Originalt udgivet på adressen Politiets tavshedspligt er væk.
Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator

Som forventet misbruger politiet nye beføjelser i bandeindsatsen.

Ny lovgivning. I dansk forvaltning og retspleje har det indtil videre være det klare udgangspunkt, at myndighederne har tavshedspligt i forhold til myndige enkeltpersoners private forhold. Det er med andre ord et bærende princip i den såkaldte liberale retsstat, at staten ikke deler ud af informationer om myndige personer efter forgodtbefindende.

Det kan dog meget vel være slut nu efter en ny tilføjelse til Retsplejeloven er blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Tilføjelsen til dansk retspleje, hjemler nu specifikt, at

§115 a. “Politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen.”

Ændringsforslaget tager udgangspunkt i Retsplejelovens gamle § 115 stk. 1, der giver hjemmel til, at “Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig….” I øvrigt en bestemmelse, der først blev vedtaget i 1990.

Med andre ord udbygges “sladre-bestemmelsen” i Retsplejeloven, så politiet ikke bare at videregive personlige oplysninger til andre myndigheder, men nu i realiteten til alle, som politiet vurderer vil kunne hjælpe med at forhindre en myndig person i at begå ny kriminalitet. Forældre, familie og “andre” – hvilket defacto er et carte blanche til at se bort fra tavshedspligten over for en meget omfattende personkreds.

Lovændringen begrundes med, at politiet i forhold til indsatsen imod bandekriminalitet, skal have flere værktøjer og flere beføjelser.

Politiet angiver selv i Justitsministeriets indledende lovforslag (s.119):

Det er derfor politiets opfattelse, at det vil kunne være nyttigt i visse til-fælde at kunne oplyse forældrene eller eventuelle andre ressourcepersoner, som har en lignende tæt relation til den unge, om dennes kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger. Disse personer vil ofte stadig have en betydelig indflydelse på den unge – også selv om vedkommende er fyldt 18 år – og vil derfor potentielt kunne påvirke den unges adfærd i en positiv retning.

Kritik af forslaget

I Det Kriminalpræventive Råds høringssvar af den 25. november 2013, faldt følgende kritik af ændringen af Retsplejeloven:

DKR finder den i retsplejelovens § 115 foreslåede bestemmelse vedrørende Politiets mulighed for videregivelse af personlige oplysninger om personer, der er fyldt 18 år, til forældre, familiemedlemmer og andre med tætte relationer til den unge betænkelig. Indsættelsen må efter DKR’s opfattelse ses i sammenhæng med Politiets ”Pulling-Levers” strategi, der baserer sig på en helhedsorienteret og individfokuseret indsats i forhold til bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet. Ved at videregive fortrolige oplysninger om en myndig person er der risiko for en marginalisering af kriminelle ved at tilsidesætte grundlæggende borgerrettigheder for denne gruppe. Vi skaber et A-hold og et B-hold, der kan modvirke de bestræbelser, som vi i øvrigt søger at fremme med exitprogrammer.

Men lige lidt hjalp det. Forslaget blev vedtaget af alle partier i Folketinget minus Enhedslisten.

Den følgende retstilstand 

Lovændringen der har til formål at bekæmpe bandekriminalitet og trække unge myndige personer ud af kriminelle miljøer er nu en implementeret del af Retsplejeloven. Bestemmelsen sætter effektivt tavshedspligten over for unge myndige personer ud af kraft og giver politiet elastik i metermål i forhold til at vurdere, hvornår det vil være formålstjeneligt at sladre til den myndige persons familie og andre ressourcepersoner.

Bestemmelsen vil med sine meget brede penselsstrøg og åbne ordlyd med sikkerhed brede sig til forhold, der intet har med banderelateret kriminalitet at gøre, og vil så sikkert som amen i kirken komme til at indgå i politiets almindelige værktøjskasse i forhold til småsager.

Dermed har politikere og politi nu endnu engang tilsidesat grundlæggende borgerrettigheder for at løse et problem, som de med forbuddet imod narkotika selv har skabt alle forudsætningerne for.

Fik man den dubiøse opgave at undergrave borgernes individuelle frihedsrettigheder og give staten så meget magt som muligt under dække af at fremme folkesundheden og for at bekæmpe kriminalitet, kunne man ikke følge en bedre opskrift end denne. Først forbyder man folk at indtage og handle med en bestemt slags substans. Det resulterer helt forventeligt i, at der skabes et stort sort marked befolket af meget voldsparate aktører med tilknytning til forskellige bander. Det forsøger man som statsmagt at imødegå ved at tildele sig selv mere magt over borgerne, således at der kan skabes “lov og orden”.

For begavede, frihedselskende mennesker er det en så deprimerende og forudsigelig dynamik, at det er til at græde over. Men hos politikere, politi og store dele af befolkningen udlægges det som “handlekraft” og “lov og orden”. Det er det ikke. Det er en totalitær og forudsigelig måde at lægge retssamfundet og individuelle frihedsrettigheder i graven på.

Use Facebook to Comment on this Post

The post Politiets tavshedspligt er væk appeared first on Frihedaktivisten.

Source: Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator