Den frie handel har aldrig før eksisteret.

Det er 1800-tallet om igen:
Fra 1791 til omkring 1850, vedtog man love som fratog handelslaugene deres eneret på tilladelser til virksomhedsdrift. Men når vi i dag taler om “ureguleret innovation”, og kan se hvordan nye “uregulerede” virksomheder ofte overtræder gammel lovgivning, så må vi indse, at retten til at drive virksomhed aldrig blev frigivet.
Regeringen overtog bare handelslaugenes rolle.
Før de såkaldte frihandelslove, var virksomheder reguleret af handelslaug. De fungerede som fagforeninger, med fastsatte regler for alle virksomheder indenfor hvert fag. Og hvis man ikke overholdt laugets regler, så kunne man miste tilladelse til overhovedet at drive virksomhed. Typisk resulterede handelslaugenes regulativer i skarp kontrol med både priser og konkurrence.
Med Le Capelier lovgivningen og den franske revolution i 1791, fik handelslaugene frataget deres magt, og “frihandlen” blev etableret – Altså friheden til at iværksætte og drive virksomhed uden at skulle søge om tilladelse; Friheden til fri konkurrence, markedets egen prissætning, og muligheden for at kunne tilbyde en hvilkensomhelst service; og så videre.
Det var ihvertfald det man sagde. Helt specifikt var det regeringerne der sagde det, når de vedtog disse frihandelslove.
Lovene spredte sig efterhånden til det meste af den vestlige verden, og ledte til opløsningen af de fleste handelslaug. Fra 1850, var der næsten ikke nogen tilbage.
Frihandel betød, at man ikke længere var nødt til at gøre som handelslauget sagde, afstå kunder til konkurrenter efter laugets befaling, opkræve tariffer for lauget, og så videre.
På overfladen så det godt ud. Og handlen gik strygende.
Men idag støder vi alligevel på ideen om den “uregulerede innovation”. Men hvis vi ikke skal bruge tilladelser for at drive virksomhed, og opfinde og konkurrere på markedet.. Hvad skal vi så forstå med “ureguleret”?
Vi må indse, at den uregulerede handel og innovation – frihandlen – var en illusion. Efter de nye love kom til, skulle man stadig have tilladelse. Før man havde den – og har den – har man ikke tilladelse til at drive virksomhed. Vi har aldrig haft reel frihandel.
Eksemplerne på organisationer der har handlet ureguleret og så er kommet i klemme, er overvældende. Fra kendte mærker som Uber og The Pirate Bay, til uendeligt mange små iværksætterprojekter, som aldrig blev kendte. Det de har tilfælles, er at de har bygget noget op, uden at have spurgt om lov. De har skabt helt nye og brugbare services, udenom regulativerne, og det er de blevet stemplet som kriminelle for.
Idag kan vi se hvordan vi stadig er nødt til at søge om tilladelse for at drive virksomhed, præcist som vi var i handelslaugenes tidsalder. Effekten af “frihandels” lovgivningen fra 1791 og frem, var primært, at vi istedet for handelslaugene, nu skulle spørge regeringen om tilladelsen.
Og når vi nu oplever at folk driver “uregulerede” virksomheder “uden tilladelse”, så er vi endelig kommet til frihandlens reelle tidsalder. Men idag er det ikke frihandel i den forstand at vi ikke spørger handelslaugene om tilladelse (i forhold til regeringen); I dag er det frihandel fordi vi slet ikke spørger.
Forskellen er skarp. Og regeringernes reaktion er skarpere.
Det betyder en masse for det frie internet. Og for dit privatliv.
Disse dage indfører regeringerne censur, masseovervågning, valuta sporbarhed, eget ansvar for 3. parts handlinger, og masser af barrierer for den frie handel.
For slet ikke at tale om begrænsninger for anonymitet og brevhemmelighed.
Det som folket så gør – og er nødt til at gøre – er at beskytte internettet mod regeringerne.
Folk gør det på alle måder, både som privatpersoner; i udvidede netværk; og som virksomheder.
Og det er selvindlysende at man ikke får regeringens tilladelse til at at beskytte internettet mod regeringen.
Det er derfor vi endelig er nået til frihandlens tidsalder. Men vi er ikke nået hertil med hjælp fra lovgiverne. Faktisk, er det lige modsat. Lovgiverne har tænkt sig at kæmpe imod den reelle frihandel, med deres egen forståelse af den såkaldte “frihandel” – som forudsætter regeringens monopol på tilladelser og autoritet ift. regulativer.
Så længe vi ikke accepterer regeringens autoritet, så kan vi stadig stå imod NSA, FRA, GCHQ og alle de andre som prøver at invadere privatlivets fred – og knægte vores frihedsrettigheder.
Og vi er nødt til at stå imod, uden at spørge om tilladelse.
For første gang, har vi frihandel. Og det viser sig, at det er vitalt for vores frihed, helt generelt.
Og håndhævelsen af dine rettigheder er nu vitterligt blevet dit eget ansvar.
 
Artiklen er frit oversat til dansk fra Rick Falkvinges “Its the 1800s all over again: Free enterprise never really existed before now”, og bringes med tilladelse fra PrivateInternetAccess.com.
Photo by Robin Iversen