Pressenævnet (hvad skal vi overhovedet med et sådant?) har lige udtalt en kritik af Jyllandsposten, fordi avisen har omtalt den etniske baggrund for en ung somalier, som har været anklaget i en voldtægtssag, samt dennes to søstre, som efterfølgende forsøgte at hindre, at ofret anmeldte voldtægten til politiet.
Baggrunden og udtalelsen findes på www.retsinfo.dk.
Se i øvrigt, hvilken lovgivning der er gældende for Pressenævnets virke.
Som reaktion på denne usympatiske indblanding i mediernes virke har jeg sendt nedenstående til Pressenævnets medlemmer. Jeg beklager over for Liberators læsere den lidt platte anvendelse af begreber som “amerikanisering” og “stille spørgsmålstegn ved demokratisk sindelag” mv.
Sandheden er, at jeg begyndt at fnise ukontrollabelt, da jeg skrev mailen, fordi det er noget af det værste, man kan udsætte venstrefløjen (som dominerer Pressenævnet) for. Det er det, man kalder at stege i eget fedt…
____________________________
Til Pressenævnets medlemmer og stedfortrædere:
Jørgen Nørgaard
Niels Grubbe
Axel Kierkegaard
Jesper Rothe
Tage Clausen
Lene Sarup
Kaare R. Skou
Ulrik Holmstrup
Aage Lundgaard
Bo Maltesen
Finn Rowold
Michael Dyrby
Kirsten Dyregaard
Leif Max Hansen
Ole Askvig
Inge Vinther
Som reaktion på Pressenævnets udtalelse om Jyllandspostens artikel om en ung somalisk mands og dennes søstres domme for voldtægt og efterfølgende forsøg på obstruktion af anmeldelsen, skal jeg hermed overgive min dybfølte harme.
Jeg finder det yderst betænkeligt, at danske medier nu skal straffes for at skrive om kriminelles etniske baggrund. For visse forbrydelser er indvandrere signifikant overrepræsenteret, og det er (for at der ikke skal være nogen tvivl) efter min mening dybt beklageligt. Men det kan aldrig være en løsning at nedtysse sådanne informationer.
Demokratiet har krav på alle relevante oplysninger for at kunne fungere ordentligt – og den eneste måde, hvorpå demokratiet kan handle “oplyst” er vha. en fri og ureguleret presse, som ikke skal efterkomme domme fra et politisk korrekt kleresi med en politisk dagsorden.
Den nye udtalelse kan meget nemt vise sig at få den stik modsatte konsekvens af, hvad der formentlig har været hensigten. Mon ikke den danske befolkning i almindelighed er klar over, hvor stor en del af kriminalstatistikken, indvandrere tegner sig for? Skal danskerne i fremtiden, når de læser om kriminelle foreteelser i avisen, gætte på, om de omtalte kriminelle handlinger nu var begået af etniske danskere eller ikke? En sådan udvikling kan nemt bidrage til unødvendige mytedannelser og puste yderligere til fremmedhad.
Vi kan nemt havne i samme situation som amerikanerne. I USA omtales sorte menneskers forbrydelser mod hvide ikke, fordi det kunne anspore til “hate crimes”. Omvendt må hvides forbrydelser mod sorte gerne omtales, fordi sorte mennesker anses for at være svagere – og det er åbenbart i orden at understøtte denne forestilling gennem selektiv journalistik. Amerikanske medier er med andre ord blevet et værktøj til at fremme en bestemt politisk dagsorden.
Desværre ser det ud til, at Pressenævnet med den nye udtalelse er trådt et stort skridt i retningen af en amerikanisering af de danske medier.
Efter min mening ville det være et smukt træk fra Pressenævnets side at beklage den omtalte udtalelse og trække den tilbage. På den måde undgår nævnet også, at der stilles spørgsmålstegn til dets demokratiske sindelag. Men det er måske passende at stille et sådant?
mvh
David Bakkegaard Karsbøl

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.