På en international konference for arktiske forskere hælder en canadisk forsker iskoldt vand ned ad ryggen på de forskere, som påstår, at ispolerne smelter.
Det canadiske magasin Canoe News rapporterer, at forskeren Greg Holloway har kastet nyt lys
på gåden om de vigende iskapper.
Der har i mange år været frygt for, at Nord-Vest-passagen skulle blive is-fri med risiko for at have afgørende indflydelse på Golfstrømmen og “saltvandspumpen”. Det hævdes, at disse ændringer ville have katastrofale effekter på jordens klima.
Satellitmålinger har vist, at is-arealet på Nordpolen over de sidste 20 år er blevet formindsket med ca. 3 pct. om året.
Ligeledes har 8 ekspeditioner med ubåde, hvor i alt 29 stikprøver blev taget, vist, at isen er blevet reduceret med 43 pct. i perioden 1958-97.
Men ifølge Holloway har ubådenes resultater været uforklarlige med gængs arktisk videnskab, og troen på, at isen forsvinder har været overdreven. For: hvor tyk var isen?
Holloway mener, at det er langt mere sandsynligt, at isen har flyttet sig i de arktiske områder, mens målingerne har gået på. Mønstre i de arktiske vinde varierer over 50-års-cyklusser, som ifølge Holloway har afgørende betydning for, hvor isen befinder sig, og hvor tyk den er.
På forskellige tidspunkter i de arktiske vindcyklusser tenderer isen at samle sig mod midten, mens isen på andre tidspunkter i cyklussen breder sig helt mod Canadas kyst.
Ifølge Holloway var tidspunkterne for ubådenes ekspeditioner afgørende for indsamlingen af data, og hvis ubådene bare var kommet ét år efter deres dataindsamling, ville de ikke have fundet indikatorer på, at isen smeltede.