Robert Hansen er Danmarks hotteste skuespiller lige nu. Ganske vist ikke så meget på grund af hans kunstneriske præstationer som Emil fra Lønneberg på Det Danske Teater, men mere fordi Københavns Politi har været så dygtige at pågribe den 22-årige skuespiller tre gange i løbet af få måneder med kokain til eget brug.
Den seneste pågribelse fandt sted den 22. december, da politiet på en københavnsk café uden gæsternes vidende gennemrodede overtøj i garderoben og fandt et par gram kokain i Robert Hansens jakkelomme.
Den unge skuespiller står nu til enten bødestraf eller fængselsstraf. Dertil kommer, at hans karriere har lidt alvorlig skade på grund af den omfattende negative medieomtale. Han har tidligere medvirket i succesrige børnefilm som Kærlighed ved første hik og Operation Cobra, og en narkodømt skuespiller er næppe det meste attraktive på lige netop dét marked.
Men hvad er det egentlig for en forbrydelse Robert Hansen har begået? Han har ikke stjålet noget og han har ikke været voldelig over for andre personer. Hans eneste forbrydelse består i, at han har taget kokain – ja, han har ikke engang solgt stoffet til andre.
Men Robert Hansens oplevelse med narkotika ligner sandsynligvis tusinder af andre unges, når de går i byen i weekenden. For at more sig tager de kokain, ecstasy, eller lignede stoffer. Det kan være et sundhedsmæssigt problem, men det er grundlæggende deres egen sag. Og løsningen hedder ikke kriminalisering, men legalisering af de stoffer, som de tager.
Alkohol er et af de mest alvorlige sundhedsmæssige problemer i Danmark i dag. Men vi straffer ikke alkoholikere med bøde eller fængsel. Og det selvom der er langt flere alkoholikere end kokainmisbrugere (der er ca. 300.000 alkoholikere i Danmark) og selvom langt flere mennesker dør af alkoholrelaterede sygdomme og ulykker hvert år end af andet misbrug. Vi straffer hellere ikke rygere eller forbyder cigaretter, selvom nikotin er så langt det mest vanedannede stof, der findes – langt mere end kokain (hvis din gymnasielærer har sagt andet, så få skolepengene tilbage).
Tænk over det absurde i at straffe et menneske for at være i besiddelse af en flaske whisky eller en pakke cigaretter – vi ville simpelthen ikke finde os i det, hvis politikerne fandt på at forbyde alkohol eller nikotin. Hvorfor skal vi så finde os i, at politikerne forbyder kokain eller andre narkotika? Hvorfor skal vi finde os i, at politiet gennemroder uvidende cafégæsters lommer for at finde kokain eller andre stoffer?
Kampen mod hash, kokain og andre rusmidler har været en kæmpe fiasko. Det har aldrig været nemmere at få fat på disse stoffer, kvaliteten er i top og priserne er overkommelige for alle, der ønsker at prøve. Alligevel fortsætter samfundet med at bruge skatteborgernes penge på at komme handlen med narkotika til livs ved blandt andet at foretage tåbelige ransagninger, som den der fældede Robert Hansen. Udbyttet af en sådan ransagning er minimal, hvilket skuespillerens sag også vidner om – på trods af meget omfattende omtale i forbindelse med den første forseelse, fortsatte Robert Hansen med at tage kokain – han var med andre skide ligeglad.
Og efter avisernes skriverier om Robert Hansen, har det vist ikke været mere cool at tage kokain blandt unge end det er nu. For sagen er, at kampen mod narkotika aldrig kan vindes – så længe individer frivilligt efterspørger hash, kokain eller lignende, så vil der altid være et marked.
Med legalisering af narkotika kan myndighederne i det mindste sikre en medicinsk kontrol af de stoffer, som Robert Hansen og hans jævnaldrende alligevel tager, når de går i byen. I dag er markedet for narkotika fuldstændig uden kvalitetskontrol (udover den der automatisk – og ganske effektivt – finder sted blandt samvittighedsfulde udbydere, der ønsker at fastholde et klientel – ellers er der ingen kontrol med hvad teenagere og andre unge propper i næsen og munden fredag og lørdag aften på landets klubber).
Brug af stoffer som kokain eller hash er en såkaldt offerløs forbrydelse – der er intet offer, fordi brugeren frivilligt indgår en aftale med en sælger om at købe stoffet og derefter frivilligt indtager stoffet. Robert Hansens historie er en dansk udgave af den mere tragiske historie om den amerikanske skuespiller Robert Downey, Jr. Downey Jr. havde også en kokainvane og under det endnu mere absurde amerikanske retssystem havnede han tre år fængsel, fordi han tog kokain – selvom han grundlæggende ikke skadede andre end sig selv.
Lad os vise vejen i Danmark og stoppe kriminaliseringen af narkotikabrugere ved at legalisere stoffer som hash, kokain og heroin. I stedet for at deltage i en uvindelig krig, bør vi bruge de mange ressourcer på at hjælpe de virkelige misbrugere – narkomanerne. Det står sgu ikke i grundloven, at samfundet skal bruge vores skattekroner på at anholde jet-set festaber, som Robert Hansen, der sniffer lidt vitamin c lørdag aften.
Legalisér nu!
Befri Robert Hansen
