Så skete det utrolige. DR1 sendte i går aftes [den 8. februar] kl. 22 et program om den danske rumforsker, Henrik Svensmark, som er godt i gang med at udfordre den etablerede drivhus-industri af miljøfantaster og politisk korrekte økologer. Hatten af for det! En liberal ven og jeg var (i forbindelse med dækningen af det amerikanske valg) ellers blevet enige om, at den eneste forskel på nyhederne på DR1 og nyhederne i DDR var, at i DDR læste speakeren op i uniform.
Hvorom alting er: DR1 tog i går sin public service forligtelse alvorligt og gik imod mainstreamholdningen inden for klimatologien – i politik bedst repræsenteret ved Svend Aukens mange udokumenterede påstande. Selv Politiken havde 9/2 en nogenlunde lødig gennemgang af Svensmarks banebrydende resultater. Det skulle de have haft for nogle år siden, men nok om det.
Svensmark stod frem med sin politisk ukorrekte teori for nogle år siden, og de seneste år har hans teori faktisk vundet indpas blandt klima-forskerne. Teorien går ud på, at det er solens magnetiske energiudladninger, som gennem skydannelsen i den nedre atmosfære, er ansvarlig for de væsentligste temperaturudsving.
Et styrket magnetfelt beskytter jorden mod en del af den kosmiske stråling fra rummet. Når solens magnetfelt er stærkt, falder den kosmiske stråling, og dermed mindskes også produktionen af aerosoler (små partikler) i atmosæren. Noget tyder på, at der derved dannes færre lavtliggende skyer, som betyder højere temperaturer. Sådan går teorien i hvert fald.
FN’s internationale miljøpanel, IPCC, har gennem en snes år opstillet computermodeller for temperaturudviklingen på kloden, men ingen af dem har ramt rigtigt (det er ikke blevet så varmt, som de forudsagde), og ingen af dem har taget højde for solens indflydelse på skydannelsesprocesserne. Dette er rent videnskabeligt den nye viden, som bør indpasses, hvis den har den betydning, det lader til.
Svaret på computermodellernes manglende formåen har været at introducere såkaldte ad hoc-hypoteser om eksempelvis aerosolers kølende virkning, som kunne forklare, hvorfor det ikke var så varmt som forudsagt.
Computermodellerne er programmer, som simulerer klimatologiske fænomer årtier frem, og de har vist sig at være ekstremt følsomme overfor selv marginale ændringer i de perifere forudsætninger. Årsagen til vanskelighederne er den såkaldte kaosteori, som er en betydelig bestanddel af klimamodellerne: slaget fra en sommerfugls vinge på Sri Lanka kan i sidste ende betyde en kuling i Vestjylland.
Den grove matematiske formalisering i computermodellerne kan ikke tage højde for den slags ting, hvilket faktisk understreges af IPCC i den nyligt udkomne Third Assessment Report. Ganske enkelt ved IPCC ikke nok om klimaet på jorden til, at de kan forudsige temperaturen om hundrede år. Temperaturen kan ikke engang forudsiges om 30 dage…
Jeg er en af “ekstremisterne”, som i længere tid har ment, at drivhuseffekten var tilnærmelsesvis ikke-eksisterende, og at menneskelig (antropogenisk) aktivitet på jorden stort set ingen indflydelse havde på klimaet.
Flere forhold taler herfor.
1) Satellitter i ydre atmosfære og måleballoner i nedre atmosfære har uafhængigt af hinanden rapporteret en let kølende trend i atmosfæren de seneste årtier.
2) De ca. 80.000 målestationer, som hele verdens gennemsnitstemperatur udregnes på baggrund af, er ulige fordelt på jordoverfladen og er udsat for den såkaldte Urban Heat-effekt. Årsagen er, at temperaturmålinger typisk tages fra steder, hvor man alligevel løbende registrerer temperaturen (lufthavne, byer osv.). Men disse steder ligger i eller nær områder, der er blevet urbaniseret gennem lang tid, og da temperaturen i byer er højere end på landet pga. asfalt, skorstene, airconditionanlæg osv. bliver temperaturmålingerne “forurenet” af urbaniseringen. Mao. ser her ud til at blive varmere, mens det ikke er tilfældet. Undersøgelser, som tager højde for Urban Heat-effekten fortæller os, at der ikke er sket nogen opvarmning af jordens overflade de seneste årtier.
3) CO2 udgør kun en forsvindende lille andel af atmosfærens luftarter (0,3 pct.), og stigningen er minimal. Samtidig har der i forhistorisk tid været meget højere CO2 koncentrationer, end vi har i dag. Gartnere beriger faktisk deres drivhuse med CO2 for at fremme fotosyntesen hos planterne.
4) Forskningen i CO2’s virkninger på jorden har specielt i Danmark – men også de fleste andre lande – været finansieret af staten, som har implementeret afgifter på udledningen. Den danske stat får flere milliarder kroner ind på disse afgifter årligt, og der har ikke været forsket i de mange positive konsekvenser af udledningen. På den måde er forskningen inhabil. Dertil kommer, at forskerne – for at opretholde deres forskningsmidler – løbende har skullet “stramme” deres resultater og derved legitimere deres budgetter.
5) Der ER ikke den videnskabelige konsensus i forbindelse med CO2’s virkning på klodens klima, som Svend Auken, Ritt Bjerregaard oa. påstår. I USA har næsten 20.000 personer med videnskabelig baggrund skrevet under på, at de mener, Kyototraktaten er unødvendig, samt at dens hensigt ikke er underbygget af videnskaben. Af disse er over 2.500 fysikere, geofysikere, klimatologer, meterologer, oceanografikere og andre videnskabsmænd, som specielt kan vurdere, om CO2 forårsager en øget opvarmning af jorden. Dertil kommer over 5.000 videnskabsmænd specialiseret i forskning inden for kemi, biokemi, biologi og andre livsvidenskaber, som gør dem specielt egnede til at vurdere betydningen af en øget CO2 koncentration i atmosfæren på klodens dyreliv, planteliv osv. [Se http://www.oism.org/pproject/]
I Danmark har vi været forholdt denne kontrovers inden for videnskaben. Danmarks Radio har været blandt de første til ukritisk at viderebringe IPCC’s nyeste “videnskabelige” konklusioner, men noget tyder altså på, at de i dette tilfælde har taget deres public service forpligtelse alvorligt.
Dette skal selvfølgelig ikke hindre en privatisering af Statsradiofonien…