Venstrefløjsaktivisten og komikeren Anne Marie Helger har fået Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat på i alt 720.000 kr. Det er trist, fordi Helgers “kunst” primært består i at klæde sig ud i nogle sjove kjoler og tale med en affekteret stemme. Legatuddelingen bekræfter dermed, at danskerne i kulturel sammenhæng er og bliver glade amatører.
Om sit kunstneriske arbejde skriver Helger på sin hjemmeside: “Hun fungerer som festligt indslag ved konferencer. Som oplægsholder, ordstyrer, velkomsttaler, tema-fremstiller eller foredragsholder.” Og videre: “Connie Knudsen er bare en af Anne Marie Helgers mange figurer. Af andre kan nævnes Fru skibsreder Percy Plask-Plaskenskjold. Jytte Jævn. Meta Olsen.”
Og om sin monolog “Hedeture” skriver Helger: “Den midaldrende krakelerede komikøse optræder søllement, unplukket kun iført en pikant prunkløs, let sommerlas. Hun vil lufte sine uforbeholdne meninger og holdninger til mange af samtidens betændte bylder. En veritabel kogende klimakteriemakrelsk skideballe holdt i et stramt kontrolleret jerngreb.”
Det er den slags klovnerier, som Statens Kunstfond har fundet så vigtige, at de må belønnes med 720.000 kr. af de danske skatteborgeres penge.
I sin begrundelse skriver fonden: “Anne Marie Helger skal have et åndeligt knus, fordi hun gør os glade, glade fordi hun er til!” Klart – 720.000 kr. fordi du er til Anne Marie!
Længere henne i begrundelsen kan man læse: “Anne Marie Helger er vor tids hofnar og har, som han, et frisprog, som ikke mange kunne slippe af sted med. Et frisprog, som vi frygter og elsker. Ja. Sprog! Hun har skabt et helt nyt! Et “omvendt-sprog”, som er gribende morsomt, fordi det udvider betydningsgrundlaget til det tredobbelte. Et “betydnings-kolbøttesprog”, som der ikke er reoler nok til.” William Shakespeare bidrog med over 5.000 nye ord til det engelske sprog – Helgers bidrag til det danske sprog består i infantile udtryk som “surfisser” (en kvinde der bruger internettet) eller femi-flek-trisk musi-kald (vist nok en musical med kvindesange).
Og til sidst står der: “Hun er en skabende kunstner, som skriver selv, føder sine ideer, organiserer og instruerer selv. Har sine meningers mod og stiller op til både hyldest og tæsk. Derfor skal hun have arbejdsro igennem Statens Kunstfonds tre-årige stipendium – Dario Fo fik Nobelprisen…” Ja, Helger er helt bestemt deroppe sammen med Samuel Beckett, John Steinbeck og Knut Hamsun, der ligesom Fo er tidligere vindere af Nobelprisen i litteratur.
Som reaktion på legatet var Helger lidt rystet over de mange penge, “men så talte jeg med bl.a. Peter Ingemann, som ordner min økonomi, og han overbeviste mig om, at jeg i virkeligheden har fået de mange penge for alle de år, jeg gratis har arbejdet politisk. Og hvis man anskuer det fra den vinkel, er jeg pludselig glad for at have fået den anerkendelse i form af de penge.”
Statens Kunstfonds begrundelse er underskrevet: Film- og teaterudvalget ved Kaspar Rostrup, Madeleine Røn Juul og Søren Kragh-Jacobsen. Søren Kragh-Jacobsen og Kasper Rostrup er notorisk venstreorienterede. Det er Røn Juul formentlig også. De er alle gamle venner af Anne Marie Helger. Madeleine Røn Juul bor i Bådsmandstræde på Christianshavn – ikke langt fra Helger, der også er gammel christianshavner. Indspistheden i tildelingen af legatet til Anne Marie Helger stinker langt væk.
For c’mon: Helger er ikke nogen stor kunstner og hun er gammel, nærmer sig de 60 – mon ikke udvalget, hvis de virkelig ville, kunne have fundet en yngre og mere kompetent modtager af de mange penge. Eller helt lade være med at uddele dem i mangel af kvalificerede kandidater.
Det sidste ville da have været et signal at sende. Men rygklapperiet og pamperiet i den danske kunstverden tillader ikke den slags provokationer. Den uskrevne regel er, at hvis du vil have støtte, så skal du også give, når det bliver din tur til at sidde på kassen. Se blot hvilket helvede der brød løs, da Filminstituttet for to år siden afviste at give penge til instruktøren Thomas Vinterbergs nye film. Det var ikke i overensstemmelse med de uskrevne regler, som jo foreskriver, at alle skal have en bid af kagen – alt andet er tarveligt.
Jeg tror faktisk Helger har ret – pengene er takken for 30 års indsats på den danske venstrefløj.
Er det ikke bare for meget?