Specielt Venstre er valgt på ”velfærdsgarantier” (dette ord giver kun mening i en politikers mund – blandt private virksomheder bliver den slags taget for givet) og stramninger på udlændingepolitikken, som nu kræves indløst af en forventningsfuld socialdemokratisk vælgerskare. Som rigtigt pointeret af bitre socialdemokrater i løbet af aftenen i går, har Venstre i høj grad overtaget socialdemokratiske mærkevarer. Det åbenlyst tåbelige og leflende løfte om et års barselsorlov må være det tydeligst eksempel på dette. Venstre anslår selv, at forslaget kommer til at belaste de offentlige kasser med 1,4 mia. kr. Men hvis forslaget gennemføres, vil det ikke bare belaste offentlige kasser. Arbejdsgivere kan i visse situationer have meget store omkostninger ved at undvære højt specialiseret arbejdskraft. Et resultat af forslaget er desuden, at familier, der har råd til at tage orloven, subsidieres på bekostning af familier, som ikke har råd.
Det er ikke svært at forestille sig, hvilken type medarbejdere der i største udstrækning vil benytte sig af orloven. Da den offentlige sektor har skullet fungere som et godt eksempel på det ”rummelige arbejdsmarked”, som den socialdemokratiske regering har talt så meget om, og da offentligt ansattes arbejde i mange tilfælde ikke er noget værd, vil det i størst grad være offentlige arbejdsgivere, der kan undvære deres ansatte et helt år. Dermed bliver forældreorloven endnu en indirekte omfordeling til Fætter Guf i den offentligt sektor.
Under valgkampen har hverken Fogh eller Bendtsen forspildt nogen lejlighed til at garantere velfærdsydelser. Løfter om bedre hjemmehjælp, ældrepleje og sygehuse er blandt de mest betydningsfulde. Fælles for disse løfter er, at ansvaret for deres tilvejebringelse og natur skal blive liggende i kommuner og amter.
Det lader til, at Venstre og Konservative ikke nærer nogen ønsker om at gennemføre de vidtgående reformer, vi har brug for. Venstre foreslår, at der skal laves nogle dyre analyser af det offentlige hospitalsvæsen, og så vil de bruge 1,5 mia. kr. mere for at skære ventelisterne ned.
Men ventelisterne forsvinder ikke, selvom man giver flere penge.
Med den absurde ineffektivitet, som findes i det danske sundhedsvæsen, skal der nok være muligheder for rationaliseringer og forbedringer inden for rammerne af det offentlige. Men sygehuse skal privatiseres fuldstændigt, hvis man ønsker en servicemindet og effektiv drift. Hvis man som politiker endelig skal være social med andres penge (og det skal man ikke!), kan man indføre en borgerkonto, så borgerne selv kan forsikre sig mod sygdom i det forsikringsselskab, der tilbyder de mest fordelagtige vilkår.
Venstre og Konservative ønsker ikke at privatisere hjemmehjælpen og ældreforsorgen – sådan som der er brug for. I stedet skal kommuner i højere grad udlicitere. Dette vil muligvis også forbedre plejen af ældre. Men det væsentligste problem består; at politikere skal bestemme, hvad ældre og svage har brug for.
Stramninger i udlændingepolitikken er uacceptable for et parti, som kalder sig liberalt. Mennesker bør kunne færdes, hvor de har lyst. Det er en af de mest basale frihedsrettigheder. Når stramningerne overhovedet kommer på tale, er det selvsagt fordi Venstre har overtaget Socialdemokratiets rolle som ”garant for velfærden”. Dermed skal Venstre også sørge for, at ”perkerne” og ”kvindeundertrykkerne” ikke kommer rendende og stjæler den velfærd, som de etniske danskere har betalt.
Det kunne have været yderst interessant at se, hvilken retorik Socialdemokratiet og SF ville have taget i anvendelse, den dag Venstre og Konservative havde proklameret, at de gik ind for fri indvandring! Det ville have været tydeligt, at fri indvandring ikke er foreneligt med den såkaldte velfærdsstat. Socialdemokratiets og SF’s ævl om solidaritet ville blive afsløret som det ynkelige hykleri, det er. Det kollektivistiske menneskesyn ville ubarmhjertigt blive åbenbaret af realiteternes klare lys.
Dén dag må vi som bekendt vente på. I stedet fremlægger Venstre og Konservative nu et uværdigt forslag til stramninger, som på længere sigt vil hjælpe til at undergrave de to partiers nyvundne position som reformatorer med et menneskeligt ansigt. Beskyldninger om racisme og etnocentrisme ligger ikke langt om hjørnet…
Hvis ikke Venstre og Konservative i forvejen har tabt indvandrenes opbakning i politik, er det ikke spor usandsynligt, at de gør det nu. Det er ekstremt dumt – både fordi de mister indvandrerne som vælgere, og fordi det nemt og med rette kan udvikle sig til at blive en PR-mæssig katastrofe. Dertil kommer, at det altid er uheldigt, at partier splitter samfundets etniske grupper.
Hvis Venstre og Konservative virkelig mener, hvad de siger om at ”sætte mennesket før systemet”, må der ske mere end, hvad de lægger op til. Der må lægges vægt på individualistiske værdier i retorikken fra talerstolen i Folketinget. Personlig og økonomisk frihed bør igen indføres, så vi kan skabe et samfund i vækst og med respekt for det enkelte individ. Humanistiske værdier er meningsløse i et kollektivistisk samfund.
Vi må se, hvad tiden bringer. Måske er der nogle lyse hovedet blandt den grå masse af nyvalgte management-socialister i Venstre og Konservative. Men: historien kan ikke gøre os fortrøstningsfulde.
Og: så har jeg ikke engang omtalt den skattepolitik, vi har i vente…!
Hurra?!?
