En guide til civil ulydighed

Civil ulydighed baserer sig på principperne bag voluntarismen. Disse principper vil jeg ikke gennemgå i denne artikel; de kan læses i denne introduktion af Carl Watner. Denne artikel vil til gengæld koncentrere sig om at omsætte disse principper til handlinger.
For når alt kommer til alt, så er det handling, der tæller. Det er let og uden omkostninger at støtte op om en sag med ord. De fleste er i dag så tolerante, at man uden problemer kan slippe af sted med de fleste holdninger. Dette gør, at handling bliver så meget vigtigere, for først når afsenderen bærer en omkostning, vækkes der opsigt og sind åbnes. Des større omkostninger, desto kraftigere signal sender det.
Enhver magthaver behøver at samarbejde fra de undertrykte for at fungere. Et vigtigt mål for civil ulydighed er at fratage dem denne accept, som dette samarbejde giver dem. Derfor er det så ekstremt vigtigt at vise sin utilfredshed og ikke give sin accept af omstændighederne.
Civil ulydighed kommer som før nævnt med en omkostning og kræver stor mod. Derfor vil det altid blive et trade-off. Derfor vil jeg i denne mini-guide starte ud med nogle forslag, hvor disse omkostninger er meget små og slutte med mere omkostningstunge gerninger. Jeg vil desuden henvise til eksempler på civil ulydighed.
Civil ulydighed virker bedst, når man samtidig råber op. Mange har gennem tiden unddraget sig skat, men det var Glistrup, der gjorde en forskel, fordi han stod frem og proklamerede sin ret. Så hvis man har tænkt sig at gøre modstand og er parat til at tage konsekvenserne, så få mest mulig ud af det og stå frem med rank ryg.
For at civil ulydighed fremstår med et formål og ikke bare handlinger fra pubertetsforstyrrede knægte, er det netop ordene, argumenterne og ideerne, der skal følge handlingen. Man inspirerer og ændrer ikke samfund ved skatteunddragelse, når handlingen ikke er ledsaget af et forsvar. Når man har bestemt sig for at være staten trodsig, så skal man kunne tage argumenterne med sig hele vejen.
Ord tjener her også en anden vigtig pointe, for alene opnår man ikke meget med civil ulydighed, men sammen med andre kan det lykkes. Ord tjener her til at overbevise andre ved hjælp af overlegne argumenter og diskussioner.
Her følger så listen til inspiration, fortsæt den endelig selv i kommentarerne.

• Afmeld licensen. Dette må betegnes som et absolut minimum af enhver frihedskæmper. Læs mere om hvorfor her. Find desuden en uddybende guide her.
• Udsæt din skat. Betal så vidt mulig al din skat som restskat, gør dem det klart, at du ikke gør det med glæde og helst så alle skattemedarbejder et vist sted henne. Dette kræver selvfølgelig, at man selv har styr på sine skatte- og pengesager.
• Bryd ligegyldige regler. Der er mange ender at tage fat i her, da eksempler på ligegyldige regler flyder rundt i den danske lovgivning. Dog vil jeg her understrege vigtigheden i at overveje grundigt, hvilke love man vil bryde. Fartbegrænsninger kan synes for lave, men det er en vurdering, der ultimativt må være op til vejens ejer. Magthavere vil altid prøve at fremhæve voldelige tendenser blandt udøvere af civil ulydighed, så vælg med omhu. Et oplagt eksempel er rygeloven, som brydes i vid udtrækning af værtshusejere. Ligeledes kan der nævnes ufattelige mange reguleringer af erhvervslivet og økonomien.
• Køb sort arbejde/varer. Hyr din fætters vens bror til dit næste vvs-projekt. Køb dine varer uden moms. Og husk at være stolt af det. Læs meget mere her.
• Sælg sort arbejde/varer. Nogle brancher og fag er selvfølgelig mere oplagte end andre, men så vidt det er muligt, så gør det.
• Blæs på lokalplanen. Ved næste tilbygning blæs da på lokalplanen. Evt. kan du som en flink nabo endda høre naboerne til råds, før byggeprojektet startes. Risikoen er selvfølgelig en kommunal bulldozer.
• Kræv din krop tilbage. Gør hvad du vil med din egen krop, ryg en fed, snif en bane, sælg din nyre etc. Stå med oprejst pande, tag konsekvenserne og modstå statens krav på din krop.
• Nægt værnepligt. I sidste ende må man betale for modstand mod denne frihedsberøvelse med frihedsberøvelse i form af fængsel. Forhåbentlig vil dette stykke slaveri blive fjernet inden længe.
• Forsvar dig selv mod overgreb. Bryd den udøvende magts monopol på forsvar. Forsvar din ret til at bære våben til selvforsvar. Tag jagttegn kun med det formål at have våben i hjemmet, og proklamer dit motiv åbenlyst.
• Forsvar dig selv mod skat. Undgå at oplyse de indtægter du har, find på nye opfindsomme ejerstrukturer, maksimer dine fradrag ud over det lovlige. Men husk, at hvis du bliver taget, så stå med oprejst pande og erklær din ret i din sag.
• Løsrivelse. Gå hele vejen og udråb selvstændighed. Et gæt vil være, at du ikke vil have din ejendom i fred for ret lang tid, men med lidt held kan du vise omverdenen din utilfredshed med staten.
• Forsvar dig selv mod staten. Det er den logiske endestation, hvis man tager konsekvenserne af ovenstående handlinger. Barrikader dig i hvad der er din ejendom og forsvar dig mod bureaukrater, embedsmænd, politi og militær. Omkostningerne er uendelige, opbakning uundværlig og omtale nødvendig, for at dette kan modsvare sig omkostningerne. Men al respekt og støtte til den, der går så langt.

Jeg kan ikke prale af meget mere end 3-5 punkter på denne liste, og går også lidt for stille med det, når mine handlinger får form af ulydighed overfor staten. Så lad mig nævne nogle af de mange historiske eksempler, der findes. Blandt heltene er Rosa Parks, den danske befolkning under besættelsen, Henry David Thoreau, Ghandi, de 800.000 demonstranter under fløjlsrevolutionen i Prag samt de mange demonstranter, der mistede deres liv på den himmelske fredsplads. Et mere nutidigt eksempel er Edward og Elaine Brown fra New Hampshire. Begge er i dag fængslet for skatteunddragelse efter en fire måneds barrikade i deres hjem. I det mindre ekstreme tilfælde er MD Foods lancering af Kærgården i 1990.
Disse eksempler viser den civile ulydigheds mange ansigter og muligheder. I solopræstationer eller kæmpe demonstrationer kan man reformere alt fra smør til hele samfund, der bør altså være plads til de fleste frihedskæmperes ambitioner her. Måske kan vi endda føje vores egen redaktør H. J. Hansen til overstående liste i fremtiden og forhåbentlig mange flere.