Producenterne af den amerikanske p-pille »Seasonale« har lanceret en pille, der kan nedsætte antallet af menstruationer til fire gange om året. I medierne har den indtil videre fået en blandet modtagelse. Problemet med debatten er, at den slet ikke tager stilling til kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.
Debatten om den nye p-pille har indtil videre været fokuseret på pillens indvirkning på kvinders seksualitet og identitet. I forskellige indlæg i eksempelvis Berlingske Tidende har indtil flere eksperter og smagsdommere kommet med bud på, hvad der er godt for kvinder.
Eksempelvis er Hanne Risør, praktiserende læge og formand for foreningen Sex og Samfund, betænkelig overfor den nye pille: ”Jeg er i min praksis aldrig stødt på unge kvinder, der klager over at have menstruationer. I det hele taget skal vi passe på med, hvor meget vi piller ved ikke bare vores cyklus, men ved hele vores opfattelse af os selv”, siger hun til Berlingske Tidende.
Fælles for disse slags ytringer er, at de ikke er baseret på videnskabelige undersøgelser, men udelukkende på en snæversynet opfattelse af, hvad der er bedst for kvinders seksualitet og identitet. Dette er der sådan set ikke noget nyt i.
Da P-pillen blev frigivet i Danmark i midten af 1960’erne fik den en kold modtagelse af rødstrømpebevægelsen. P-pillen blev beskyldt for at undertrykke kvinden og fritage bl.a. mændene for deres ligeværdige ansvar for prævention.
For rødstrømperne i 1970’erne gjaldt det om at generobre og befri kvindekroppen. Befrielse fra hvad og hvem? Kvinder skulle befri sig fra lægerne, medicinalindustrien etc., da de tilhørte det patriarkalske og kapitalistiske samfund, der blot tjente penge på kvinders mindreværdsfølelser. Eksempelvis fik de strikkede menstruationsbind en renæssance i 1970’erne – som modangreb på kommercialiseringen af kvindekroppen.
Udtalelserne om den nye p-pille i medierne berører også denne formodede kommercialisering af kvindens krop, der ændrer den måde kvinden opfatter sig selv på. Paradoksalt nok kan den nye p-pille faktisk tolkes som et skridt i mod en fysisk ligestilling mellem mænd og kvinder.
En del kvinder er i forbindelse med menstruation så mærket af smerter og ubehag, at de må kalkulere med et vist antal sygedage om året. Nutidens kvinder er udadvendte, dyrker sport og tager på forretningsrejser etc. og disse aktiviteter vil alt andet lige med den nye p-pille kunne udføres uden ubehagelige gener og smerter.
Tenna Jakobsen på 26 år blev af Berlingske Tidende spurgt om, hun ville tage den nye pille: ”MEGET gerne. Rigtig gerne. Hvor mange gange kan man tage dem? Det er vel logisk, hvorfor jeg gerne vil tage dem. Så skægt er det jo heller ikke at få menstruation. Det ville være vidunderligt at slippe for det besvær i hverdagen. Kan man gøre det nemt for sig selv, så skal man da gøre det”.
Men der er åbenbart en del eksperter og smagsdommere, der ønsker at fratage Tenna muligheden for at træffe dette valg.
Faktum er, at kapitalismen og markedet igen er med til at frigøre kvinder. Producenterne af den amerikanske p-pille ”Seasonale” ønsker blot at tjene penge på, hvad der åbenbart opleves som utilfredsstillede behov blandt kvinder for effektiv prævention og mindre besvær omkring menstruation. Den kommercielle udvikling af præventionsmidler har ført til en revolution i kvindernes hverdag – og her er den nye p-pille blot den nyeste opfindelse.
Uanset hvad man måtte mene om den nye p-pille, så skal kvinder have mulighed for at træffe et valg om brug af den nye p-pille. Dette er selvfølgelig under forudsætning af, at produktet giver sig ud for det, som producenterne siger det er – dvs. en sikker form for prævention, der ikke påfører kvinden væsentlige sundhedsskadelige bivirkninger etc.
Til de andre eksperter og smagsdommere er der kun at sige: ”Niks pille”.
Se også: Kvindekamp er frihedskamp og P-pillens 40-års fødselsdag: P-pillen længe leve!.
Niks pille!
