Forståelsen af negative og positive rettigheder er grundlæggende vigtig for forståelsen af liberalismen. Meget politik handler om rettigheder. Men rettigheder er ikke bare rettigheder. Rettigheder kan inddeles i to hovedkategorier: Negative og positive rettigheder, og dermed ikke sagt at en negativ rettighed er dårlig, tværtimod. Negative og positive rettigheder er ikke værdiladede størrelser men derimod objektive kriterier, et batteri har således også en positiv og en negativ pol. Man kan således tage næsten ethvert politisk spørgsmål og analysere det i elementer af negative og positive rettigheder. Dette betyder faktisk, at man kan analysere politiske holdninger objektivt, og det man vil finde er at liberalismen konsekvent er til negative rettigheder. Begreberne positiv og negative rettigheder blev først blev defineret af John Stuart Mill, men er mest kendt fra Isaiah Berlin.

Positive rettigheder defineres ved at man har krav på at modtage noget fra andre. Man har f.eks. ret til bistandshjælp. Det kaldes en positiv rettighed fordi det kræver at andre mennesker aktivt gør en indsats for at sikre rettigheden. For at få en positiv rettighed er man altså afhængig af at andre giver den.

Positive rettigheder kan ses som en gave som man har krav på at få.

Negative rettigheder derimod, defineres ved at man har krav på ikke at blive forhindret i en bestemt handling. Man har f.eks. ret til at arbejde. Det kaldes en negativ rettighed fordi andre ikke skal gøre noget aktivt for at sikre rettigheden. Nærmere tværtimod, så skal andre lade være med at gøre noget der forhindrer det. Negative rettigheder fordrer altså ingen afhængighed af andre.

Negative rettigheder kan ses som en ret til uhindret at selv at skabe noget.

Når termerne negative og positive rettigheder er så vigtige for liberalismen, er det fordi liberalismen simpelthen ikke anerkender positive rettigheder. Alle de rettigheder et menneske har, er og bliver negative rettigheder. Positive rettigheder er i liberalistisk optik simpelthen en narresut. Positive rettigheder betyder f.eks. også at staten ved tvang skal opkræve skatter for at få råd til at give positive rettigheder.

Negative rettigheder er principielt ubegrænsede, der er ingen grænser for hvad andre kan lade være med at forhindre dig i at gøre. Du har ret til at rejse til månen, hvis du har lyst – og penge nok! På det mere jordnære plan så har du ret til at købe en ny bil og et nyt køkken, men måske du ikke har råd til begge dele. Så må du foretage et valg, men det ændrer ikke ved den grundlæggende negative rettighed til at gøre begge dele. Det er ens egen formåen der sætter grænsen, så hvis man er i stand til at tjene flere penge, så kan man også udnytte sine negative rettigheder bedre.

Positive rettigheder er derimod stærkt begrænsede. Fordi det kræver andres penge, så sættes der en naturlig grænse. Hvis det var en positiv rettighed at flyve til månen, ja så skulle staten jo rent faktisk hoste op med pengene til turen. Ja selv på det mere jordnære plan, så rækker de positive rettigheder end ikke til en bustur til Harzen.

Der hvor positive rettigheder for alvor bliver til en utopi, er når man ønsker sig frihed som en positiv rettighed. Hvis man ser på nogle af de ord som er koblet på de to former for frihed, så giver det jo ikke nogen mening at man skal være afhængig af andre for at være fri. Det er en direkte modsætning. Et andet er flygtigheden, en positiv rettighed kan blive frataget med et pennestrøg. Positive rettigheder er således falske rettigheder, fordi man er afhængig af andre.

Positive rettigheder er falske. Dette kan ses på hvor let de er at krænke. Alt hvad det kræver er at der er nogen som gør ingenting. Hvis alle landets skatteydere beslutter at strejke, så kommer der jo ingen penge til til staten og derfor kan den ikke give de positive rettigheder. Problemet med de positive rettigheder er, at hvis de som skal betale gildet ikke længere vil være med og lægger armene over kors, så falder rettigheden.

I litteraturen er det største værk på det område nok Ayn Rands fiktions bog Atlas Shrugged. Bogen beskriver hvordan staten giver inkompetente erhvervsfolk positive rettigheder så de også kan få lov til at drive succesfulde virksomheder. Men de positive rettigheder skal jo betales, og det er så de dygtige erhvervsfolk der må afgive en bid af kagen. Det som bogen så beskriver er, at den ene efter den anden af de dygtige erhvervsfolk bare forsvinder fra den ene dag til den anden. Det som disse erhvervsfolk rent faktisk gør ved bare at forsvinde, er jo netop at krænke de positive rettigheder. Det er jo egentligt dybt kriminelt sådan at krænke andres positive rettigheder, men hvad kan man gøre de er jo pist væk borte. Et sted i bogen skrives det så det næsten ikke er til at tage fejl af. En af bogens hoved personer Henry Rearden bliver stillet for retten for at overtræde nogle af statens fordelingsnøgler der skal sikre at alle har lige muligheder. Helt konkret vil staten bestemme hvem som han skal sælge stål til og i hvilke mængder. Reardens forsvarstale afslører det som han kalder for ”deres teori”, hvilket er teorien om positive rettigheder. Som han siger ”deres teori har en fejl” (Their theory has a flaw). Denne fejl er nemlig at systemet forudsætter at han frivilligt spiller med og gør de positive rettigheder mulige. Hvis han derimod simpelthen holdt op med at drive sit stålværk, ja så var der ingen som fik stål og væk er de positive rettigheder. Staten kunne måske sætte et inkompetent fjols til at drive det et par måneder, men det vil ikke holde i længden. Man kunne selvfølgelig også tvinge Rearden til at fortsætte sit arbejde, men så ville de jo være slaveri.

Der er så nogle liberale skoler der påstår at negative rettigheder er urealistiske fordi de så let kan krænkes, specielt anses ejendomsretten for noget som staten positivt skal understøtte, ja faktisk så eksisterer ejendomsretten ikke uden staten. Disse skoler gør en af de mest væsentlige rettigheder indenfor liberalismen, nemlig ejendomsretten, til en positiv rettighed. Det er blot et forkert syn på staten.

Men ejendomsretten er stadigt en negativ rettighed. Magter man ikke at beskytte sin ejendom, så kan man heller ikke udnytte den negative rettighed som ejendomsretten er. Men man kan så indgå alliancer for at beskytte den, og her kan man godt se staten som en sådan alliance, men staten kan altså også være krænkeren og er det faktisk oftere end simple forbrydere er. En negativ rettighed kan naturligvis krænkes, men det ændrer ikke ved rettighedens moralske legimitet, og dermed grundlag for oprettelse af alliancer.

For at krænke en negativ rettighed, kræves der en aggression. Når man stjæler naboens ting, så udfører man en aggression. En positiv rettighed derimod krænkes ved at naboen nægter at betale for den positive rettighed. Den positive rettighed kan altså kun sikres ved at udøve en aggression mod naboen så han tvinges til at betale.

Positive rettigheder forudsætter altså aggression for deres opfyldelse eller ej, mens negative rettigheder krænkes ved aggressioner.

Positive rettigheder er i bund og grund statens berettigelse i dag, hvor staten før hen havde en berigtigelse i en alliance indgået for at beskytte ejendomsretten.

Umistelige rettigheder kan kun være negative rettigheder. Hvis nogen kommer og siger at en positiv rettighed er en menneskerettighed, så risikerer de at få et problem. For hvis staten går bankerot og ikke har råd til at sikre den positive rettighed så krænkes menneskerettighederne.

Antallet af negative rettigheder er principielt uendeligt, mens positive rettigheder er begrænsede. Eftersom en positiv rettighed kræver at andre aktivt gør noget, så sætter dette jo naturligvis en begrænsning. Men da negative rettigheder blot kræver at andre lader være med at gøre noget imod en, ja så er der jo milliarder af ting som andre kan lade være med at gøre.

En positiv rettighed er selvfølgelig tungere idet den indeholder noget værdi i form af en ydelse eller lign. Men man skal huske på at intet er gratis og den positive rettighed skal altså betales på en eller anden måde. Den negative rettighed kan kaldes tom fordi den ikke indeholder nogen umiddelbar værdi. Værdien i den negative rettighed er at man har ret til at skabe nye værdier uden at nogen forhindrer en i at gøre dette.

Negative rettigheder er således værdiskabende, mens positive rettigheder ikke skaber værdier, men omfordeler værdier.

Man kan koble følgende ord på negative og positive rettigheder.

billede-11

Har du en holdning til sagen?

Vil du læse noget lignende?