Det er nu ikke fordi jeg besidder voldsomme dybe følelser, når talen falder på pornografi. Faktisk skal der ret så meget til, før jeg gider ta´ en holdning til sagen, måske fordi jeg ikke kan provokeres til at føle mig svag, lav, dum og ydmyget fordi nogle kvinder vælger at være en del af pornobranchen. Det sætter ikke de helt store følelser i kog hos mig, måske fordi jeg ikke syntes det har indvirkning på mit liv. Kvindesagsforkæmperne til gengæld, holder sig sjældent tilbage når chancen for at ytre sig på pornografiområdet byder sig. Man råber op om sexisme og har gjort meget ud af at fortælle, hvor fornedrende, ydmygende og skadende pornografien er for andre kvinder. Når nogle få vælger at udstille sig i pornobranchen rammes de øvrige kvinder, der stemples som dumme gæs og sættes i bås. Det er i hvert fald den holdning kvindesagsforkæmperne har til pornografien.
Men hvordan forklares og forsvares denne sammenhæng mellem de, der vælger pornobranchen og de, der ikke gør?. Hvordan sammenkobles disse to grupper til at udgøre ét? Hvordan kan den ene gruppe af kvinders handling føres til ansvar for, hvordan den anden gruppe af kvinder opfattes i samfundet og måske i særdeleshed af mænd? Den forklaring har samme kvindesagsforkæmpere aldrig gjort sig den ulejlighed at gøre – for den er ikke nem.
Skulle sammenhængen eksistere, ville man jo samtidig skulle være af den holdning, at fordi en lille gruppe af mænd vælger at bokse – er alle mænd vilde med at give én på godaw´en. Boksning er en sport – nuvel, men sammenligningen er vel lige tosset af den grund? Enhver må da kunne se, at en minoritetsgruppes handlinger ikke kan overføres den til øvrige del af befolkningen. Fordi en lille skare af kvinder vælger at udstille sig i pornobranchen, betyder det da ikke, at alle kvinder ses ned på og bliver ydmyget.
Og hvorfor er det kun kvinder denne diskussion går på? Hvad med de mænd, der vælger at gå ind i branchen? Gør de øvrige mænd oprør på grund af dem og mener, at de bliver stemplet og ydmyget af den grund? Nej, for mænd er enklere og mere realistiske indrettede på det punkt – de gør ikke alting så indviklet og skaber ikke et problem ud af ingenting. Hvis de overhovedet vil gøre sig bekymringer om mænd i pornobranchen, vil deres tanker omkring det formentlig begrænse sig til: ”Nå…disse mænd har valgt denne branche…og hvad så? Det rager mig en høstblomst”. Jeg kan godt se, når mænd er forkert på den, men her må jeg give mændene ret – de har rigtigt nok forstået, hvordan det hænger sammen.
Jeg vil dog strække mig så vidt, at jeg vil bakke op om det synspunkt, at pornobranchen muligvis kan medvirke til en øget opfattelse af kvinden som sexsymbol – men hvor er nu også det slette i det? Jo, for hvis man opfattes som sexsymbol, så er man at betragte som en ”vare”, vil nogle påstå?? Og her står jeg så for alvor af, for sammenligningen med en ”vare” forudsætter vel, at en betaling for ”varen” finder sted? Her træder vi altså, efter min opfattelse, ind i en helt anden diskussion, nemlig diskussionen om prostitution. Som kvinde har jeg aldrig forstået, hvorfor ordet ”sexsymbol” per automatik forbindes med noget negativt. Måske fordi jeg anskuer det fra en anden vinkel.
Ordet sexsymbol klinger positivt i mine ører. I ordet ligger der, syntes jeg, det at være sexet og have sexappeal – og hvem vil ikke gerne opfattes som sexet? Nu vil kvindesagsforkæmperne stampe i gulvet, rive sig i håret og tænke: ”hvor naiv er hun?” Men for mig at se handler det om livsanskuelse, det handler om, hvad man selv lægger i ordet – og det handler i særdeleshed om, at man ved, hvad man selv er værd.
Når man med sig selv ved, at man kan mere end at se godt ud og vække ”uartige” tanker og følelser hos mænd – hvad er så det negative i at blive opfattet som sexsymbol? Lægger der i ordet da samtidig, at man skulle være dum, bare fordi man er sexet? Hvor kommer det da ind? Og hvem har tillagt ordet den betydning?
Handler det i virkeligheden ikke om, at disse kvindesagsforkæmpere kæmper deres egen sag – og deres egen sag kun?. Handler det måske om, at det er usikre kvinder, som går så uendelig meget op i, hvad andre tænker, tror og synes om dem, at de kan komme i tvivl om deres selvopfattelse og selvkunnen? Kommer de i tvivl om deres eget værd, eller hvad er problemet? Keder de sig og har besluttet, at de vil kæmpe en eller anden sag, uanset hvilken og uanset, hvor tåbelig den måtte være? Man fristes til at tro det og man fristes til at tro, at det er kvinder, som besidder en bizar form for had til mænd. For ofte er det jo netop mændene, som lægges for had og bliver gjort til syndebukke og sexister, da det jo er mændene, der styrer hele pornobranchen ikk´? De køber ”de der blade” og det er også dem, der dyrker side9-pigen, hedder det sig.
I grunden kunne disse forkæmpere af kvinder gøre sig selv (og andre) en tjeneste ved at tænke på, at det er frivilligt at tilegne sig pornografi. Ingen bliver tvunget til at beskæftige sig med den, hvis ikke de ønsker det. Ingen tvinges til at forarges over den, det er altid muligt at fravælge den. Er man af kvindesagsforkæmpernes slags og er man kommet til at skrue hen på en tv-kanal med porno, jamen så zap da væk. Brug jeres tid fornuftigt og ta´ jeres holdninger op til revision – vi lever i det 21. århundrede.