Våben!

Retten til at bære våben er en naturlig del af et frit samfund, og empirien peger ikke på, at det giver ikke anledning til mere vold, skriver Daniel Beattie.

Skydevåbens tilgængelighed og legitimitet er et emne, der pludselig kan få en, ellers solid liberal, til at forvandle sig til en klynkende tilhænger af regulering. At borgerne skulle have lov til at bære våben er for de fleste fuldstændigt utænkeligt, og for mange endda et af de værste scenarier, de kan forestille sig. Selv har jeg i længere tid principielt været tilhænger af, at borgerne skal have mulighed for at bevæbne sig og forsvare sig, men har dog været i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, uden at vi endte med en høj kriminalitets- og mordrate, som vi kender det fra USA. Jeg besluttede mig for at undersøge det nærmere. Resultatet af mine anstrengelser vil nok overraske en del.

Skydevåben i Danmark: Er det nødvendigt?
Danmark er ikke et specielt voldeligt samfund. Danskerne er et forholdsvis fredeligt folk, og mange vil mene, at det ikke skulle være nødvendigt for borgerne at have muligheden for at bevæbne sig selv. I dag er det muligt at eje et skydevåben, hvis man har været medlem af en skytteforening i mere end 2 år, og har en ren straffeattest.

Men skulle man komme til at bruge sit skydevåben til at forsvare sig selv imod en forbryder, så vil retssystemet ikke se mildt på det. De danske skydevåben er til sport og jagt, ikke til selvforsvar. Men fakta er at Politiet ikke kan beskytte os alle hele tiden, og hvad skal vi så gøre? Kan det virkelig være rimeligt, at vi skal underlægges Politiets luner, og ikke have mulighed for at beskytte os selv som lovlydige borgere?

I år har Politiet endda bebudet endnu dårligere service, da der er en kæmpepukkel af overarbejde, der skal afvikles pga. den store indsats i forbindelse med EU-tyrannernes topmøde. Resultatet bliver, at 300 mand tages ud af bemandingen hver dag i år 2003, og selv om Politiets Kai Vittrup siger, at det ikke vil gå ud over udrykningerne, er det svært at tro på, når det drejer sig om så mange betjente. [kilde Politiken]

I forvejen yder Politiet en dårlig service, og f.eks. har de indrømmet, at indbrud har en lav prioritet, selvom dette må siges at være en af de mest ubehagelige krænkelser af den private ejendomsret. På trods af de mange penge vi betaler, udtaler rigspolitichef Torsten Hesselbjerg at “…man må også gøre noget selv. Den enkelte borger kan sikre sit hus bedst muligt, tale med naboerne og så videre”. [kilde Politiken]

Det er jo nemt nok at sige for en bevæbnet betjent, men som almindelige borgere har vi altså ingen mulighed for at forsvare os imod potentielt bevæbnede indbrudstyve. Vi kan simpelthen ikke regne med, at Politiet vil være til stede, når der sker noget, men alligevel forventes det, at vi skal stole på, at ordensmagten kan forsvare os og vor ejendomsret. Er det kun mig der kan se problemet i denne situation?

Oven i købet er volden et stigende problem i Danmark: Hvis man sammenligner år 2000 med år 2002, vil man se en ikke ubetydelig stigning i antallet af volds-sager. [kilde Danmarks Statistik]. Dertil kommer, at der årligt anmeldes ca. en halv million krænkelser af ejendom (indbrud, tyveri, røveri, hærværk, brandstiftelse mm.), mens under en femtedel af disse sager opklares, fordi de ganske enkelt ikke har Politiets interesse. To forhold bør her tilføjes: For det første er der her kun tale om anmeldte ejendomsforbrydelser, og man må forvente, at der finder en del forbrydelser sted som ikke bliver anmeldt – eksempelvis hvis man ikke har en forsikring, som kræver det. For det andet må man forvente, at private forsikringsselskaber medvirker til en ikke ubetydelig andel af opklaringen af disse forbrydelser. Statens voldsmonopol, Politiet, må derfor siges at løse opgaven med at forsvare den private ejendomsret på en ufattelig ringe måde. Men alligevel nægtes vi retten til at forsvare os selv og vore familier.

En kriminel kan uden problemer gå ned på det lokale skumle værtshus og købe et illegalt skydevåben, mens lovlydige borgere per definition må nøjes med skovl eller en ildrager, hvis uheldet skulle være ude.

Hvem vil vi helst se bevæbnede: voldtægtsmænd og rockere, eller de almindelige borgere? Jeg ved godt hvad mine præferencer er.

Sammenhæng mellem antallet af skydevåben og mordrater.
Der er mange myter, der omgiver skydevåben. Når man diskuterer, om skydevåben skal være tilgængelige for alle, vil de fleste danskere mene at det er en dårlig idé, og man vil typisk bruge den høje kriminalitets- og mordrate i USA som eksempel på, hvor galt det kan gå, når skydevåben er mere eller mindre frit tilgængelige.

Men er det virkelig sandt, at der er en sammenhæng mellem antallet og tilgængeligheden af skydevåben og hvor høj kriminalitets og mordraten er?

I Danmark er mordraten på omkring 4,9 pr. 100.000 indbygger, mens at den i USA er oppe på 9,4 [kilde FNs demografiske årbog 1996]. Dette vil for mange være bevis nok for, at antallet af skydevåben er lig med en højere mordrate. Men vi behøver slet ikke at kigge så langt væk, for finde ud af, at det ikke er tilfældet.

Midt i Europa ligger det meget fredelige land Schweiz. Et af verdens ældste demokratier, og også en af verdens mest bevæbnede nationer. I Schweiz har forsvaret aldrig været baseret på en stående hær som det primære militære værktøj. I stedet har alle mænd haft pligt til at opbevare en riffel og/eller pistol i hjemmet, som de så kunne tage frem, hvis uheldet skulle være ude, og det neutrale land skulle blive angrebet. I Schweiz har ca. 44% af alle husstande således et skydevåben, men mordraten er helt nede på 1.2 pr. 100.000 indbygger! (kilde Det Schweiziske Politi) Altså langt lavere end her i Danmark. Røverier er der heller ikke mange af i Schweiz, 36 pr. 100.000 indbygger. Til sammenligning er tallet 116 pr. 100.000 i England og Wales hvor der i øvrigt er meget strenge regler for besiddelse af skydevåben.

Et andet typisk eksempel man vil støde på i denne debat, er Japan. I Japan er det kun tilladt at besidde et våben, hvis man er politibetjent, og deres mordrate er helt nede på omkring 1 pr. 100.000. Men tager man mordraten fra USA, og renser den for de mord hvor skydevåben indgår, så er tallet for USA stadigvæk oppe på 3.2 pr. 100.000 indbygger. Det er altså tydeligt, at det ikke er antallet af skydevåben, der afgør hvor høj kriminalitets- og mordraten er, men at det i de fleste tilfælde er andre faktorer der spiller ind.

Det australske eksempel
I nogle tilfælde har det en entydigt skadelig virkning at forbyde skydevåben. Det værste eksempel herpå, finder vi i Australien. I 1996 gik en mand amok i Port Arthur. Han åbnede ild imod tilfældige mennesker og 35 døde. En chokerende hændelse, der fik konsekvenser for den liberale, australske våbenlov, der ellers gav borgerne mulighed for at købe alt, fra springknive til maskinpistoler. Lynhurtigt blev stort set alle skydevåben enten fuldstændig forbudt, eller også blev muligheden for besiddelse kraftigt begrænset. Folk blev bedt om at aflevere deres våben, og den australske regering brugte millioner af dollars på at købe våben af borgerne så de kunne blive destrueret.

Resultaterne lod ikke vente på sig: De lovlydige borgere havde afleveret deres våben, og i dette store land, hvor der kan være meget langt til nærmeste politistation, steg kriminaliteten pludselig meget dramatisk. Allerede 12 måneder efter at disse nye love var blevet indført, var antallet af væbnede røverier steget med 44% og grov vold var steget med 8.6%. To år efter var væbnede røverier steget med intet mindre end 73%, alm. Røverier med 28% og manddrab med 29%. Og dét i et land, der i de foregående 25 år har haft en kriminalitetsrate, der har været konstant faldende [Kilde Australian Bureau Of Statistics]. For Australien var det en katastrofal beslutning at forbyde skydevåben, men selv den dag i dag forstår de velmenende men uvidende australske politikere ikke, hvad der er skyld i den højere kriminalitet.

Det engelske eksempel
‘A man’s home is his castle’ er et klassisk engelsk ordsprog. I England har man traditionelt haft stor respekt for borgerens mulighed for at beskytte sig selv og sit hjem imod indtrængere og voldsmænd. Men i takt med at man de seneste år har afvæbnet befolkningen, er visse former for kriminalitet steget signifikant.

Således er mordraten stadig lav (1.1 pr. 100.000 indbygger ifølge FN), men når det kommer til andre former for kriminalitet er tallene højere i England, end de er i USA. Således var raten for røveri i 1996 1.4 gange højere i England end i USA, raten for overfald var 2,3 gange højere og endelig var indbrudsraten 1,7 gange højere [kilde: US Department of Justice].

I England har der altså ikke været et fald i kriminalitet som følge af strengere og strengere våbenlove, men det afholder ikke engelske politikere fra at stramme dem yderligere. Efter at to unge piger for nyligt blev skudt til en fest, har man besluttet at ulovlig besiddelse af et skydevåben, nærmest pr. automatik, skal give minimum 5 år i fængsel. Der er dog plads til særlige formildende omstændigheder, men alligevel kan man godt frygte, at almindelige borgere der anskaffer sig skydevåben som selvforsvar skal blive ofre for denne lov, hvis de skulle være så uheldige at blive overfaldet og var tvunget til at gøre brug af deres skydevåben. Er det virkelig rimeligt at man risikerer en høj straf, bare for at tage vare på sig selv?

Uheld med skydevåben
Et andet typisk argument man vil høre imod skydevåben er, at det ikke er værd at tillade skydevåben, da der simpelthen vil være for mange uheld, når f.eks. et barn ved et uheld får fat i fars pistol, eller lignende situationer. Lad os kigge lidt på hvad statistikkerne siger om dette problem. Hér vil jeg hovedsageligt benytte mig af tal fra USA, da det ikke har været muligt for mig at finde så mange oplysninger fra andre lande.

Det skal dog siges at der ikke er noget der tyder på at lande med mange våben, som f.eks. Canada og Schweiz (hvor mange børn også lærer at bruge skydevåben) har særlig mange uheld, og slet ikke noget der kommer i nærheden af de tal vi ser i USA.

De statistiske opgørelser på dette område er svære at finde rundt i, da der er forskellige måder at gøre tallene op på. F.eks. kan ‘børn’ i en statistik dække tilfælde der inkluderer individer fra 0-24 år, mens den i en anden dækker alle tilfælde, der involverer individer fra 0-18 år. Et typisk eksempel herpå, er den berømte udtalelse om at der bliver dræbt 13 børn af skydevåben hver eneste dag i USA. Denne udtalelse er baseret på statistikker der dækker ‘børn’ helt op til 24 år, og omfatter derfor også f.eks. bandemedlemmer, der skyder hinanden og lignende.

Det meste af den voldelige kriminalitet i USA begås, ifølge FBI, af mænd mellem 16-24 år, så hvis man kigger på, hvor mange der rent faktisk er børn, er tallet helt anderledes. Hvis man begrænser aldersgruppen til kun at omfatte individer fra 0-14 år, er tallet således nede på 1.7 pr. dag, og dette tal omfatter altså stadig teenagere der er involveret i kriminalitet og selvmord. Selvmord udgør ca. halvdelen af dødsfaldene, og lige pludselig er antallet af mord og uheld der involverer børn nede på under et om dagen. Det er vel at mærke i et land med 280 millioner indbyggere. [kilde FBI Uniform CrimeStatistics og National Center For Health Statistics]

Det er også værd at bide mærke i at uheld med skydevåben, der resulterede i døden for børn mellem 0-14 år, faldt med lige under 46% i perioden 1975-1995, mens at antallet af skydevåben i samme periode steg med lige under 40%. Der kom altså flere skydevåben, men dette resulterede ikke i, at flere børn døde, eller flere voksne for den sags skyld. For den generelle nedgang for alle aldersgrupper, var helt oppe på 60% i samme periode.

Når jeg nævner dette, er det ikke for at nedtone den risiko der kan være ved at håndtere skydevåben forkert. Man skal selvfølgelig altid være forsigtig, når man har at gøre med den slags, og det er klart, at der forekommer en del uheld. Men pointen med de statistikker er at sætte tingene i perspektiv, og gøre det klart at det langt fra er så stort et problem, som det gøres til af dem der er modstandere af at borgerne skal have mulighed for at bære våben.

Til sammenligning skal det nævnes, at amerikanske læger hvert år er skyld i 120.000 dødsfald som følge af ’uheld’. Da der er 700.000 læger i USA, betyder det, at hver læge i gennemsnit er skyld i 0.171 dødsfald om året. Til sammenligning er der omkring 80 mio. våbenejere i USA, som ved uheld hvert år er skyld i 1.500 dødsfald (alle aldersgrupper). Hver våbenejer er derved skyld i 0.0000188 dødsfald om året, hvilket betyder, at læger statistisk set er omkring 9.000 gange farligere end våbenejere. [kilde: US National Center For Health Statistics]

Demokrati og minoriteter: erfaringer fra Tyskland
Indtil videre har denne artikel koncentreret sig om våben og deres anvendelse som et værn imod kriminalitet. Men skydevåben har en anden, og langt vigtigere funktion: nemlig at sikre vores rettigheder, hvis regeringsmagten skulle blive overtaget af tyranner. Det ville mange måske synes var usandsynligt i vores demokratiske del af verden, men jeg må minde om, at Hitler kom til magten igennem et demokratisk valg, og vi må lære af de dyrekøbte erfaringer som Europa gjorde sig under og før anden verdenskrig.

I Tyskland indførte man våbenlove allerede i 1928, under Weimar-republikken. Der krævedes licens for at reparere, samle og producere skydevåben, og skulle man deltage i skydekonkurrencer, skulle man også fremvise en licens. Man skulle sådan set ikke have en tilladelse til at have en pistol eller riffel, men skulle man bære rundt på den, så var det nødvendigt at have en særlig tilladelse, som man fik hos våben-handleren, der så gav informationerne videre til Politiet.

På den måde kunne den tyske stat nemt holde kontrol med, hvilke borgere der var bevæbnede. Allerede i starten af trediverne blev der indført undtagelsestilstand i Tyskland. Dette skete angiveligt som et ‘værn imod kommunistisk terror’, men i praksis betød det bl.a., at alle skydevåben som nazisterne kunne finde blev konfiskeret, samt at det i sig selv blev gjort mistænkeligt at eje et skydevåben. Havde man sådan et, kunne Politiet uden andre beviser hævde at man var en kommunistisk terrorist!

Senere intensiverede nazisterne jagten på skydevåben, og der gik da heller ikke længe, før de påbød alle at aflevere deres våben, medmindre man altså var medlem af en nazistisk organisation. I så tilfælde kunne man besidde en pistol eller riffel, så man kunne beskytte sit hjem. Dette førte til en systematisk afvæbning af den jødiske befolkning.

Ifølge den gamle våbenlov af 1928, kunne ‘uberegnelige’ elementer ikke tillades at besidde skydevåben, og denne definition faldt jøderne nu pludselig ind under. Derfor foretog nazisterne en massiv indsats for at afvæbne dem og på den måde sikre sig, at de ikke kunne gøre nogen nævneværdig modstand.

I 1938 intensiveredes denne afvæbning bl.a. med en ny våbenlov, og i november måned, kulminerede denne hetz imod den jødiske befolkning med Krystalnatten. Dette frygtelige angreb havde jøderne ikke mulighed for at forsvare sig imod, da deres våben jo var blevet taget fra dem.

Nazisterne opførte sig ikke anderledes i de lande de invaderede. De fleste europæiske lande havde været så idiotiske at registrere våbenejerskab og de var ikke kloge nok til at destruere disse lister, da de blev invaderet. Så da tyskerne f.eks. invaderede Tjekkoslovakiet, Frankrig og Polen, gik de blot ind på politistationerne og kiggede på listerne over, hvem der havde registrerede skydevåben, og så var det bare i ro og mag at afhente disse mennesker, når man alligevel var ude for at hente jøder, kommunister og andre politiske modstandere og afvigere.

At skydevåben blandt jøderne kunne have ændret situationen, bliver tydeligt, når man ser på den opstand der fandt sted i den jødiske ghetto i Warszawa i 1943. Med forholdsvis få skydevåben, lykkedes det for et antal heltemodige jøder at holde stand, og udsætte nazisternes deportationer til udryddelseslejrene i dagevis. Og på grund af dette kunne en del endda flygte ud i skoven, og på denne måde overleve.

Havde skydevåben i Polen været uregistrerede, havde situationen måske set anderledes ud. Måske havde der endda været mange opstande som den i Warszawas ghetto? Det mener i hvert fald den amerikanske Second Amendment-advokat, Stephen Halbrook.

Pointen er at et af de bedste midler imod undertrykkelse, er at borgerne selv har muligheden for at opbevare uregistrerede våben. På den måde vil potentielle diktatorer og invasionsmagter tænke sig om en ekstra gang, inden de angriber en befolkning. Og som historien om jøderne viser, så er dette ekstra vigtigt for minoriteter, som f.eks. homoseksuelle og folk af anden etnisk oprindelse, som pludseligt kan blive ofre for kollektivismen ondskabsfulde luner.

Det er nødvendigt
Da jeg startede med at skrive denne artikel, var jeg som sagt, allerede tilhænger af borgernes ret til at bære våben, men jeg var i tvivl om, hvorvidt det rent praktisk kunne lade sig gøre. Jo mere jeg har læst, desto flere statistikker jeg har set, og jo mere den historiske sammenhæng er gået op for mig, jo mere er jeg blevet overbevist om, at det ikke alene er rigtigt at give borgerne muligheden for at bevæbne sig, men at det er decideret nødvendigt, hvis vi skal kunne beskytte os selv imod kriminalitet og magtmisbrug.

Vi kan ikke forvente, at staten beskytter os imod kriminelle (staten er selv kriminel), og i en tid, hvor politikere ugentligt prøver at indskrænke vore rettigheder med terrorpakker, nye politilove og så videre, er det mere nødvendigt, end det længe har været, at vi kan forsvare os selv imod undertrykkelse fra statens side. For der skal kun et enkelt magtskifte til, før disse love pludselig kan bruges som våben imod os alle. Den lektion kan vi lære af, hvad der skete i trediverne.

Jeg har ikke haft mulighed for at præsentere alle de mange argumenter for, hvorfor en verden, hvor borgerne har mulighed for at bære våben, er sikrere end en verden uden, da denne artikel ellers ville blive alt for lang. Men kan anbefale følgende websites og bøger, hvis man skulle have lyst til at læse mere om emnet:

John Lott Jr.: More Guns, Less Crime – Understanding Crime and Gun-Control Laws (University Of Chicago Press).
Den klassiske bog, baseret på det kendte Lott og Murphy studie, som formentlig er den grundigste statistiske gennemgang af våbenlovenes betydning på kriminalitet. Kan købes fra Amazon.com

www.Stephenhalbrook.com
Masser af materiale fra denne amerikanske advokat, omkring the second amendment, Schweiz og hvordan våbenlove var med til at gøre det nemmere for nazisterne at gennemføre holocaust.

www.keepandbeararms.com
Et godt solidt site, der beskæftiger sig med de mange fordele der er ved at være i besiddelse af skydevåben. Masser af statistikker, artikler, historier og andet godt.

www.pinkpistols.org
Pink Pistols er en organisation af homoseksuelle amerikanere der argumenterer for nødvendigheden af at homoseksuelle bevæbner sig og beskytter sig imod overfald.

www.jpfo.org
Jews For The Presevation Of Firearms er en organisation der har lært af historien. Når de siger “Never Again”, så mener de det.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password