Omtrent sådan lyder et af kravene i kølvandet på stadig flere tilfælde af fæle spekulanters angreb mod nationale valutaer rundt om i verden. Senest har globaliseringsskeptikerne ATTAC tilsluttet sig koret af forargede. En skat på finansielle transaktioner, den såkaldte Tobin-skat eller Tåbe-skat alt efter holdning til dette tiltag, vil amputere spekulanternes mest røveriske forsøg på at gamble mod valutaerne. Det kan ingen – bortset fra de fæle spekulanter – da være uenige i, vel? Da slet ikke fodslæbende politikere, der savler over at have fundet et nyt skatteobjekt. Forslaget bygger på et ræsonnement om, at spekulanterne udelukkende er ude på at påvirke prisen på andre valutaer for at profitere af forskydningen i valutakursen. Spekulanterne har således en ganske høj transaktionsfrekvens, og derfor vil en skat på hver eneste transaktion ramme lige der, hvor det gør mest ondt på en spekulant. ATTAC vil med andre ord udhule den gevinst, der opnås med spekulation for øje. At ATTAC også har talt om, at provenuet af skatten skal have det godgørende formål at rette op på ulighederne i den tredje verden klinger da temmelig sympatisk, men er ikke desto mindre et patetisk forsøg på at legitimere skatten. Udover at der kan være problemer med at indføre denne skat af rent administrativ karakter samt at den skal være global for ikke at skabe “frihavne”, vil jeg blot fremhæve det gode – sikke en kættersk tanke – ved, at finansmarkederne er blevet så liberaliserede, og at spekulanterne derved har fået så fremragende arbejdsbetingelser, at selv den mest opportunistiske fagforeningsboss vil være tæt på at briste af misundelse.
Ofte er politikerne nemlig meget hurtige – meget hurtigere end deres reformiver i øvrigt – med at udråbe alskens spekulation for djævelens værk. Det er da også rigtigt, at spekulanterne i mange tilfælde ude på at presse valutaerne for at kunne profitere af det – de er jo under ingen omstændigheder filantroper. Men når polikerne revser spekulanterne for deres lidet flatterende motiver, så er det i mange tilfælde også for at vaske hænder – de er nemlig tynget af dårlig samvittighed. Hvorfor? Fordi spekulanterne ofte slår til mod de økonomier, som fører en uansvarlig politik og som har rod i deres “fundamentals” – som det i økonomisk terminologi hedder. Politikere med en kort tidshorisont, som ikke bekymrer sig om uligevægte i deres økonomier, vil med stor sandsynlighed tiltrække spekulanterne. Landets valuta vil være et sandt Eldorado for disse subjekter. Tidligere tiders bolværk mod spekulation i form af store restriktioner på kapitalbevægelser kan ikke længere redde de taburetglade politikere, der kun sidder med det næste valg for øje. Og denne disciplinering af politikerne er da slet ikke så tosset. Imens venter vi på, at ATTAC kommer med et forslag om at beskatte transnationale folkevandringer!
Redaktionens kommentar
Redaktionen erklærer sig meget enige med Nadeem Farooq. ATTAC er en af de største trusler mod frihandel i nyere tid. Fra at være en flok disillusionerede “treehuggers” og fredsmarch-efterladenskaber til gratis kaffe hos Information, har LO nu markeret sig som tilhængere. Selv en konservativ kandidat til Århus byråd, har meldt sig under fanerne.
Truslen skal tages alvorligt, og det er derfor befriende at se et medlem af Det “Radikale” Venstre, gå i forsvar for international frihandel. Vi må dog tage afstand fra at skatter brugt til “at rette op på ulighederne i den tredje verden” skulle være en sympatisk tanke. Frihed (til at handle) retter op på ulighederne i den tredje verden – ikke skatter. Vi nævner det, for kausaliteten skal være på plads.
Grib ind over for de fæle spekulanter!
