Visse turistmål er ikke længere godkendte af vores meningstyranner. Skal man besøge Burma er det vigtigt at der er arrangeret en mellemlanding et eller andet sted i nærheden. På den måde kan turisten fortælle venner og bekendte samt nyfigne journalister at rejsemålet i hvert fald ikke er Burma. Det har nemlig vist sig at nogen ikke synes at styret i Burma er stuerent. Ok, ikke stuerent for hvem? Man siger nemlig at styret i krænker menneskerettighederne. Problemet er så for den oplevelseshungrende turist at der ikke er mange stuerene turistmål uden for den vestlige ver-den, som jo per definition ikke krænker mennskerettighederne. For Burma gælder forbuddet alle turister.
Afrika er sammensat af en række mere eller mindre diktatoriske stater og en hovedpart af turisternes penge lander i korruption – ikke ligefrem romantisk. Men ingen ønsker af den grund at gennemføre et forbud mod turisme. Det kan ellers nok undre tænksomme sjæle. Indien har vel et problem med børnearbejde og det gør vel ikke sagen meget bedre. Lande med islamisk styre undertrykker konsekvent kvinderne og burde alene af den grund være på en permanent forbudsliste. For ikke at tale om Mellem- og Sydamerika, som nærmest er legendarisk berømt for militære styrer. Skal der være fornuft med i spillet burde enhver turist i Castro´s Cuba have sine borgerlige rettigheder frataget.
På den måde er enhver turist som vil besøge områder og lande som ikke er godkendt af vores lokale meningstyranner. Men der er især fokus på de særlige turistmål, hvor den lokale befolkning er kendt for at sælge seksuelle ydelser. Det er slet ikke pænt og turister, nok mest mænd, tør ikke længere stå ved at de skal besøge f.eks. Thailand. For at komme til Thailand uden for mange ridser i lakken og i øvrigt helt uanset formålet med rejsen skal der foretages en række komplicerede krumspring med mellemlandinger. Men hvad er egentlig problemet?
At mænd tager til et andet land og betaler for seksuelle ydelser er vel ikke værre end at de køber de tilsvarende ydelser i deres hjemland. Men det er alligevel et problem som nu er vokset til voldsomme dimensioner fordi det samtidig er en anstødssten for vores kvindedsagsbevidste del af befolkningen. De kan ikke acceptere den mandlige seksualitet og de kan slet ikke acceptere at de ikke alene kan styre den. Når derfor mænd tager på ferie steder hvor der sælges sex er der en til sikkerhed grænsende chance for at han afprøver udbuddet og alene denne mistanke er tilstrækkelig til at det skal forbydes.
I hvert fald skal disse turister hænges ud i offentligheden – helst ville man have navn og adresse på alle turister af hankøn som tager til f.eks. Thailand. Den angivne årsag til at dette skulle være særlig slemt er at nogen mener at de fleste seksuelle servicemedarbejdere i turistindustrien er mindreårige. Men hvad er mindreårig i den sammenhæng? Den “rigtige” mening er selvfølgelig at aldersgrænsen skal være 18 år. Men det giver ingen mening i et land hvor piger bliver gift inden de er 15 år.
Vi kan simpelthen ikke sammenligne direkte mellem danske forhold og så forholdene i et fattigt land. Familien kan tjene på enten at gifte pigen bort eller modtage – måske flere – penge ved at lade pigen tjene som seksuel servicemedarbejder i turistindustrien. Efter et par år vil hun være fri til selv at vælge et andet liv. Bliver hun bortgiftet i ung alder til en ældre mand er hendes problemer nærmest livsvarige. Hun skal tjene ham i alle henseender og ligger i øvrigt under for ægtemandens diktatoriske mor. Mange piger vælger ganske givet stillet over for dette valg at arbejde i turistbranchen. Hendes valg er altså ikke om hun vil være folkeskolelærer eller arbejde som designer i modeindustrien. Hun kan faktisk hæve sin livsværdi ved at vælge turistbranchen.
Der er rationelt ikke noget fordækt ved at unge piger i den giftemodne alder arbejder i sexbranchen. Nej, sagen er at den mandlige seksualdrift med alle midler skal kontrolleres af kvinder og de sædvanlige medløbere der tror at hvis bare de bakker kvinderne op og viser forståelse vil det hjælpe dem selv.
Og når så mange mænd tager på eksklusiv ferie til Thailand skyldes det måske nærmere at de vil være fri af de snærende bånd som de bliver underlagt af de seksuelt dominerende hjemlige typer. Det kan ikke accepteres at andre skal bestemme hvor og hvordan voksne individer tilbringer deres ferie. I givet fald ville det vel også være relevant at hænge kvinder ud når de tager alene på ferie – uanset hvor. Vi må fastholde at pigerne i Thailand skal forsørge sig selv i en yngre alder end det almindeligvis sker i Europa og dermed falder også alderen for hvornår de selv skal træffe beslutninger. Den mandlige sexturist krænker dermed lige så lidt andres rettigheder som den kvindelige sexturist gør det.
I tilfældet Thailand er der ikke meget at komme efter med henseende til de lokale piger, som tjener på turismen. Det er hverken værre eller bedre end så mange andre steder. Formålet med hetzen er derfor alen at krænke mænds personlige rettigheder. Det skal gøres ved at styre deres seksualdrift – også når de ikke er hjemme.
Sexturisme
