Boganmeldelse: Fri os fra friheden
Jacob Mchangama ” Fri os fra friheden – En dansk historie om
frihed i forfald.” Kan købes for 179,95 kr. hos Saxo.com, 175 sider, Gyldendal. Udkom 30. april 2012.
Jacob Mchangama, chefjurist hos CEPOS, har skrevet en bog, der skitserer, hvordan vores demokrati er bygget på værdier, som skal beskytte den danske befolkningens frihed. Disse værdier, som borgere og politikere har glemt, er demokratiets primære formål.
Bogen er især vigtig, fordi den viser, hvorfor diskussionen om frihed aldrig må glemmes, selvom frihed måske ikke altid er det mest populære for danske politikere at snakke om.
Mchangama langer dog ikke kun ud efter politikere i sin bog, da han mener, at befolkning har et stort ansvar i udviklingen, da de tillader, at politikere fjerner vores frihed. Det er som om, at der er et mantra i befolkningen om, at forbud er i orden, da det ikke skader vores personlige frihed, men kun bruges til at ramme de mennesker, som ikke selv kan styre friheden.
Det er denne opfattelse blandt politikere og borgere, som Jacob Mchangama prøver at gøre op med i sin debatbog om frihed.
Hele præmissen i bogen er, at frihedsrettighederne er det, som vi et demokrati skal kæmpe for. Dette er den røde tråd igennem hele bogen. En rejse gennem danskernes frihedsforståelse fra Grundtvig, til 60’erne og op til nutiden.
Grundlovens rolle i demokratiet
Det er tydeligt, at Grundloven spiller en stor rolle for Jacob Mchangama, og han anser det for problematisk, at vi helt undlader at fokusere på værdierne i Grundloven, da den er selve grundstenen i vores demokrati i Danmark.
Jacob Mchangama påpeger, at den danske Grundlov ikke er ligeså stærk som den amerikanske forfatning, da Grundloven fokuserer mere på folkefrihed fremfor individuelle frihedsrettigheder. Folkefrihed skal forstås på den måde, at der kollektivt kan træffes beslutninger om landets styre og fremtid.
Selvom den danske Grundlov fokuserer mere på folkefrihed end på individuelle frihedsrettigheder, så har forbud og regler stadig taget overhånd i dagens Danmark, da politikerne har bevæget sig væk fra Grundlovens retningslinjer for et frit demokrati.
Der er flere eksempler på denne udvikling i gennem hele bogen. Bl.a. kommuners brug af ekspropriering af privat ejendom til private formål som f.eks. golfbaner og storcentre. Det er på trods af, at der i Grundlovens § 73 fastslås, at ejendomsretten er „ukrænkelig“, og at der alene kan gøres indgreb i denne rettighed til „almenvellets“ interesse.
Fra frihed til statsfællesskab
I slutningen af 1960’erne ændres diskussionen om frihed med opbyggelse af velfærdsstaten. Friheden blev skubbet i baggrunden i den politiske debat, og der blev i stedet fokuseret på fællesskab og sammenhængskraft.
Der var dog modstand mod disse ændringer i starten. Bogen er fyldt med herlige frihedscitater fra både venstre- og højreorienteret politikere, som godt kunne se det problematiske i indgreb i den personlige frihed. Men de kunne ikke stoppe udviklingen.
Ændringen af befolkningen og politikeres frihedsbegreb har betydet, at politikere foreslår begrænsninger af vores frihed på alle mulige områder. Blandt nogen af de områder, som nævnes i bogen, er, krænkelse af privatlivets fred, indgreb i den private ejendomsret, forbud mod hvad vi spiser, begrænsning af ytringsfrihed, forbud mod købesex, mangel på retssikkerhed osv.
Listen over forbud og forslag til forbud er lang. Alle disse tiltag er selvfølelig for vores egen skyld. Danskere kan ikke håndtere frihed. Befolkningen accepterer de fleste af disse forbud. Det er generelt en væsentlig pointe i bogen, at det er svært at sige, hvem der er mest skyldig i denne udvikling. Politikere eller befolkningen.
Retssikkerhed
Især afsnittet om retssikkerhed er et stærkt eksempel på, at danskere opgiver frihed i trygheden og velfærdsstatens navn. Det er tydeligt at læse, at det er et område, som Jacob Mchangama har beskæftiget sig meget med.
De fleste danskere er bange for terrorisme, af gode grunde, men Jacob Mchangama påpeger, at vi bør holde hovedet koldt og kun indføre tiltag, som rent faktisk beskytter os.
Men det er som om, at holdningen hos den almindelige danske borger er, at hvis du ikke har noget at skjule, skal du heller ikke være bange for, at staten overvåger dig i sikkerhedens navn. Dette argument punkteres i bogen med flere gode eksempler.
Blandt andet på side 99-100, hvor han skriver: ” Flyttemanden blev anholdt og i 13 timer kørt rundt i håndjern og hvid kedeldragt til forskellige adresser i København, hvor han bl.a. blev tvunget til at afklæde sig foran flere betjente og måtte urinere i en colaflaske med hænderne i strips. Hans kone blev også anholdt i en væbnet aktion og eskorteret ud af lejligheden foran måbende naboer. En lille fejl i de omfattende databaser, som politi og efterretningstjenester har med navne og andre oplysninger over danske og udenlandske borgere, fik altså alvorlige konsekvenser – og psykiske efterveer – for helt uskyldige mennesker af den slags, som det er politiets opgave at beskytte mod terrorisme.”
Det er blot et eksempel blandt mange, som viser at kampen mod terrorisme har alvorlige konsekvenser for vores frihed. I bogen er der også eksempler på, at både kommuner og SKAT udnytter muligheden for at overvåge befolkningen.
Synspunkterne i bogen kan de fleste lære noget af, selvom der ikke er de store overraskelser i bogen, hvis man i forvejen har læst Jacob Mchangama og CEPOS holdning til dagens Danmark. De talrige eksempler i bogen gør den læseværdig, og bogen er god ammunition, hvis man ønsker at argumentere for frihed i samfundsdebatten.
Bogens store vision er, at både venstre- og højreorienterede kan samles for at forsvare det klassiske frihedsbegreb om, at hvis man ikke gør skade på andre, skal der ikke være et forbud. Ifølge Jacob Mchangama bør alle liberale demokrater kunne støtte op om det.
Om Jacob Mchangama lykkes med sin mission om at få os til at forstå, at det klassiske frihedsbegreb er eneste vej frem i et demokrati, må stå hen i det uvisse. Han har i hvert fald skrevet en vigtig debatbog, som kan bruges til at skabe diskussion om, hvorfor vi har demokrati.
Man må håbe, at bogen kommer ud til skoler, gymnasier, politikere og alle andre, der bryster sig af at være ægte demokrater. Der er brug for debat, om vi overhovedet kan have demokrati uden stærke frihedsrettigheder.
Bogen kan købes her.
Boganmeldelse: Fri os fra friheden
