Tillad politiske reklamer

I USA er det tilladt at sende politiske tv-reklamer. Det er godt for demokratiet. I Danmark har vi gjort politiske reklamer på tv ulovlige. Det er et problem for ytringsfriheden.
Op til det amerikanske præsidentvalg i november sidste år, brugte Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti til sammen 80 millioner dollars på politiske tv-reklamer. Derudover brugte de to partiers præsidentkandidater næsten 70 millioner dollars på at sende deres budskaber ud gennem amerikanske tv-apparater. Tæller man alle kandidater og interesseorganisationer, der i løbet af 2000 formidlede et politisk budskab via tv, når beløbet op over en milliard dollars eller otte milliarder danske kroner.
Sådanne tal er nok til at få de fleste danskere til at gyse over tilstandene i amerikansk politik. Pengene er enorme og næsten alle sammen private. Der til kommer, at de politiske tv-reklamer blot er med til at udhule den demokratiske dialog. Deres budskaber er usaglige og forsimplede. Og i sidste ende fører det til en farlig sidestilling af politik med markedsføring af f.eks. tandpasta. Hvis du ikke selv tænker sådan, så har du sikkert hørt nogen sige det.
Men hvad er egentlig problemet? I den danske lov om radio- og fjernsynsvirksomhed står der, at der ikke må reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
Baggrunden er, at de fleste meningsdannere og lovgivere mener, at politiske tv-reklamer er med til at skabe en ”usund” debat. Disse mennesker er altså villige til at ofre hensynet til ytringsfriheden på bekostning af, hvad de mener er den rigtige form for politisk debat.
De tror på, at de med forbudet af politiske tv-reklamer er med til at styrke den demokratiske debat og sikre en lige repræsentation af alle synspunkter. Men den anden side af sagen er, at meningsdannerne og lovgiverne ikke bryder sig om konkurrence fra velhavende politiske modstandere. Interesseorganisationer og virksomheder er ikke velkomne i en verden, der styres stramt af den politisk-bureaukratiske og journalistiske elite.
Journalisterne bryder sig ikke om, at deres monopol på at kommunikere med vælgerne brydes. Jo flere private penge, der bruges på at sende budskaber direkte ud til vælgerne, jo mindre bliver mediernes magt. Lovgiverne og bureaukraterne bryder sig ikke om at deres kommunikation til befolkningen drages i tvivl af personer eller organisationer, der kan udstille deres fejl og true dem på deres levebrød. På den måde har eliten sikret sig et monopol på, hvad der kan siges og gøres i det mest effektfulde medie af dem alle.
Men information er godt og jo mere vi får, desto mere oplyste valg kan vi tage. Politiske tv-reklamer er med til at styrke vælgernes evne til at vælge det de ønsker. Folketinget bør derfor ophæve forbudet mod reklamering for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser i radio- og fjernsynsvirksomhedsloven. Det kan være med til at skabe et mere pluralistisk og demokratisk mediebillede end det vi har i dag, hvor staten fortsat helt eller delvis kontrollerer de to største tv-kanaler.