Hash, THC, cannabis, marijuana, weed, reefer, ganja – kært barn har mange navne. Det er et barn, vi alle sammen har hørt om, og et barn, hvor der stadigvæk raser en debat om dens skadelighed, gavnlighed, afhængighed, osv. Det er desværre en debat, som efterhånden er stærkt præget af følelser og subjektive holdninger og ikke forholder sig til medicinske fakta.
Man hvad ved vi virkelig om det? Hvad har den seneste forskning fundet frem til?
For når et stof er illegalt, må man spørge det enkelte spørgsmål – hvorfor?
De ting, som er aktuelle i en debat om, hvorvidt et stof skal ulovliggøres eller ej, er: afhængighedsdannelse, korttids- og langtidsskader.
For at vurdere de videnskabelige fakta, der eksisterer om marijuana, anvender jeg reviews, som er et resumé af mange videnskabelige artikler baseret på forsøg. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor disse artikler er fra og om både artikler og reviews er ”peer reviewed”. Dvs. anerkendt af en række uafhængige videnskabsmænd indenfor feltet.
Jeg har taget udgangspunkt i en af de største medicinske reviews, som er kendt for dens gennemgående dybde i marijuana: Marijuana & Medicine (1999) fra the Institute of Medicine (IOM). IOM er en non-profit og ikke-regerings-tilknyttet amerikansk organisation, som har tilknytning til mange af USA’s største universitetshospitaler og også har uafhængige tilknytninger til universiteter i udlandet. Deres formål er ”Advising the Nation: Improving Health”. Marijuana & Medicine rapporten blev skrevet som følge af et folkeligt pres på regeringen for at undersøge muligheden for marijuana i medicinsk øjemed.
Et anden review, som jeg tager udgangspunkt i, er The National Institute on Drug Abuse’s Research Report on Marijuana Abuse. The National Institute on Drug Abuse (NIDA) er et regeringsinstitut, hvis formål er “to lead the Nation in bringing the power of science to bear on drug abuse and addiction”. NIDA er en af de største og stærkeste modstandere af marijuana og for at få et helhedsbillede af hash, så bliver man nødt til at kigge på de videnskabelige argumenter, som de fremfører i reviews og utallige artikler. (http://en.wikipedia.org/wiki/National_Institute_on_Drug_Abuse)
Hvordan virker hash?
THC (tetrahydrocannabinol) er den psykoaktive ingrediens i Cannabis-planten, som både ryges og spises for at få dens velkendte mentale påvirkning. Før slut 80’erne / tidlige 90’ere var der tvivl om, hvordan THC på et cellulært niveau virkede på hjernen – lige indtil de cannaboide receptorer blev opdaget. Ligesom opioder, såsom morfin og heroin, har deres egne specifikke receptorer, som de binder til, blev der opdaget to cannoboide receptorer i kroppen, CB1 og CB2. Et spørgsmål, man spørger, når man opdager disse receptorer, er: hvorfor har vi dem? Det logiske svar er, at vi har et endogent (naturligt produceret) stof i vores krop, der binder til disse receptorer. Dette blev opdaget i 90’erne og blev navngivet som anandamide (ananes betyder saligt på græsk). Det blev opdaget, at receptorerne sidder på forskellige områder i hjernen, som påvirker bl.a. motoriske egenskaber, hukommelse, sultcentre, temperaturregulering, kvalmecenteret, belønningssystemet og smerteregulering. Udover det blev CB2 fundet på immunceller i kroppen.
Når hash ryges, vil den virke inden for minutter og varer fra ca. en halv time til 2 timer. Hvis hash spises, går der længere tid, før det absorberes i blodbanen, hvor der forekommer et lavere peak niveau af THC i blodet, men virkningen kan holde i lidt længere tid end ved inhalation. Den værdi af THC, der skal administreres, før man bliver påvirket, er ca. 0,3 mg/kg. I modsætning til alkohol, som har en nogenlunde fast forbrændingsrate, har THC en halveringstid, som gør, at der sker et stor dyk i plasmakoncentrationerne, men udskillelsen af stoffet går langsommere og langsommere. Derfor kan THC spores i blodet i månedsvis efter indtagelse.
Hvor afhængigsdannende er hash?
De vigtigste begreber, man skal gøre rede for, når man taler om afhængighedsdannelse, og som også er blevet meget misforstået, er dependency, tolerance, reward og withdrawal. Det, man først skal gøre rede for ved disse begreber, er definitionen på stofmisbrug – de er naturlige, fysiologiske reaktioner til gentagende udsættelse for ethvert stof. Tolerance er, når kroppen bruger naturlige processer, som nedregulering af påvirkelige receptorer, til at nedsætte følsomheden til en koncentration stof. Dvs., at større doser er nødvendigt for at få det samme virkning. Dette hænger sammen med dependency, som er, hvis man har udviklet en tilpas høj tolerance til et stof, som kræver større og større doser for at få en given virkning, kan nedreguleringen af de pågældende receptorer gøre virkningen så ufølsom for selv endogene stoffer, at en exogen (udefrakommende) tilføring ville være nødvendigt for at genoprette ”balancen”, som kan ses i en persons adfærd som ”craving”. Reward er en naturlig respons til alt, som udløser en positiv respons, f.eks. mad, drikke eller seksuel tiltrækning. Dette fører normalt til en self-reinforcment, som betyder, at hvis man har mulighed for at gentage handlingen, der udløste belønningen, så ville man gøre det. Self-administration af narkotika i dyreforsøg bliver anvendt flittigt i forskningen af afhængighed. Man har fundet bestemte områder i hjernen, som kan betegnes belønningscenteret, hvor en positiv respons efter en given handling øger dopamin koncentrationerne i dette center og giver en stærk tilfredsstillende fornemmelse. Withdrawal er den samling af fysiske og/eller psykiske symptomer, der kan opstå ved ophør af et stof efter tolerance er udviklet.
Tolerance: Mange artikler beskriver, hvordan THC udvikler tolerance ret hurtigt, hvor fornemmelsen af at blive påvirket kræver større doser. Det er også blevet beskrevet, at tolerancen forsvinder igen efter relativ kort tids ophør af stoffet.
Reward: Der er blevet identificeret CB-receptorer i belønningscentret i dyrehjerner, men for at vurdere og kvantificere reward effekten på hjernen, kræver det dyreforsøg. Self-administration forsøg som går ud på, at hvis et dyr udfører en bestemt handling (f.eks. at trykke ned på et pedal), kan det administrere et stof eller virkning på sig selv. Tidlige forsøg med elektroder i belønningscenteret i hjernen, som stimulerede området, er grundstenen for at sammenligne et narkotikas stimulation af belønningscenteret. Mange forsøg med THC har ikke været i stand til at reproducere self-administration i forsøgsdyr. Maldonado og de Fonseca (2002 J Neuroscience) fik genskabt self-administration, men det krævede doser på op mod 100 mg/kg dagligt i længere tid og af en syntetisk analog til THC (WIN 55,212-2). Andre forsøg, som bruger andre kriterier end self-administration, har påvist en stimulerende virkning i belønningscenteret ved moderate doser, men ingen virkning ved lave doser og faktisk det modsatte virkning ved høje doser (4 mg/kg), idet rotten aktivt undgår stoffet. Dette er også blevet påvist ved dyreforsøg med koffein.
Withdrawal: Withdrawal symptomer fra THC er blevet anerkendt nu i videnskabelige kredse. Ved ophør efter længerevarende forbrug opleves symptomerne irritabilitet, søvnbesvær, rastløshed, EEG søvnforstyrrelser og kvalme. Dette er blevet påvist til at vare maximalt 4 dage og er af samme ”styrkegrad” i withdrawal som koffein. Nikotin har værre withdrawal symptomer, hvor alkohol withdrawal efter kroniske forbrug endda kan have dødelig udgang.
Dependency: Anthony et al. (1994) lavede en større undersøgelse af den amerikanske befolkningens kontakt med forskellige stoffer og deres afhængighed (dependency) på stoffet efterfølgende.

TABEL3.4 Prevalence of Drug Use and Dependencea in the General Population
[a] Diagnosis of drug dependence used in this study based on DSM-III-R criteria.
[b] The percentage of people who ever used marijuana is higher than that reported by the National Household Survey on Drug Abuse (32%), probably due to different survey methods.
Kandel et al. (1992 Addiction) lavede en undersøgelse, der viste, at størstedelen af dem, der udvikler en narkotikaafhængighed, har haft en diagnose på en psykisk lidelse (75% af mænd, 65% kvinder).

”Gateway” theory: Gateway teorien går ud på, at brug af hash fører til hårdere stoffer, og der er blevet lavet flere forsøg, der tyder på en kausal sammenhæng mellem tidlige forbrug af hash, der fører til hårdere narkotika som kokain og heroin. Der er blevet argumenteret, at det kan skyldes en decideret kemisk virkning på hjernen af THC, der fører til behovet for hårdere stoffer. Der er lavet adskillige undersøgelser, og de fleste peger på, at den kausale sammenhæng skyldes selve det, at hash er kriminaliseret, og at man kommer ud i det kriminelle miljø end noget kemisk i THC. Faktisk har undersøgelser peget på tobak og alkohol som større ”gateway drugs” i unge end THC.
Hvilke korttids- og langtidsskadelige virkninger er der ved hash?
De akutte effekter, når man er påvirket af THC, er kendte og er bl.a. nedsat motoriske egenskaber, eufori/dysfori (dårlig trip), appetitstimulation, kvalmestillende, nedsat kognitive evner inklusiv korttidshukommelse, svag påvirkning af cardiovaskulære system med forhøjet puls og blodtryk.
Lade os start med det store: kan man dø af det? Forskning siger nej. Det er det eneste kendte narkotikum, som aldrig har medført et dødsfald pga. overdosis.

(kilder bl.a. Journal of American Medical Association og the US Department of Justice)

Som nævnt tidligere, får man den ønskede psykoaktive stimulus fra hash ved en THC koncentration på ca. 0,3mg/kg. Der er blevet forsøgt overdosis på rotter, hvor en koncentration på næsten 1000mg/kg er blevet sprøjtet ind intravenøst uden dødsfald.
The National Institute of Drug Abuse henviser til Drug Abuse Warning System (DAWN), hvor der står, at 6 til 11 procent af dødelig udfald i ulykker er der blevet sporet THC i blodet. For det meste sammen med alkohol. Problemet med dette citat og i DAWN’s tal er, at de ikke definerer, hvad THC sporet i blodet indbefatter. Er det den dosis, der er krævet for at være påvirket, eller er det rester i blodet, som kan spores i op til flere måneder? Da tal fra tidligere nævner mellem 32% – 46% af den amerikanske befolkning har prøvet cannabis og 9 % af de 46% er aktive brugere, så rent statistisk burde der også være folk i de 9-11%, der har spor af THC i blodet, uden at det betyder, at det forårsager ulykker.
Fertilitet: THC er blevet fundet til at nedsætte produktionen af leutiniserende hormon (LH) i dyr og mennesker. LH’s rolle er at stimulere mælkedannelse i brystkirtlerne hos kvinder og stimulere produktionen af kønshormonerne østrogen og testosteron. CB receptorer er blevet fundet på sædceller, og in vitro (reagensglas) forsøg viser nedsat evne for sædceller at befrugte ægceller under høje koncentrationer af THC. Dyreforsøg efter indsprøjtning af en høj koncentration af THC medfører et nedsat frugtbarhed, som så også er påvist at være fuld reversibel. I humane studier er der som sagt påvist nedsat produktion af LH ved enkelte inhalation af THC, men kroniske brugere har ikke vist nogen form for nedsat LH produktion eller påvirkning af kønshormonerne. Det vil sige, at der udvikles en tolerance overfor de negative bivirkninger, som THC har på det reproduktive system ved kroniske forbrug.
Carcinogenitet: Det har været svært at isolere hashrygnings kræftfremkaldende egenskaber fra tobaksryning, da de fleste kroniske hashforbrugere ryger cigaretter til daglig også. The Institute of Medicine konkluderer, at der ikke er endegyldige beviser for, at hash er kræftfremkaldende, men der er flere studier, der peger på det. Der er tale om et øget risiko for cancer i de øvre luftveje, da inhalation af røg med THC indeholder mange af de samme carcinogener som tobaksrøg. IOM beskriver dog også, at det er svært at skelne THC’s carcinogene virkning fra det brændte plante materiales carcinogenitet. Der er også in vitro forsøg, der peger på, at hashrygning stimulerer aktiviteten af CYP4501A1. Det er et enzym-system, der er med til at nedbryde toksiske produkter i kroppen, men kan også dermed omdanne andre carcinogener om til deres aktive form, f.eks. benzen[a]pyren. CYP450 ses også i øget koncentrationer i folk med kronisk alkoholmisbrug, da det opreguleres som konsekvens af den øgede forekomst af toksiner. Forsøg med THC administrerede på andre måder end rygning, tyder ikke på nogen form for carcinogenitet.
Immunforsvar: Da der er blevet fundet CB-receptorer på leukocytter (de hvide blodlegemer), er der blevet indledt en større interesse i, hvordan cannaboider påvirker immunforsvaret. In vitro studier peger på en immunmodulerende effekt. Der er påvist, at nogen celletyper bliver opreguleret og andre nedreguleret, og visse antistoftype (IgG) niveauer bliver nedsat, mens andre forbliver uændret (IgA og IgM), og nogen bliver opreguleret (IgE). Disse resultater kan føre til spekulationer om, hvordan immunforsvaret påvirkes, men der er lavet in vivo (på levende dyr/mennesker) studier, som tyder på, at der er en øget infektionsrisiko for visse bakterier og fungi. Til gengæld er det på en sammenlignelig plan med tobaksrygning, som også er blevet påvist at påvirke cytokin (signalstof af betydning for immunforsvarets aktivitet) frigivelse i blodet. Kliniske studier tyder på, at HIV-positive patienter, som ryger hash, har en højere mortalitet end dem, der ikke gør. Det kan ikke vides om rygningen af hash i disse tilfælde var kædet sammen med andre risikoadfærd, f.eks. andre narkotika eller høj-risiko adfærd, eller om det skyldes den immunmodulerende virkning. Beviser tyder på, at hashrygning kan forhøje risikoen for opportunistiske infektioner i lungerne i immunkompromitterede, f.eks. HIV-positive, cancerpatienter i kemoterapi eller andre patienter i immunsupprimerede behandling. Ingen kliniske studier angående mortalitet i immunkompromitterede ved forbrug af THC via andre administrationsveje er blevet undersøgt ordentligt.
Psykisk – psykoser: ”Hashpsykose” er et fænomen, der er blevet registreret i flere tilfælde i Danmark. Den kliniske diagnose psykose, eller skizofreni, er bygget på en række psykiatriske symptomer, som er blevet defineret. Desværre er det, vi ved om det, stadigvæk meget lidt. Der er påvist et genetisk aspekt, som har ukendte udløsningsfaktorer, men stress, trauma, alkohol og rusmiddelspåvirkning er alle sammen blevet registreret som en trigger i anfald af psykose eller skizofreni. Hollister (1986 Pharmacological Reviews) formoder, at da de forskellige ”hashpsykoser”, der er blevet registreret, er så væsentlig anderledes i karakter, findes der ikke en bestemt hashpsykose. Hall et al. (1994 The Health And Psychological Consequences of Cannabis Use) konkluderer, at der er nogenlunde beviser for at følsomme individer kan opleve en akut psykose, hvor forvirring, hukommelsestab, hallucinationer, angst og maniske symptomer kan forekomme efter et akut forbrug af hash eller store kroniske forbrug. Denne akutte psykose er reversibel. De fleste forskere er enige i, at der næsten ingen beviser er for, at THC alene kan producere en psykose, som fortsætter efter den periode, man er påvirket af rusmidlet.
Kognitive – dummere / ”amotivation syndrome”: Et stort spørgsmål, som plager folk i debatten om hash, er: bliver man dummere af det? The National Institute of Drug Abuse henviser til to artikler, der påviser, at unge, der ryger marijuana i længere tid, bliver dårligere i skolen, har øget risiko for seksuel adfærd og bliver mere social udstødte. Den ene artikel skrevet af Lynskey og Hall (2000 Addiction) beskriver, at der er kausale sammenhæng mellem rygning af marijuana og en dårligere skolegang. Men de skriver også følgende: ”However, results of cross-sectional studies cannot be used to determine whether cannabis use causes poor educational performance, poor educational performance is a cause of cannabis use or whether both outcomes are a reflection of common risk factors”. Det beviser ingenting. Den anden artikel skrevet af Brook, Balka og Whiteman (1999 Am J Public Health) undersøger udelukkende African-American eller Puerto Rican populationer, i artiklen definerer de ”high risk sexual behaviour” som mere end én seksuel partner nogensinde, og måler deres ”unconventionality measure” på, hvor tit man går i kirke. Den sidste artikel har en række forsøgsparametre, som er uvidenskabelige og ubrugelige i en decideret undersøgelse af THC´s påvirkning af det kognitive i et kronisk forbrug.
En artikel skrevet af Grant et al. (2003 J Neuropsychological Society), hvor 700 kroniske forbrugere bliver sammenlignet med en ikke-rygende population på 476 over 3 måneder til 13 år, viser, at der er ingen signifikant kronisk påvirkning af de kognitive funktioner.
Amotivation syndrome er en betegnelse for et individs udmelding af det sociale samfund f.eks. fritidsinteresser, skole, arbejde, venner og familie osv., som er set ved kroniske brugere af THC. Der er ingen undersøgelser, der har kunnet be- eller afkræfte, at kronisk hashforbrug fører til amotivation syndrome, da det ikke har været muligt at opstille en videnskabelig undersøgelse, der kan tage højde for alle de faktorer, der spiller ind i et individs valg og isolere THC´s virkning alene på lysten til at melde sig ud af samfundet.
Der er mange beviser og artikler om THC´s hæmmende virkning på de psykomotoriske evner, hvor en artikel har påvist nedsat evne for piloter til at styre et fly helt op til 24 timer efter inhalation af marijuana. Enhver kørsel eller betjening af større maskiner skal undlades, når man er påvirket af THC, er konklusionen fra the Institute of Medicine.
Konklusion
Efter at have kigget på de største reviews og mange artikler om det seneste forskning på THC, kunne man selv vurdere, hvorvidt det er et narkotikum, der skal kriminaliseres i det samme lige som de ”hårde” stoffer. Der findes beviser, der sætter hash mere i samme klasse som kaffe, tobak og alkohol – alle sammen narkotika, som vi accepterer og er lovliggjort i vores samfund. Endvidere kunne man understrege, at hash aldrig har forårsaget et dødsfald som følge af overdosis eller kroniske forbrug i modsætning til alkohol og tobak. Rygning af hash kan sammenlignes med tobaksrygning, og ville ikke anbefales efter medicinsk vejledning. Alle andre administrationsveje for THC har ikke vist nogen påviselige kroniske skader.
THC bliver anvendt som medicin, i f.eks. appetitstimulation i AIDS-patienter eller anoreksi og som kvalmestillende i kræftpatienter i kemoterapibehandling. Det har ikke nogen umiddelbare gavnlige effekter til den almene befolkning udover at være et forlystelsesnarkotikum, og dermed ingen medicinsk grund til at sige ja til at legalisere det. Men med medicinske øjne kan man heller ikke forsvare, hvorfor det skal forblive ulovligt, når man har narkotika som alkohol og tobak på markedet.
Denne artikel var for at kigge på det medicinske aspekt af debatten om hash, så jeg vil prøve at holde mig fra økonomiske og filosofiske spekulationer. Men med den viden, man har nu, kan man stadigvæk argumentere for, hvorfor man investerer enorme summer af statens penge i at retsforfølge og kriminalisere et stof, som er mindre livsfarligt end det, vi drikker på vores lørdag aften i byen og som har ført til kriminelle miljøer og forbrydelser?
Efter Hollands adskillelse af hash fra de hårde stoffer, ville vi have en større vidensdatabase at lave massive studier ud fra efter 30 års forbrug, som indbefatter alle samfundets klasselag, så andre risikofaktorer kan isoleres og udelukkes. Indtil videre ser det ud til, at Holland ikke er blevet oversvømmet af misbrugere ude af kontrol og i økonomisk krise, som følge af kognitive belastede arbejdsstyrke. Faktisk viser tal, at procenten af befolkningen, der ryger hash i Holland, er mindre end i USA (http://www.drugwarfacts.org/thenethe.htm). Man kunne argumentere for, at oplysning, ansvarlig lovgivning og respekt for individets autonomitet er større forebyggelsesmetoder end uoplyst kriminalisering.
Forskningen fortsætter stadigvæk, og der er stadigvæk en masse ubesvarede spørgsmål, som skal svares på. Men vi ved en utrolig mængde mere, end vi gjorde, da THC blev ulovliggjort i begyndelsen. Jeg ser for det første frem til en debat præget af videnskabelige fakta og perspektiv i forhold til, hvad vi allerede har sagt god for i vores samfund.

Join the Conversation

22 Comments

  1. Mange tak for en så velinformeret og dejligt saglig artikel. Men det ville være rart, hvis nogen ville sætte hash ind i en social og politisk sammenhæng. F.eks. hører jeg straks et hvin fra SFerne, når de læser, at hash ikke er mere skadelig end tobak. For dem vil det jo være et argument for helt at forbyde tobak. Og hvad med alkohol? Måske man kunne ramme dem ved at forbyde rødvin og lade pilsnere gå fri. Men det liberale spørgsmål er, om der i det hele taget er nogen rusmidler eller madvarer, der skal forbydes? Målet må snarere være at afkriminalisere hårde stoffer. I øvrigt synes jeg ikke, at narko skal kunne ordineres af læger. Det er at give dem for meget magt. Løsningen må være håndkøb på de outlets, hvor det er mest praktisk.

  2. Tak for bunke skarp skyts, den kommer der snart et link til fra min fri narko side http://liberalismen.dk/liberalismen/narko.htm
    Jeg er enig med Bo i at dette egentligt er irrelevant for liberalistens holdning til hash. Men når man piller i de mange reguleringer og forbud, så kan man næsten altid finde huller i argumentationen som viser at forbudet ikke løser de problemer som man påstår.
    Derfor er sådan en artikel nødvendig, for at slå endnu et søm i utilitarismens ligkiste.

  3. Jeg synes billedet herre opperen, og hvis jeg ikke var så skæv, ville jeg have læst artiklen.
    MJ

  4. Det er altid et større problem at få noget som helst legaliseret efter, det først er blevet illegalt. Sådan fungerer vores samfund desværre. Det er lettere at skræmme en befolkning, end det er at vinde dens tillid. Jeg har lige læst en biografien om vores kære statsminister, som engang selv gik ind for legaliseringen af Marijuana. Fogh’s holdninger tog dog en officiel drening, muligvis da han fandt ud af, at den største vælgergenerationer, gennem 60 års hård propaganda, i deres grundvold var blevet så skræmt af denne plante, at man ikke kunne vende deres fornuft til den reele fakta herom.
    Egentlig har jeg også svært ved at forstå, at fluesvampen ikke er ulovlig? Den er i hvert fald skadelig i stor stil. Man kan dø af den. Den er også et narkotika. Er det fordi man ikke umiddelbart kan komme den til livs? Eller har vi bare ikke spist nok endnu? Det er jo kun et spørgsmål om kort tid, før alle unge finder ud af, at næsten alt “giftigt” i små mængder er narkotika.
    I mine øjne findes der absolut ingen politisk årsag til, at Marijuana er ulovligt. Tager man et tilbageblik i historien, for at lede efter årsagen til at sætte Marijuana under lovgivning, så finder man hurtigt ud af, at det ikke er danske aktører, der har gjort Marijuana ulovligt i Danmark. Det er en lov, der er blevet trukket ned over hovedet på os af uvidende, ideologiske og sæversynede politikere fra et andet årtusind.
    Det er også værd at bemærke, at nødvendigheden af lovgivningen omkring vores fælles yndlingsplante er total overflødig og unødvendig. Der er tilsyneladende stor nok efterspørgsel efter produkter, der er direkte forædlinger af Marijuana, at der drives lovlige forretninger i vores kongedømme, der sælger alle former for udstyr til netop denne plante, men ikke nok med det – de sælger også frøene fra planten. Der er ingen THC i frøene. Udstyret til netop denne plante har ingen anvendelse uden planten. Det kunne nærmest ligne en opfordring til befolkningen? Eller måske er det bare for at holde politiet beskæftiget, når der ikke er indbrud og familiemord nok? (:

  5. Fedt billede, det var det der fik min opmærksomhed.. 😀
    Lidt radikale holdninger, (# 1 & 2)
    Tror ikke det var sådan den skulle opfattes. men ok.
    Hvilket er latterligt? (sisi sørperensen)

  6. Narkotikapolitikken er i sin reneste form for en værdikamp. I liberale termer drejer det sig i simpleste form om, hvorvidt du ejer din krop eller staten gør. I det omfang staten ejer dig, kan du “forbryde dig mod” staten ved ikke at leve et “optimalt live, der maksimerer BNP og andre økonomiske nøgletal”.
    Jeg er ikke enig i dette udsagn: “De ting, som er aktuelle i en debat om, hvorvidt et stof skal ulovliggøres eller ej, er: afhængighedsdannelse, korttids- og langtidsskader.”
    Sagen er den at stort set alt har disse parametre, selv ting der ikke er rusmidler. Den officielle forklaring er godt nok, at “narko er forbudt fordi det er farligt”. Det er blot vildledende, og politikerne selv tror jo endog ikke på at dette er tilstrækkeligt for at forbyde noget.
    Dermed skjuler man det RIGTIGE spørgsmål: givet at hash (og andre stoffer) har en række farer, hvad er da den bedste politik på området?
    Som Flarup sikkert også nemt kunne forklare, så er der vægtige grunde til at legalisere al narko, inklusive heroin og andre af de “meget farlige” stoffer. Det ville simpelthen redde liv og skabe en bedre situation end hvad forbuddet og alle de umyndiggørende regler giver os.

  7. hash burde ikke være ulovligt har selv røget siden jeg var 11år gammel da de ikke ville hjælpe mig mod min adhd måtte jeg jo klare det selv.. og hade det ikke været for hash så hade jeg aldrig været kommet gennem skolen fået mit kørekort eller noget a det jeg har idag hvis man bruger det og ikke misbruger det hjælper det mere ind det skader

  8. Jeg har læst lidt frem og tilbage om cannabis, og jeg må faktisk sige at dette her er uden tivl den hid til bedste artikel jeg nu læst.
    Men den har en stor fejl efter min mening; Den her artikel har kun taget højde for THC, imens der oftet er over 100 andre psyko aktive stoffer i cannabis.
    Men fejl og fejl er måske lige meget at sige, da jeg godt kan se hvor meget forskning det vile kræve at teste dem alle.
    Men jeg syntes at det ihverfald burde være nævnt, også kunne jeg også godt tænke mig at høre om cannabises sociale minuser.

    1. Nu er beskrivelsen ‘psykoaktive stoffer’ relativt løs, og jeg vil derfor ikke benægte, at dit udsagn er korrekt (en kilde ville dog være interessant). Jeg vil tilføje, at hvis det er (fyto)cannabinoiderne du refererer til, så er antallet umiddelbart overestimeret. Desuden er ikke alle cannabinoiderne psykoaktive. Jeg vil endvidere påpege, at man har fokuseret forskningen på tetahydrocannabinol, da den umiddelbart har den langt største psykoaktive virkning. Specielt isomeren delta-9-tetahydrocannabinol er undersøgt, da den er mest almindeligt forekomne i cannabis.
      Desuden skal det også påpeges, at det review der er primærkilde til dette indlæg fokuserer på THC. Derfor er det selvfølgelig klart, at der ikke bliver nævnt andre cannabinoider.

  9. Tak for artiklen, der dog mangler et par vigtige punkter for at forstå HVORFOR hashen er forbudt. I 1937 fik Harry Anslinger forbudt Hash i alle stater, han fik overbevist Rosevelt om farligheden ved hash, men ingen andre. I 1937 blev der udtaget patent på at lave papir af træmasse, derfor skulle hamp forbydes; træindustrien skulle tjene penge. Resultatet er skove der bliver fældet for at få masse til papir, før da lavede vi papir af hampens lange stærke fibre. I 1937 blev der også udtaget et andet patent; oliebaseret plast, før da brugte man Hamp til plastfremstilling. Hamp er altså IKKE forbudt på grund af sundhedsfaren, men på grund af pengeliderlige folk der er ligeglade med kloden og dens folk.

  10. Hej Mark L jeg ville gerne i kontakt med dig, da jeg er ved at stifte en forening der skal arbejde for at medicinsk cannabis bliver anderkendt i Danmark, så i den forbindsel har jeg nogen spørgsmål til dig. Så hvis du vil kontakt mig på min facebook side eller siden CBD I Danmark NU eller mail cbddanmark@live.dk
    De bedste hilsner Kenneth Sørensen

  11. hej jeg er en elev som undre mig over om der overhoved er nogle syge domme hvor det er lovligt at indtage stoffet på som at ryge det spise det eller drikke det.

  12. hej jeg er en elev som undre mig over om der overhoved er nogle syge domme hvor det er lovligt at indtage stoffet på som at ryge det spise det eller drikke det.

  13. Rigtig fin artikel, cannabis bladende er dog springfyldte med antioxidanter, udover det indeholder cannabis frø store mængder omega 3 og 6 i perfekte forhold til menneskers behov, samt proteiner.
    Så jeg vil da helt bestemt mene, at cannabis har store umiddelbare medicinsk gavnlige effekter for hele befolkningen, den bedste medicin er jo trodsalt den forbyggende. 🙂
    Og så er det værd at have med, at der er udgivet rigtig mange patenter på isolerede dele af cannabis planten, til gigantiske medicinal firmaer, der i deres patent ansøgning forklarer at deres formål bl.a. er helbredelse af forskellige kræftsygdomme. For ikke at glemme Sativex, der har vist rigtig gode resultater her i Danmark blandt Sclerose patienter.

  14. Rigtig fin artikel, cannabis bladende er dog springfyldte med antioxidanter, udover det indeholder cannabis frø store mængder omega 3 og 6 i perfekte forhold til menneskers behov, samt proteiner.
    Så jeg vil da helt bestemt mene, at cannabis har store umiddelbare medicinsk gavnlige effekter for hele befolkningen, den bedste medicin er jo trodsalt den forbyggende. 🙂
    Og så er det værd at have med, at der er udgivet rigtig mange patenter på isolerede dele af cannabis planten, til gigantiske medicinal firmaer, der i deres patent ansøgning forklarer at deres formål bl.a. er helbredelse af forskellige kræftsygdomme. For ikke at glemme Sativex, der har vist rigtig gode resultater her i Danmark blandt Sclerose patienter.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.