Til forsvar for skattely

Af: Anders Johansen – ‘fast skribent’ på Liberator.dk

Er der noget som kan få den gennemsnitlige dansker op ad stolen i bar forargelse, så er det skattely. Tanken om at nogen ikke ”bidrager til fællesskabet” er noget der virkelig kan få følelserne i kog, og jo længere vi bevæger os til venstre på den traditionelle endimensionelle politiske skala, jo større bliver forargelsen. Ser vi et øjeblik bort fra den hykleriske dobbeltmoral der ligger i de hober af håndværkere der laver sort arbejde, i netop nogle af de faggrupper hvor fagforbundene står stærkest og derved har den største tilslutning til venstrefløjen, hvad er der så overhovedet galt i skattely?

Den første ting der er nødvendig at forstå, er at der intet umoralsk i at unddrage sig skat. Det skyldes det simple faktum at der findes ikke en sådan ting som en moralsk skat. Per definition er skat nemlig handlingen at tage fra andre under truslen om voldelige repressalier og det at true sig til ting kan ikke være moralsk forsvarligt. Siden hvornår har den gemene røver på gaden den moralske ret på sin side når han stikker en kniv i hovedet på sit offer og truer sig til dennes værdier? Ville han have det hvis han blot tog halvdelen af offerets penge? Eller hvis han havde støtte fra de nærliggende beboere til sit forehavende? Ingen ved deres fulde fem ville mene at en sådan person ville have være på forsvarlig grund rent moralsk hvis han rendte rundt og tog penge på den måde. Det skyldes at vi ved denne person ikke har et moralsk eller retmæssigt krav på det han tager. Men hvis den gemene røver ikke har det, hvordan kan den gemene offentligt ansatte røver (også kendt som skatteopkræveren) have det? Han har ligeledes ikke tilsagn fra den person han går ud og røver fra, hvilket ikke skiller ham fra gaderøveren med andet end hans fine kontor, uniform og nogle papirer hans venner har skrevet der påstår ham retten til det. Han kan ikke have retten fordi flertallet mener han har det, for i eksemplet med gaderøveren kan flertallet jo ikke beslutte han gerne må.

Når vi derfor kan konstatere at rent moralsk kan skatteopkræveren ikke hævde at have ret til de penge, bliver spørgsmålet omkring skattely derfor et rent praktisk spørgsmål om at skjule sine penge for en røver. Fordømmer vi dem der køber et pengeskab til privaten for at besværliggøre livet for indbrudstyven? Fordømmer vi dem der graver guldet ned i haven for at sikre dem imod tyveri? De som gemmer deres penge i udlandet i skattely, er ikke anderledes end de ovenstående eksempler. De søger at gemme deres penge for de røveriske fusentaster i både byråd, regionsråd og Folketinget. Og til det er de i deres gode ret. For det kan aldrig være et problem at gemme sig for røvere.

For øvrigt skal Pelle Dragsted og hans lige vist ikke hyle for højt omkring skatteunddragelse. Selskabsskattelovens paragraf §1, stk.1 nr.6 tildeler skattefrihed for politiske partier, og jeg ser ingen partier undlade gøre brug af denne for derved at betale skat. Men hyle om andre der gør det samme, det kan de…