På et pressemøde den 20. februar sagde Nyrup stop for import af arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Danmark har Europas mest avancerede (skadelige) integrationslov og nu skal den have lov at virke (skade). Det er meget ubehageligt, at den integrationslov er blevet et sådant hjertebarn for regeringen, at vi nu alle skal lide under den. Men det skal vi altså. Lad os tage et meget simpelt eksempel om IT og stole i en verden magen til vores.
I Danmark bor stoleproducenten Ole og den arbejdsløse Dennis. I Tyskland bor IT-konsulenten Heydrich og den arbejdsløse Rolf. Begge arbejdsgivere mangler en mand. Dennis er god til at programmere, men laver stole, folk bliver syge af at sidde i. Rolf laver fremragende stole, men tror, at en monitor er en, der kigger på ham og ikke omvendt. I en fri verden sender Ole bud efter Rolf i Tyskland og Heydrich befaler, at få udleveret Dennis fra Danmark til einsatz i hans virksomhed. Men sådan går det ikke.
Regeringen i Tyskland og Danmark forbyder nu, at udenlandsk arbejdskraft må anvendes så længe der er ledighed i Danmark og Tyskland.
Resultat: Ledigheden fortsætter, produktionen stiger ikke, Rolf stemmer på noget totalitært, mens Dennis stadig naivt stemmer på Poul Nyrup, fordi Nyrup har jo lovet, at vi skal være IT-foregangsland (det store spring fremad).
Og her mangler vi så det kommercielle samfund. Samfundet, hvor ressourcerne indsættes, hvor de skaber den største velfærd. Samfundet, hvor der er mindst spild. Indtil videre må vi tage til takke med Nyrups verdensbillede, mens truslen om endnu mere stupid regulering af den frie ressourceallokering truer – ikke mindst fra dummeklubben ATTAC.
På pressemødet sagde Nyrup også, at hans tropper i undervisnings- og arbejdsministerierne er ved at kortlægge flygtninge og indvandreres kvalifikationer. Derefter må det antages, at det er Nyrups hensigt at allokere arbejdskraften for os. Man kan se for sig, hvorledes vores store og elskede leder bøjer sig ind over kortet med de arbejdsløses åbenbart uforanderlige kvalifikationer, og tegner pile over i de virksomheder, han vil befale at ansætte dem. Naturligvis ikke – det skal hans “eksperter” i den ufatteligt ineffektive Arbejdsformidling(en) gøre. Ja, så skulle vi være sikre på at kaste en masse gode ressourcer ind i en dårlig ressourceadministration.
Det kan godt være, at Nyrup ikke vil have udenlandsk arbejdskraft, men det vil vi kommercialister, der skal betale deres løn gerne. Det er os, der mangler og skal betale arbejdskraften, ikke Nyrup, så måske skulle Nyrup blande sig udenom. Vi betaler ikke Nyrup for at gøre os fattigere.
Gør os rigere, Nyrup; bland dig udenom!
Nyrup vil ikke have udenlandsk arbejdskraft
