremtiden en forvrængning af fortidens idealer. Modstanden mod luksus, dvs. ikke-livsnødvendige ting, har ofte været en vigtig kristen værdi, men den deles af socialisternes had til luksus, som de anså for at være perverterende for arbejdernes moral.
Selv den kendte anarkist, Emma Goldmann, [EA var venstreorienteret anarkist, red.] var forbløffet over det had, hun måtte føle, når hun ville købe nogle smukke blomster eller ville se på noget smukt kunst. Hun blev af sine med-anarkister kaldt for ”borgerlig” og ”klasseforræder”, fordi hun kunne lide at nyde noget smukt. Kort sagt alt; hvad der ikke er livsnødvendigt, er en borgerlig fælde, luksus er lig med ondskab, eller skulle man sige ikke-nødvendig nydelse er ondt, ifølge de socialistiske puritanere.
Hvad er der i øvrigt sket med den gamle socialistiske og oprindelige drøm om at afskaffe staten? Socialister er i dag de største fortalere for mere stat og mere kontrol. Grunden til det, tror jeg skyldes Marx og hans totalitære ideologi, hvor mange ikke marxistiske socialister findes der i dag? Måske 10 på hele kloden, det er ikke mange. Selv mange autonome og såkaldt anarkister glemmer, at de selv vil ryge i Gulag under et socialistisk styre. De har tilsyneladende ikke gidet [endnu et eksempel på folkeskolens deroute, red.] læse anarkistisk historie, eller også syntes de, at der er fedt at demonstrere sammen med kommunister, maoister og leninist/stalinister, som udover at være tilhængere af massemord og terror ikke ville blinke et øjeblik med at henrette alle anarkister, som de altid har gjort gennem historien. Dette er et veldokumenteret faktum. Læs blot ”Kommunismens Sorte Bog” eller selv venstreorienterede anarkisters beretninger om forfølgelse i Sovjetunionen, på Cuba osv., fordi de ikke ville have en stat eller et autoritær styre og troede på individets ret til selvforvaltning.
Den kristne puritanisme stræber efter at have så få distraherende ting i sin hverdag som muligt, så man kun tænker på gud. Fattigdom er derfor godt. Frans af Assisi, grundlæggeren af franciskaner- ordenen, er nok den mest ekstreme kristne puritaner nogensinde. Han gik ind for askese og ekstrem fattigdom.
Modstanden mod GMO er modstand mod at pille ved Guds værk og som sådant er den også et puritansk anliggende. Den bygger på frygten for at pille ved guds statiske univers, som i dag deles af Gaja-fanatikerne som f.eks. Greenpeace. De bruger bare Gaja-teorien i stedet for den kristne gud og prøver med næb og klør at fastholde et still billede af verdenen som den så ud i går, samt at fornægte at dyrearter er opstået og uddøde over tiden, at naturens orden er dynamisk, og at den hele tiden vil ændre sig. Det må man ikke lave om på, og sådan er det bare – et fuldkomment religiøst standpunkt.
Guds Gulag
Lad os se på hvilket paradis, Gud ifølge Genesis [her; første mosebog, kap. 2, red.] skabte for os, og hvad vores rolle var i dette.
v15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. v16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. v17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«
Vi er ansat af Gud på en stalinistisk overenskomst i hans udødelighedens Gulag, hvor ikke engang døden er et valg. Vi skal dyrke hans have uden at få tøj eller en arbejdsuniform, uden selvstændig tanke, uden at vide, hvad er er godt og ondt, kort sagt som tvangsignoranter. Da mennesket er nysgerrigt og frihedselskende af natur, gør Eva, hvad jeg også selv ville have gjort som god anarkist. Men da kommer straffen fra Gud, fordi vi selv vil vide, hvad der er godt og ondt. Men hvilken straf [ifølge første mosebog, kap.3, red.] …
v16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.« v17 Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. v18 Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. v19 I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.« v20 Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. v21 Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. v22 Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!«
Pga. den straf er kvinder blevet behandlet som skidt af kristne, muslimer og jøder gennem tiderne. Hele menneskeheden bliver kollektivt straffet i alle generationer indtil dommedag pga. to forhistoriske menneskers handlinger. Enten er gud vanvittig eller også er han stalinist. Vores eneste synd er, at mennesket er blevet som gud – i stand til at skelne godt fra ondt. Hans største frygt er, at vi også spiser frugten af livets træ og lever evigt, ligesom ham selv. Det skal nok komme med kortlægningen af det menneskelige genom og nanoteknologien.
Min mening er, at når disse teknologier bliver udviklet af superkommercielle og kapitalistiske virksomheder, så lad os dyrke og klone kundskabens og livets æbler industrielt, og lad os sælge frugterne på det globale, frie marked. Vi kan hurtigt blive enige om at denne fortælling er noget sludder; den bygger på frygten for nemesis. Edens have er den kristne statiske Utopia. Siden dengang er verdenen gået ned ad bakke, og det eneste, man kan forvente, er dommedag. Repent your sins! Tag f.eks. denne udtalelse fra Ærkebiskop Wulfstan, som i 1014 i York proklamerede; ”The world is in a rush and is getting close to its end”. Denne fremtidspessimisme findes stadigt i uforandret form, hos kristne, socialister og Gaja-fanatikere. Socialisternes dommedagsvision er det frie marked, Gaja-fanatikernes er at mennesket, som de betragter som en økologisk virus, vil brede sig til hele kloden og ødelægge dens eget habitat.
Moderne aflad
Det er stadig i dag en udbredt opfattelse, at menneskelig luksus basalt set er syndigt. Velstand og luksus ses som perverterede og perverterende fænomener, som udelukkende kan forekomme på baggrund af andres tilsvarende tab. Mao. anses den globale fordeling af velstand som et nulsumsspil, hvor den enkeltes gevinst nødvendigvis må have rod i et tab for helheden. Med den udbredte kollektivisme (i dens nye former) og den manglende kendskab til, hvordan kapitalisme fungerer og øger menneskelig velfærd, er det logisk for de uoplyste og religiøse individer at have dårlig samvittighed.
I middelalderen kunne man, hvis man havde dårlig samvittighed, var dum eller uoplyst, blot betale aflad. Hvis man betalte nogle penge til opbygningen af store luksuriøse kirker oa. til den katolske kirkes fremme, var man ifølge den katolske kirke sikret en kortere omstigning i skærsilden, inden man røg videre til Guds Gulag. Nu lever vi i et nyt årtusinde og vi har gennemlevet en oplysningstid med udbredelsen af videnskabelige idealer og rationalisme, men vi betaler stadigt aflad. Hvordan det?
I mine øjne er co2 skatten en ny form for afladsbetaling – opfundet af Gaja-fanatikerne. Det er en udbredt opfattelse, at vi ”skylder” naturen for vor overvældende rigdom. Det gør vi naturligvis også – uden naturen ville vi ikke være rige, vi ville ikke kunne eksistere. Men man kan ikke skylde naturen noget. Naturen er ikke en person og ejer derfor ingenting. Det følger af, at den selv kan ejes. Men på en eller anden måde tror mange mennesker på, at det nødvendigvis må gå galt med naturen, hvis vi ikke gør noget for den. Lomborg har søgt at gennemhulle denne myte, men der er stadig langt igen, fordi folk netop har et religiøst standpunkt til denne problematik.
Ved at betale co2 afgift føler mange, at nu gør vi virkelig noget ved det! Pyha nu er verdenen reddet! Jeg har betalt skat, så nu kan jeg føle god samvittighed, jeg har gjort mit for at redde naturen. Ret beset har det stort set ingen som helst betydning for naturen, om man betaler skatter med fine navne, hvor orden ”miljø” indgår en eller endda adskillige gange.
Men hvad så med industrien i den tredje verden? Hvordan skal de blive rigere, hvis der er loft over den samlede produktion, som er den de har nu? Det er der desværre ikke mange som tænker på, når de er blevet ”frelst”. Naturen anses i denne sammenhæng for at have større værdi end menneskene i den tredje verden.
Hvad med velfærdsstaten? Efter min mening er betalinger til denne også en form for aflad. Jeg tror, at mange føler en god samvittighed, fordi de betaler skat til velfærdsstaten. Så behøver de ikke at tænke konstruktivt, de har gjort det de skulle for at føle sig rene, og de er frataget deres individuelle ansvar for at løse problemer, som moralske individer burde have på samvittigheden.
Jeg er af den opfattelse af, at fagbevægelsen selv skulle betale af egen kasse til deres arbejdsløse medlemmer, i stedet for at alle er med til at finansiere det. Måske ville det give færre pampere. Så kunne kirken måske tage sig af, hvad de egentlig skulle, hjælpe og vejlede de troende og hjælpe de udstødte og fattige i stedet for at købe designermøbler til tomme kirker og lokaler, som bruges 2 gange om året. Tænk, at vi betaler nogle for at holde kedelige – oftest deprimerende monologer – og synger salmer fra middelalderen. Mange af præsterne tror ikke engang på Gud! Hvor sindssygt er det, at betale løn til præster som ikke tror på deres egen gud? Et godt citat er nok fra pave Leo X, som sagde: ”Denne Kristus myte har tjent os godt” – i form af aflad eller politisk magt?
Er det nok til at være imod puritanisme? Tja, man skal ikke glemme, at de ultrakonservative katolikker – eksempelvis tredjepositionister som Perron i Argentina, paven i Vatikanet og Opus Dei – alle fører eller førte en direkte antikapitalistisk politik. Perron ødelagde Argentinas økonomi med statslige interventioner. John Birch Society – en af de mest rabiate kristne grupperinger i USA’s historie – propaganderer for en ekstremt antikapitalistisk politik. De mener, at renter er djævlens opfindelse, og at antikrist vil skabe det ultimative helvede på jorden ved at skabe et global kapitalistisk samfund, hvor alle får en stregkode som bankkontonr. på højre arm, og hvis man er uenig bliver ens konto slettet for penge. Deres udtalte modstand mod porno og andre syndigheder må være nok til at overbevise enhver liberalist.
Jeg: en superhedonist
Jeg er selv superhedonist og anarkokapitalist. Luksusvarer skaber virksomheder, som prøver at tilfredsstille alle mine behov for sanselig nydelse. Det skaber arbejdspladser, international handel og international forståelse. Jeg er meget glad for den såkaldte luksus. Min stempelkaffe skal helst være Jamaican Blue Mountain, jeg spiser kun deCecco pasta, parmaskinken må ikke være den billige, når jeg drikker Earl Grey skal det være med ægte Bergamotolie, æblemosten skal være ufiltreret, jeg vil hellere købe en dyr Weissbier end to dårlige pilsner osv. Jeg er også glad for porno og andre såkaldte ”syndige” behov. Uden dem kan jeg ikke leve et tilfredsstillende liv. Jeg er ikke en snob, men en livsnyder. Mit og andres forbrug skaber velstand på hele kloden.
Mit budskab er brug dine penge med god samvittighed, køb mere luksus, skab flere specialiserede nicher indenfor for såkaldte ”unødvendige ting”, det kan kun gøre alle mere glade. Det gør mig glad og lykkelig. Jeg er træt af at andre skal definere, hvad der er godt og dårligt for alle og prøve at tvinge mig til at have samme værdinormer, og presse deres puritanske menneskefjendtlige Utopia nedover hovedet på mig.