Kommentar til Statsministerens tale

Kommentar til statsministerens tale (af 4. december 2001 til folketinget som udlagt på statsministeriets hjemmeside. http://www.statsministeriet.dk/taler/taler/Wtale114.doc )
Den offentlige koncern (DOK) har fået ny chef, og han er mere liberal end den forrige. Hurra hurra hurra. Men hvor stor en reduktion i anvendelsen af tvang overfor de uheldige mennesker indenfor DOKs virkeområde, kan disse uheldige forvente? Bliver vi frie og suveræne nu? Personligt har jeg ikke noget imod godgørenhed, når bare den er finansieret på frivillig vis. Det største problem med DOK er dens sindsyge, middelalderlige finansieringsform: Tvang. Et andet stort problem med DOK, er dens misbrug af magt til at regulere dele af vores liv, hvoraf en stor del af reguleringen finder sine umiddelbare argumenter i anden regulering.
Her ses på småbidder af chefens tale, og der leveres en ukonstruktiv, kværulantisk og personlig kommentar eller tre. Kommentarernes rigtighed kan diskuteres, men diskussionen udelades her af denne artikel.
Der blev i starten af talen fremsat fire punkter. Her kommenteres punkt 2 og 3. Først et citat.
Citat
For det andet ønsker vi et samfund, hvor vi tager os bedre og mere af de svageste. Kræfter og ressourcer i velfærdssamfundet skal i højere grad bruges til at hjælpe de allersvageste, som ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Der skal være frihed til at tage initiativ og løbe en risiko. Men der skal også være et stærkt socialt sikkerhedsnet, som kan hjælpe, hvis det går galt.
Hvad menes der med formuleringen ”Der skal være bla bla bla”, når den fremsættes af chefen for den offentlige koncern? Umiddelbart lyder det så tiltalende. ”Der skal være dit” og ”Der skal være dat”, når dit og dat står for alle mulige gode ting; som fx hjælp til de uheldige og de forurettede. Men hvad ligger der i det?
Der menes: (del 1) Jeg, chefen, vil iværksætte, at dele af befolkningen, fratvinges dele af deres ejendom. (del 2) Denne ejendom forvaltes herefter af denne forsamling til formål som størstedelen af befolkningen antages at synes om.
DEF: Fratvinges: Hvis ikke der betales,/leveres hvad staten synes den skal have af din ejendom, eller din frihed, så vil du erlagt besøg af statens politi. De vil bede dig om at følge med. Modsætter du dig effektivt, vil du blive tvunget med under anvendelse af vold.
Del 2 er fint, men del 1 er en forbrydelse, uanset hvor meget vi holder af del 2. Røde kors, kræftens bekæmpelse, Dansk Supermarked og andre organisationer med gode formål for øje, har ikke ret til at fratvinge dele af befolkningen deres ejendom, uanset, hvad de ønsker at finansiere. Det er klart, at ingen institution logisk kan have den ret, selvom den måtte have magten til det. Ligeså begrundes del 1 ikke af antallet af tilhængere af del 2. Uanset hvor mange i mit nabolag, der mener, at jeg skal betale for mere parkeringsplads til dem, så har de ingen ret til at tage min ejendom til at finansiere det.
DEF: Forsamlingen: Denne forsamling af 179 mennesker med selvgiven magt til at lovgive over 5 millioner mennesker indenfor et arbitrært geografisk område, kaldet Danmark, dannet ved magtkamp mellem de europæiske stater.
DEF: Magt: Selvgivet og med tiden institutionaliseret kommandoret over institutioner som politi, domstole (via lov og finansiering), skattevæsen og hæren; alle hvis virke finansieres ved tvang.
DEF: Magtkamp mellem europæiske stater: Anvendelse af magt (tvang) til at udskrive hele eller dele af befolkningen indenfor det arbitrære geografiske område, til at indgå i væbnede styrker, til den anvendelse, at påtvinge andre stater særlige tvangsordninger (politik) overfor ”deres” befolkninger, eller gangske simpelt fratage disse andre stater deres magt over hele eller dele af ”deres” territorium.
DEF: Udskrive: Konfiskere folks frihed og anvende dem som slaver… Nej, det er ikke det, din laser-printer gør, når du trykker ’udskriv’.
Spørgsmålet står tilbage, hvem der ellers må hjælpe de uheldige og de forurettede. Det må vi alle. Men først når vi har givet staten, hvad staten synes, den skal have. Udover det ulovlige i det forhold, er der også det, at effekten er en statsmonopolisering på hjælp til de uheldige.
Citat
For det tredje ønsker vi at udvikle og forstærke investeringerne i Danmarks fremtid. Det er helt centralt at skabe flere arbejdspladser og mere produktion i den private sektor. For det er på den måde, at vi kan skaffe penge til forbedring og udvikling af velfærdssamfundet. Og det skal bakkes op af offentlige investeringer. …
Her er det meget tydeligt, at der er chefen for en koncern med stor egeninteresse, der taler. Naturligvis finansieres koncernens investeringer og forbrug ved mere tvang. Nu skal de undertvungne bare have lidt mere rum til at trække vognen. Men de skal stadig trække vognen under chefens kommando.
Citat
…Men Danmarks fremtid er også bedre familieliv og livskvalitet, bedre miljø, bedre uddannelser og mere kultur.
Page: 1
Hvem skal vurdere det, hvis ikke mængden af frie mennesker? Den offentlige koncerns ansatte? Har de ret til at bestemme det? Det er klart, at det har de ikke, men ikke desto mindre har koncernen magten til at blande sig meget i disse emner.
Citat
Dernæst vil regeringen sætte turbo på at skabe de stærkest mulige forudsætninger for erhvervslivet i Danmark. Der skal skabes flere arbejdspladser. Der skal skabes mere produktion. Og det offentlige skal følge trop med offentlige investeringer.
Det store spring fremad anes i det fjerne. Hvis der ligger i det, at DOK vil bruge mindre af sin magt til at blande sig i danskernes gøren og laden, er det fint. Men punktet med offentlige investeringer er en slem trussel at komme med. Idet regeringen vil lave investeringer, vil den også finansiere dem før eller siden. Sker det ikke ved skattestigninger så sker ved at skatterne falder mindre end de ellers ville. Og så er vi tilbage i Bastiats ”Hvad man ser, og hvad man ikke ser.” De offentlige investeringer vil tage midler fra suveræne menneskers effeciente forvaltning, og kaste dem ud i noget, DOK tror er godt. Uanset om det sidste er rigtigt eller ej, så medfører det, at mennesker udsættes for en forurrettelse, og effecient forbrug og investering forhindres. Altså vil offentlige investeringer være et tab for danskerne.
Citat
Regeringen har iværksat et skattestop.
Det er jo ikke helt sandt, vel! Ledelsen har iværksat et skattestigningsstop; ikke et skattestop. Også de næste år vil folk, der har været uheldige at bo i Danmark, blive tilsendt en selvangivelse, og de vil fortsat blive frataget store dele af deres ejendom.
Citat
Ved at oprette et nyt og stærkt økonomi- og erhvervsministerium ønsker regeringen at signalere en offensiv og forstærket indsats for erhvervslivet. Det er en forudsætning for økonomisk fremgang og en god konkurrenceevne, at vi giver virksomhederne de bedst tænkelige rammer for at oprette nye arbejdspladser. Vi har brug for et tæt samarbejde med erhvervslivet for at skabe vækst i Danmark.
Det vigtigste at påpege her, er at DOK ikke skal fedtes ind i Big Bussines. Der er intet der kan gøre et mennekse mere magtesløst end at blive kostet rundt med af DOK. Det skulle da lige være at blive kostet rundt med af en virksomhed støttet af DOK. Big Bussines og staten er en farlig blanding. Erhvervsmæssig støtte ses på flere områder, som fx regulering om at kun bestemte uddannelser medfører ret til at udfører bestemte opgaver. Andre eksempler går på at bestemte varer ikke må importeres, hvor der kun er få indenlandske producenter. Eller det kan være særlige punktafgifter, der hjælper en virksomhed mod konkurrenter. Alt sammen ting, der undertrykker det frie valg mellem de muligheder vi alle i denne verden er med til at skabe for hinanden.
Citat
Der er en tæt sammenhæng mellem viden, vækst og velfærd. Oprettelsen af det nye ministerium for videnskab, teknologi og udvikling er derfor et klart signal om, at regeringen vil gøre Danmark til ét af de førende lande inden for højteknologi.
Hvis chefen virkelig ønskede at disse emner (vvv, viden, vækst, velfærd) skulle trives, så burde han nedlægge dette ministerium. Der er ikke noget der trives så godt, som noget der ikke reguleres. Fungerer arbejdsformidling bedst med eller uden AF?! Desuden har DOK ingen ret til at regulere vvv. Det bliver spændende at se, hvorledes ministeriet vil bremse og skubbe forskellige dele af udviklingen i den frie del af samfundet i den tro, at det er for alles bedste. De skræmte kan følge med på http://www.fsk.dk/
Citat
Den store ambition med det nye ministerium er at forstærke forskningen i Danmark og at sikre, at forskningsresultaterne så hurtigt som muligt bliver omsat til produktion og indtjening til gavn for hele det danske samfund.
Det naturlige lag, der eksisterer mellem opfindelse og produktion, skyldes effeciens. Hvad chefen siger her, lyder som om han vil sørge for, at der ikke er effeciens i laget mellem opfindelse og produktion. En anden tolkning kunne være, at der er noget regulering, der vil blive fjernet. Det er fint. Men hvorfor oprette et ministerium til det?
Citat
Vi får brug for alle hænder og hoveder i de kommende år. Og en vellykket integration kræver noget af os alle. Både private virksomheder og det offentlige skal blive bedre til at ansætte kvalificerede indvandrere.
Udmærkede ord, men naturligvis må det være op til hver enkelt om han vil have den ene eller den anden i sin virksomhed. Hvis en indvandrer ikke vil ansætte danskere, skal han naturligvis have lov til det, og vil en dansker ikke ansætte andre end rødhårede danskere, så må han selv om det. Under valgkampen udgav Venstre en pjece, hvori det blev lovet, at indvandrerstoppet vil blive ophævet. Jeg håber, at det er sandt, for indvandrerstoppet er endnu et eksempel på syg regulering. Sygere end lukkeloven og restriktioner/afgifter på import af varer.
DEF: Import: Køb af en vare hos et menneske, der tilfældigvis bor udenfor den arbitrære landegrænse.
Citat
Vi skal belønne dem, der hver dag passer deres arbejde flittigt og omhyggeligt. Derfor vil regeringen stræbe efter at skaffe penge til en nedsættelse af skatten på arbejdsindsats fra den 1.januar 2004. Danskerne er et arbejdsomt folk. Men for omkring 200.000 danskere kan det ikke betale sig at gå på arbejde. Det er ikke acceptabelt. Nogle hundrede tusinde danskere er i dag stødt ud af et aktivt arbejdsliv og over på passiv overførsel. Det er ikke acceptabelt.
Med hvilken ret blander DOK sig i, hvem der arbejder og hvem der ikke arbejder? Ingen! Det er klart, at der eksisterer mange årsager til denne indblanding. Fx, at de arbejdende er DOKs finansieringskilde (slaver), og jo mere slaverne laver, jo bedre trives DOK. Men nyderes gavn kan ikke begrundere slaveri. Hverken ved traditionelt slaveri, hvor enkeltpersoner undertvinger andre enkeltpersoner, eller moderne slaveri, hvor staten undertvinger grupper af individer defineret af staten selv. Ønsker chefen at støtte mennesker, der gerne vil finde en vej til højere levestandard, er det fint; så længe han ikke gør det vha. magt. Hvis han mener at tvangsfinansieringen af ledighed skal reduceres, kan jeg kun være helt enig.
Citat
Vi skal sikre, at vore børn får den bedst tænkelige start i tilværelsen. Derfor vil regeringen foreslå indførelse af ét års fleksibel barselsorlov. Det er vigtigt, at forældre og børn får mulighed for mere tid sammen i barnets første leveår.
Hvis min nabo gerne vil have mere tid med sit barn, kan han tage fri til det. Han har ingen ret til at gøre det for mine penge, ligesom staten ikke har ret til at tage mine penge til at finansiere hans forbrug under hans fravær fra arbejdet. Hvis en masse unge mennesker i Danmark går ind for en fremmedfinansieret barselsorlov, så kan de tegne en barselsforsikring. Det vil så kun være dem, der nyder godt af ordningen, der betaler til den, og det vil foregå ganske frivilligt.
Efter at statsministeren var færdig med at præsentere sin reguleringsvision for fremtiden, blev der givet en hyllest til forældede organer som NATO og EU, som chefen gerne ser udvidet. Endvidere blev der givet en hyllest til det danske kavalleris indsats i udbredelsen af dansk Weltanschaung; altså påtvingelsen af danske værdier overfor stater og mennekser udenfor statens virkerum (Danmark). Må den kinesiske regering også sende sit kavalleri ud og udbrede sin verdensopfattelse, fordi den selv synes, at den er så storartet? Nej, det har den ingen ret til. Det har den danske heller ikke.
Alt i alt: Hvis Chefen for DOK var stammeleder, og alt der skete, skete på stammeledelsens foranledning, så havde talen været et brag af en vision og et lys. Men statsministeren er ikke stammeleder, og befolkningen er ikke den offentlige koncerns tjenere. Som helhed leverer talen et peg om at den hidtidige politik fortsætter. Danskerne kan stadig ikke selv bestemme over bare størstedelen af deres ejendom og frihed. Vi lever stadig i det fængsel tidligere årtiers regeringer har bygget, omend den nye ledelse vil lave frit valg for de indsatte i valget mellem kantinens to frokostretter, og foranstalter, at cellerne ikke skal laves mindre og murene ikke bygges højere de næste år.