Sammen med fødevare- og medicinalindustrien, er agronomen Norman Borlaug helt der oppe blandt vor tids største helte. I modsætning til politikere, rockbands, miljøaktivister og andre ’do-gooders’, har Borlaug på trods af vedvarende kritik fra netop disse grupper spillet en aktiv og central rolle i forbedringen af levestandarden for verdens fattigste.
Hans bidrag består i udbredelsen af den ny bioteknologi til også at omfatte fødevareproduktionen. Dermed har han været med til at sikre, at flere og flere mennesker kan gå mætte i seng hver aften. Som den ledende kraft i 1960erne og 1970ernes grønne revolution, fik Borlaug udbredt nye kornsorter og produktionsteknologier til den 3. verden. Resultatet var, at der i dag er mere mad end nogensinde i verden og den er billigere end nogensinde.
Borlaug mener, at miljøaktivister og deres allierede blandt politikere, embedsmænd og andre meningsdannere, udgør en alvorlig trussel mod arbejdet for at sikre fødevareforsyningen på verdensplan. I en kommentar i Los Angeles Times, som blev bragt i Dagbladet Politiken i november 1999, skrev Borlaug: ”De rige landes rabiate miljøforkæmpere gør tilsyneladende alt, hvad de kan for at bremse den videnskabelige udvikling. Små, men højtråbende og særdeles effektive aktivister med store fonde i ryggen prædiker dommedag og frygt. Det bevirker, at det tager længere tid, før teknologien bliver taget i brug, hvad enten der er tale om transgenese, bioteknologi eller mere konventionelle metoder inden for landbrugsvidenskaben. […] Jeg er især bekymret over den elite, der forsøger at nægte små landmænd i den tredje verden, specielt i de afrikanske lande syd for Sahara, adgang til konventionelt forbedret såsæd, gødningsstoffer og afgrødebeskyttende kemikalier.”
Det er i år 31 år siden, Borlaug modtog Nobels fredspris for sin hovedrolle i den grønne revolution. Den nu 87-årige Borlaug og professor emeritus på det amerikanske universitet Texas A&M. fik nobelprisen for sin indsats mod verdens sultproblemer.