Det helt rigtige menneskesyn!

Af: Jette Thrane – ‘lystskribent’ på Liberator.dk


“Menneskesyn” er ifølge Den Danske Ordbog: måde at anskue og bedømme menneskets indre, grundlæggende væsen på.

Dit menneskesyn, altså dit syn på mennesker, er den måde du overordnet vurderer hvad behov, ambitioner og livskvalitet er, for os alle sammen.

Helt generelt, er det dit syn på hvordan mennesker er indrettet, hvordan de fungerer.

I det politiske landskab, varierer dette kraftigt.

I den ene grøft finder vi socialisterne, der mener at mennesker har behov for store stærke fællesskaber. I den anden hører vi liberale røster tale om individets ret til frihed.

Fra rød stue lyder det at liberale har et “forfærdeligt menneskesyn”. Individualisme, handlefrihed og minimalstat hører til i et samfund, hvor man uden tanke for andre, svarer for sig selv og rager til sig hvor man kan.

Selv har de det “helt rigtige menneskesyn” hvor man løfter i flok i et stærk fællesskab hvor man kærer sig om sin næste, har tillid til hinanden, er tolerante og skaber tryghed og muligheder for alle.

Det lyder da også besnærende. Og alle kender jo behovet for fællesskaber. Det starter allerede ved kernefamilien, hvor det jo er vigtigt at man lever under samme tag på en måde hvor man tager sig af hinanden og hjælpes ad.

Alle kan genkende og være enig i, at fællesskaber er godt for mange ting.

Der er bare en kæmpe forskel som ofte overses når de røde paroler flyder ud over befolkningen som smeltet chokolade… Den stivner på et tidspunkt, og holder borgerne i et fast magtfuldt greb der ikke levner meget plads til bevægelse.

“Et stærkt fællesskab” kræver nemlig stærke regler. Og når det drejer sig om et helt land med millioner af mennesker, må det nødvendigvis også kræve tvang. Man kan få 10-20, eller 50 mennesker til at gå i samme retning af frivillighedens vej, men ikke meget mere. 5-6 millioner må nødvendigvis kræve at man er villig til at bruge fysisk magt.

Venstrefløjens ideologier kan ikke funderes i den frivillighed og fleksibilitet du finder i den lokale idrætsforening, spejderne eller på jobbet. Du kan melde dig ud af fodboldklubben og opsige din stilling uden at  ryge i “bad standing”. Du bliver ikke jaget vildt. Din håndboldtræner møder ikke op og truer dig med fængsel, hvis du ikke fortsætter med at betale kontingent.

Det gør den socialistiske leder.

En ideologi der forener, ikke bare en familie, eller en arbejdsplads, men et helt land i et samlet “stærk fællesskab” må nødvendigvis have mange og specifikke regler. Regler fastsætter rammer. Regler skaber kasser… og de kasser skal man passe ned i.

Og her er det at parolen “tolerance” lider et alvorligt knæk. For hvis du ikke passer ned i en af de kasser som samfundets love definerer, får du problemer. “Rebellen fra Langeland” er et godt eksempel på det med at falde uden for rammerne. Ole Sørensen blev hyldet for sit engagement og utraditionelle metoder, men måtte “træde tilbage” som leder af et botilbud for at “opfylde socialtilsynets kvalitetskrav”. Ole passede ikke ned i en defineret kasse… Det rigtige menneskesyn?

Foreslår man at privatisere en offentlig service falder parolen “tillid” til gulvet med et brag som en tabt vase og afslører ideologiens hang til magtanvendelse mellem skårene. Der er INGEN tillid til at noget som i dag kører i offentligt regi, kan fortsætte på private hænder ad frivillighedens vej… Det på trods af, at masser af fantastiske projekter er oprettet og drevet af frivillige.

Det bringer os videre til ord som velfærd og tryghed. Ja, i DK kan du være ganske tryg så længe du kan klare dig selv. Men enhver må ryste i bukserne ved tanken om at blive kaldt til møde på det lokale Jobcenter. Enhver alvorligt syg frygter arbejdsprøvning. Enhver forælder frygter en indberetning fra børnehaven til kommunen. Er det tryghed og velfærd at være bange for systemet som følge af “det helt rigtige menneskesyn”?

Love, tvang, et stærkt fælleskab… Frihed og frivillighed. Hvad vil du selv helst drives frem med? Bliver du bedst motiveret med pisk eller gulerod?

Svaret er så indlysende logisk, for det ligger så dybt i alle mennesker. Vi fungerer bedst i et frit samfund. Frivillige fællesskaber når længere end dem der baseres på tvang. En ansat gør sit arbejde bedst, når der er høj grad af medbestemmelse, ansvar og fleksibilitet. Borgere er mere villige til at gøre noget ekstra for alles bedste, når de ikke er underlagt myriader af regler som ingen rigtig forstår.

Alligevel er socialisters holdning på den ene side, at liberale har et forfærdeligt menneskesyn, og på den anden side nærer de så meget mistillid til naboen, at de ønsker brug af magtanvendelse og indskrænkelse af dennes personlig frihed?

Findes der en større selvmodsigelse?

0 comments

Sign In

Reset Your Password