En kendt sang med det amerikanske rockband Metallica hedder “Master of Puppets” – “Master of Puppets, I’m pulling your strings – obey your master” lyder omkvædet. Sådan må Københavns overborgmester også føle sig her på sin 50 års fødselsdag – som dukkeføreren, der med fast og dygtig hånd har styret de lydige københavnske skatteborgere frem til en renæssance på linie med Mediciernes bedrifter i Firenze i 1500-tallet – i hvert fald hvis man skal tro de mange forudsigelige fødselsdagsportrætter i aviserne.
I Berlingske Tidende (15. december) citerer journalist Erik Bjørn Møller i et ukritisk portræt manden for at have sagt følgende om sin politiske magt: “Det kan være et lille træ. Det kan være metroen eller kulturbyen. Ikke fordi det er et onemanshow, men det at man kan føle, at det betyder noget, at man er med. Det er drivkraften.”
Nej, Kramer, det er ikke noget onemanshow – faktisk så knokler vi borgere i din kommune hver dag for at tjene penge til din kommunekasse – men du bruger dem hurtigere end vi kan nå at tjene dem. Og i 2002 skal vi oven i købet arbejde endnu hurtigere for at betale de 300 millioner kr. mere, som du har øget dine budgetter med.
Derfor virker det så meget mere foruroligende, når Berlingske Tidende skriver om Kramers sans for timing og for at slå til på de rigtige tidspunkter: “F.eks. når partifællen Peter Martinussen står og mangler nogle millioner til ældreplejen, eller når der mangler nogle penge til juleudsmykningen på Kgs. Nytorv.” Bare Kramer og Martinussen vil tænke lidt på deres undersåtter i byen og ikke slå til for mange gange i fremtiden – for med den måde de morede sig på i KUC, så har vi nok ikke råd til meget mere socialdemokratisk storsindethed.
Ifølge Berlingske Tidende og de øvrige aviser, vil Kramer blive husket som den mand, der trak byen op af gældshullet. Men vent lige et øjeblik – hvem var det, der i første omgang havde sendt byen ned i et sort hul af almennyttigt boligbyggeri, voksende skatter, ringe service og håbløse transportforhold? Ja, det var skam Kramers eget parti, Socialdemokratiet, som har siddet på magten i København i over 100 år.
Og vent lige et øjeblik til – hvem var det, der hev byen op af hullet igen? Nej, det var ikke “Kramers kraner” – det var faktisk Unibanks, Marriots, Hiltons, Mærsks og PFAs kraner. For lad os slå det fast en gang for alle – politikere bygger intet og skaber kun lidt. Derimod har de stor magt til at holde den menneskelige dynamik og kreativitet tilbage med deres dødssyge regler, forbud og skatter.
At tro, at Jens Kramer Mikkelsen med sit guddommelige forsyn, som en anden dukkefører har skabt det københavnske opsving, ja det er naivt. Vi kan kun gætte på, hvor langt vi var nået uden Kramer og alle hans socialdemokratiske pampere i Borgerrepræsentationen. Nok meget længere end vi er kommet i dag. Det var næppe socialdemokratiske bykonger, der byggede New York og Hong Kong.
Det der burde stå i aviserne er således, at desværre hedder Københavns overborgmester stadigvæk Jens Kramer Mikkelsen. Der var ellers et svagt et håb om, at vi københavnere ved kommunevalget den 20. november kunne være sluppet af med den socialdemokratiske politikker med den usunde ansigtskulør, det korrupte bagland og åndssvage politiske idéer. Nu hænger vi i stedet på ham i fire år endnu.
Jens Kramer Mikkelsen – master of the economy, pulling the strings – fylder 50
