I Glarmesterdiskussionen må liberale give fortabt og omsider melde pas. Det må stå klart, at den civile inaktivitet, liberalismen skaber, medfører fattigdom, lediggang og forfald. Mennesker er som fisk i et akvarium. Der skal daskes i overfladen for at skabe aktivitet. Og aktivitet er rigdom. Det skaber et formål og binder os sammen. ”It is purpose that drives us, purpose that connects us”, som en stor filosof en gang sagde.
Krig er en fordel for samfundet og ikke en ulempe. Der er tale om basal børnelærdom og det er uklart, hvorfor en række personer her, hvoraf flere pryder sig med titlen ”økonom”, ikke kan se, hvad der ligger ligefor. Det handler om, hvor mange penge, der er i omløb. Velstand er jo ikke mængden af goder, men mængden af arbejde. Opsparing er skadeligt for samfundet, fordi det tilbageholder penge. Og destruktion er godt for samfundet, selvom det er skidt for den enkelte, fordi det skaber aktivitet. Det så man klart efter hver krig, hvor lande jo netop er kommet godt på vej pga. den store destruktion.
Det handler om penge i omløb
Mængden af penge, der er i omløb er jo afgørende for at holde hjulene i gang, fordi priserne ikke påvirkes det mindste af pengemængden. Dette er klart vist gennem historien. Sydamerika, Afrika, Weimar-republikken, Det Tredje Rige og Anker Jørgensen viser klart, at eliminering af kapital og varemarkederne gennem pengemængdeekspansion skaber enorm formålstjenstlig aktivitet. Jo flere rationeringsmærker, der trykkes, jo bedre fungerer rationeringssystemet, fordi ingen dermed kan regne med værdien af et rationeringsmærke. Opsparing tilbageholder penge fra omløb og det mindsker aktiviteten. Inflation eksisterer ikke og ingen har brug for et lånemarked.
Opsparing er skadeligt
Når folk sætter penge i banken i stedet for at bruge med det samme, så kommer der færre penge i omløb. Det er soleklart. Bankerne lever nemlig ikke af at låne til folk, der bruger dem til investeringer eller forbrug. Bankerne lever af at have pengene liggende, syet ind i en madras. Og nu vi taler om madrasser. Hvis alle syede halvdelen af deres penge ind i deres madras, så ville kun halvdelen af alle varer blive solgt, mens resten ville forgå. Det er soleklart. Priserne ville ikke falde. Det ville kun mængden af arbejde. Fordobler man mængden af penge i omløb, så er der dobbelt så meget, der skal laves. Og dobbelt så meget arbejde, er i øvrigt dobbelt så meget velstand.
Arbejde er velstand
Når vi har en masse goder i dag, som vi ikke havde for 100 år siden og arbejdstiden er lavere i dag end før, så det er jo netop fordi vi er blevet fattigere. For den enkelte, kan det godt være, at det er godt, at tingene ikke går i stykker hele tiden og at man ikke skal arbejde 12 timer om dagen. Men for samfundet, er det skidt, fordi så er der mindre aktivitet. Jo dårligere ting, vi laver, jo rigere bliver vi, fordi vi så kan bruge mere tid på reparation i stedet for produktion af nye goder, eller fritid, som jo er rent spild for samfundet. Jo mere vi skal arbejde for jo mindre, jo bedre for samfundet. Og det er jo derfor krig er godt.
Krig er godt
Når der er krig, skabes der en masse arbejde. Ligesom under kommunisme, er der fuld beskæftigelse. I fredstid og i kapitalistiske økonomier, sidder folk formålsløst med hænderne i skødet og sulter. Men ikke i krigstid. Tyskerne bliver travlt beskæftigede med at smadre det engelske samfund og englænder vice versa. Alle de kampvogne, granater, fly, byer, veje og områder, der ødelægges skal genopbygges igen og igen og igen. Selvom det ikke er godt for den enkelte, så er det da klart, at det er godt for samfundet, fordi pengene strømmer rundt i samfundet helt uden at påvirke priserne på civile produkter, og fordi militær produktion og reparationer er mere værd end produktion af nye civile goder. Om ikke for den enkelte, så for samfundet. Man tager altså dobbelt fejl, når man siger, krig ikke er godt. Eller i det mindste bare oprustning for den sags skyld.
Broken window dobbeltfallacy
Når et vindue smadres, stiger prisen ikke på at få skiftet vinduer. Den er helt upåvirket. Der findes intet at lave, når der ikke smadres noget. Glarmestrer sidder med hænderne i skødet og sulter indtil de skal udskifte ruder. De sætter aldrig nye vinduer i nyt byggeri og mængden af glarmestrer er fast og justerer sig aldrig. En bestemt andel af befolkningen er udset til at være glarmestrer og kan ikke lave andet.
Og jo flere, der er beskæftiget med drift og reparation i stedet for nyskabelse, jo bedre. Alt, hvad vi har i dag, var der, da Gud skabte Jorden. Og vi kan kun få brød på bordet, ved at smadre ting og reparere dem igen. Det er ikke godt for enkelte landmand, at hans traktor går i stykker, men for samfundet, er det godt. Der er derfor tale om en dobbelt fejl, når man siger, at det er forkert, at ødelæggelse er godt.
Scenariet er soleklart: Når vinduet smadres, så bruger købmanden noget af sin opsparing, som han ikke har, fordi den er skadelig. Ellers låner han nogle penge til at få skiftet vinduet. Dem låner ham på det lånemarked, der ikke er der, fordi ingen sparer skadeligt op. Ellers skifter han selv vinduet med pap og holder lukket den dag eller går fallit og lukker helt. Det skabte en masse velstand. Ligesom efter en krig.
Efter krig er man rig
Historien viser klart, hvordan krige har skabt velstand. De smadrede lande havde trykket så mange penge og havde så mange ødelæggelser, at intet fungerede og økonomien var reduceret til en bytteøkonomi. Det kan godt være, det er skidt for den enkelte at sulte ihjel eller fryse ihjel i den første efterkrigsvinter. Men for samfundet er det godt. Vi ser også i dag, 60 år efter, at de byer, der blev fuldstændig smadret i dag er Europas smukkeste.
De lande, der fører meget krig, er de rigeste. Behøver jeg nævne Afrika. Og den amerikanske økonomi er også i topform. Bragende underskud på betalingsbalancen og de offentlige budgetter, en historisk lav opsparingsrate, samt en boble i aktie og ejendomsmarkedet, er klare sundhedstegn på en enorm velstand og fornuftig pengepolitik, der skaber stor aktivitet. På lang sigt, kan det godt være, det kommer til at gøre rigtig ondt på samfundet, men der er vi alle døde.
Det burde nu være klart for enhver læser, at på lang sigt er vi alle døde og indtil da er aktivitet alfa omega uanset dens form. På kort sigt skaber en større pengestrøm mere aktivitet, et boom. Så kan det godt være, at når vi er døde, så stiger priserne og vi får et bust, fordi efterspørgslen var pengemængdedrevet og ikke drevet af produktivitet. Det kan også være, at eliminering af opsparing på lang sigt hæver renten og mindsker muligheden for at låne til reparationer og investeringer.
Det kan også godt være, at købmanden mister profit og færre dermed gider at være købmand og hellere vil være glarmester. Men i mellemtiden, tror jeg samfundet havde det bedre med den smadrede rude og krigen. For ledighed skyldes ikke manglende adgang til markedet, men at der bare er for lidt at lave i dag med al den fred, der har været i Europa. Der er kun en vis mængde arbejde. Og vi har snart lavet det alt sammen. Der er ikke meget mere at lave nu. Det er tid til en krig.
[Advarsel: Der kan forekomme sarkasme og ironi i artiklen.]
Bragt på Liberator første gang januar 2006.

Join the Conversation

41 Comments

  1. Normalt er der to parter i en krig.
    Jeg læste for et års tid siden om en teori der gik på at krig skyldes et overskud af unge mænd der ikke har udsigt til at kunne stifte familie. Dette problem løser så sig selv helt automatisk ved at nogle af dem dør i krig.
    Skal man se helt strengt på det, så er hverken EU eller USA i krig i øjeblikket. Man bruger blot en masse penge på at lege røvere og soldater, men der sker ingen ødelæggelse (ud over skatteplyndring) i EU eller USA. Der er heller ikke rigtigt nogen unge mennesker som dør, der dør langt flere ved f.eks. bilulykker.
    Jeg forstår ikke rigtigt ideen med at bringe dette indlæg en gang til. De fremførte argumenter kan jo på ingen måde relateres til nogen igangværende konflikt.

  2. Normalt er der to parter i en krig.
    Jeg læste for et års tid siden om en teori der gik på at krig skyldes et overskud af unge mænd der ikke har udsigt til at kunne stifte familie. Dette problem løser så sig selv helt automatisk ved at nogle af dem dør i krig.
    Skal man se helt strengt på det, så er hverken EU eller USA i krig i øjeblikket. Man bruger blot en masse penge på at lege røvere og soldater, men der sker ingen ødelæggelse (ud over skatteplyndring) i EU eller USA. Der er heller ikke rigtigt nogen unge mennesker som dør, der dør langt flere ved f.eks. bilulykker.
    Jeg forstår ikke rigtigt ideen med at bringe dette indlæg en gang til. De fremførte argumenter kan jo på ingen måde relateres til nogen igangværende konflikt.

  3. Kjeld,
    Det er i langt højere grad en artikel om økonomi, end det er en artikel om krig. Den kan derfor altid bruges.
    Mvh Erik

  4. Kjeld,
    Det er i langt højere grad en artikel om økonomi, end det er en artikel om krig. Den kan derfor altid bruges.
    Mvh Erik

  5. Kjeld,
    Det er i langt højere grad en artikel om økonomi, end det er en artikel om krig. Den kan derfor altid bruges.
    Mvh Erik

  6. En dobbeltplusgod klumme ;))
    Det er jo netop også derfor at vi i Oceanien er i krig med Eurasien, som vore vise ledere Anders og Pia , ministerierne for fred og sandhed og VKO-EngSoc jo viseligt har indset, er det vejen til velfærd.
    Krig er fred
    Frihed er slaveri
    Ligegyldighed er styrke!!!

  7. En dobbeltplusgod klumme ;))
    Det er jo netop også derfor at vi i Oceanien er i krig med Eurasien, som vore vise ledere Anders og Pia , ministerierne for fred og sandhed og VKO-EngSoc jo viseligt har indset, er det vejen til velfærd.
    Krig er fred
    Frihed er slaveri
    Ligegyldighed er styrke!!!

  8. “Ligegyldighed er styrke!!!”
    Som NoFX synger – “There’s no point for democra”z”y when ignorance is celebrated. Let’s fight fire with fire”

  9. “Ligegyldighed er styrke!!!”
    Som NoFX synger – “There’s no point for democra”z”y when ignorance is celebrated. Let’s fight fire with fire”

  10. Erik, man kunne jo også skrive en ironisk artikel om at det er godt for økonomien at købe dyrt og sælge billigt. Den vil også være eviggyldig.
    Jeg forventer blot at en sådan ironi kan henledes til konkrete tilfælde. Nej hvor er vi enige, men det er jo blot en stråmands artikel.

  11. Erik, man kunne jo også skrive en ironisk artikel om at det er godt for økonomien at købe dyrt og sælge billigt. Den vil også være eviggyldig.
    Jeg forventer blot at en sådan ironi kan henledes til konkrete tilfælde. Nej hvor er vi enige, men det er jo blot en stråmands artikel.

  12. Fin artikel. Den minder mig om dette argument, fra William Burger, en botaniker ved Chicago’s Field Museum of Science, for hvorfor den Sorte Død faktisk var en god ting:
    “Surely, the Black Death was one of the best things that ever happened to Europe: elevating the worth of human labor, reducing environmental degradation, and, rather promptly, producing the Renaissance. From where I sit, Planet Earth could use another major human pandemic, and pronto!”

  13. Fin artikel. Den minder mig om dette argument, fra William Burger, en botaniker ved Chicago’s Field Museum of Science, for hvorfor den Sorte Død faktisk var en god ting:
    “Surely, the Black Death was one of the best things that ever happened to Europe: elevating the worth of human labor, reducing environmental degradation, and, rather promptly, producing the Renaissance. From where I sit, Planet Earth could use another major human pandemic, and pronto!”

  14. Fin artikel. Den minder mig om min tid på handelsskolen – altså bortset fra det let ironiske element.

  15. Fin artikel. Den minder mig om min tid på handelsskolen – altså bortset fra det let ironiske element.

  16. En klassiker som jeg – sammen med den gamle diskussion, den udspringer af – genlæser en gang om året.

  17. En klassiker som jeg – sammen med den gamle diskussion, den udspringer af – genlæser en gang om året.

  18. Kjeld,
    USA, England, Danmark m.fl. bruger milliarder af kroner på at bombe i Irak og Afganistan. Hele den finansielle verden ligger i ruiner, og alt tyder på at samtlige regeringer rundt om i verden vil fucke det hele endnu mere op ved at blande sig.
    Igen – hvorfor mener du ikke artiklen er relevant?
    /Erik
    PS: Gør som “Info” og læs den gamle tråd i debatforummet, som der bliver linket til i starten af artiklen.

  19. Kjeld,
    USA, England, Danmark m.fl. bruger milliarder af kroner på at bombe i Irak og Afganistan. Hele den finansielle verden ligger i ruiner, og alt tyder på at samtlige regeringer rundt om i verden vil fucke det hele endnu mere op ved at blande sig.
    Igen – hvorfor mener du ikke artiklen er relevant?
    /Erik
    PS: Gør som “Info” og læs den gamle tråd i debatforummet, som der bliver linket til i starten af artiklen.

  20. Javist bruges der milliarder i Irak og Afghanistan (de bomber dog ikke mere!), men du mener altså at dette sker fordi den danske regering mener at krig og ødelæggelse er godt og det gør os rige. Fremlæg venligst nogle gode referencer på dette!
    Og jeg har læst nogle af indlæggene i den linkede diskussion uden at finde noget relevant. Tværtimod så fornemmer jeg at liberalister var tæt på at sætte den usynlige hånd ud af kraft som en slags markedsfejl.

  21. Javist bruges der milliarder i Irak og Afghanistan (de bomber dog ikke mere!), men du mener altså at dette sker fordi den danske regering mener at krig og ødelæggelse er godt og det gør os rige. Fremlæg venligst nogle gode referencer på dette!
    Og jeg har læst nogle af indlæggene i den linkede diskussion uden at finde noget relevant. Tværtimod så fornemmer jeg at liberalister var tæt på at sætte den usynlige hånd ud af kraft som en slags markedsfejl.

  22. Kjeld,
    Jeg er sikker på, at NKS ikke skrev artiklen dengang i 06, fordi Anders Fogh eller nogen anden fra regeringen havde sagt, at krig er godt for økonomien. Den blev skrevet på baggrund af “Glarmesterdiskussionen”, som der bliver linket til ovenfor. For at pensle det helt ud, handler om “the broken window fallacy” og dermed økonomi.
    Den er derfor altid relevant – ligesom jeg skrev til dig tidligere – da økonomisk teori så at sige er tidløst.
    Jeg tror du bør læse både artiklen og tråden i debatforummet igen.
    /Erik

  23. Kjeld,
    Jeg er sikker på, at NKS ikke skrev artiklen dengang i 06, fordi Anders Fogh eller nogen anden fra regeringen havde sagt, at krig er godt for økonomien. Den blev skrevet på baggrund af “Glarmesterdiskussionen”, som der bliver linket til ovenfor. For at pensle det helt ud, handler om “the broken window fallacy” og dermed økonomi.
    Den er derfor altid relevant – ligesom jeg skrev til dig tidligere – da økonomisk teori så at sige er tidløst.
    Jeg tror du bør læse både artiklen og tråden i debatforummet igen.
    /Erik

  24. Det jeg undrer mig mest over er dette citat som NKS linker til i diskussionen:
    “Mener du, at vi bliver rigere ved at købe noget, der er rent spild?”
    Se nu er det meste man kan finde i butikkerne o.s.v. efter min mening rent spild, hvorfor diskussionen så lokkes over i det tåbelige ødelæggelses spor ved jeg ikke. Men det er vel det samme når der købes modetøj eller boliger til vanvittige priser.
    Men det princip der helt ses bort fra her er værdi begrebet. Hvis der er nogen som finder en værdi i noget, så skabes der værdier ved noget som andre mener er rent spild. Og dette gælder også ødelæggelse.
    At dette så vendes til ødelæggelse af andres egendom finder jeg for barnligt.

  25. Det jeg undrer mig mest over er dette citat som NKS linker til i diskussionen:
    “Mener du, at vi bliver rigere ved at købe noget, der er rent spild?”
    Se nu er det meste man kan finde i butikkerne o.s.v. efter min mening rent spild, hvorfor diskussionen så lokkes over i det tåbelige ødelæggelses spor ved jeg ikke. Men det er vel det samme når der købes modetøj eller boliger til vanvittige priser.
    Men det princip der helt ses bort fra her er værdi begrebet. Hvis der er nogen som finder en værdi i noget, så skabes der værdier ved noget som andre mener er rent spild. Og dette gælder også ødelæggelse.
    At dette så vendes til ødelæggelse af andres egendom finder jeg for barnligt.

  26. Kjeld, det spørgsmål kommer jo som reaktion på en påstand om, at vi skulle købe ekstra meget mad, bare for at smide det ud, for det ville gavne den samlede økonomi. Altså at vi køber noget, ingen finder værdi i (medmindre man har en lyst, der bliver tilfredsstillet med at smide mad ud, men lad os glemme den mulighed). Altså at hvis man som person laver ren tilsætning, så er det måske skidt for en selv, men det “sætter hjulene i gang” på økonomien. Og det er så denne fejlagtige påstand, som resten af diskussionen går på, og denne artikel er en ironisering over.
    Du er vel ikke enig i, at det er nødvendigt med et kunstigt højt forbrug for at holde samfundsøkonomien i gang?

  27. Kjeld, det spørgsmål kommer jo som reaktion på en påstand om, at vi skulle købe ekstra meget mad, bare for at smide det ud, for det ville gavne den samlede økonomi. Altså at vi køber noget, ingen finder værdi i (medmindre man har en lyst, der bliver tilfredsstillet med at smide mad ud, men lad os glemme den mulighed). Altså at hvis man som person laver ren tilsætning, så er det måske skidt for en selv, men det “sætter hjulene i gang” på økonomien. Og det er så denne fejlagtige påstand, som resten af diskussionen går på, og denne artikel er en ironisering over.
    Du er vel ikke enig i, at det er nødvendigt med et kunstigt højt forbrug for at holde samfundsøkonomien i gang?

  28. Jeg tror slet ikke, du har forstået artiklen eller den debat, som ligger bag, Kjeld. Jeg aner ikke, hvad jeg mere skal gøre for at forklare dig det, så skal vi ikke bare stoppe her?
    /Erik

  29. Jeg tror slet ikke, du har forstået artiklen eller den debat, som ligger bag, Kjeld. Jeg aner ikke, hvad jeg mere skal gøre for at forklare dig det, så skal vi ikke bare stoppe her?
    /Erik

  30. Jeg undrer mig stadigt over at en to år gammel debat er så vigtig at man vælger at genudgive artiklen. Hvem er det som ikke har fattet budskabet? Og hvem er det som vedbliver at påstå at man bliver rigere af at smadre ting.

  31. Jeg undrer mig stadigt over at en to år gammel debat er så vigtig at man vælger at genudgive artiklen. Hvem er det som ikke har fattet budskabet? Og hvem er det som vedbliver at påstå at man bliver rigere af at smadre ting.

  32. Lasse,
    Diskussionen om kongerne og deres forbrug af sølvnatpotter bliver ved med at være sjov, uanset hvor mange gange jeg læser den.

  33. Lasse,
    Diskussionen om kongerne og deres forbrug af sølvnatpotter bliver ved med at være sjov, uanset hvor mange gange jeg læser den.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.