Udemærket artikel, men når du nu ikke vil have nogen hjælpe plan, eller statslig indgriben i denne situation, hvordan skal de mennesker, der helt uforskyldt må gå fra hus og hjem pga. de uundgåelige konsekvenser af krisen?

Hvis folk underskriver en låneaftale, så må de overholde den. Dette gælder også låneaftaler til huskøb.

Folk går altså typisk ikke fra hus og hjem, medmindre det har:
1) skrevet under på en månedlig ydelse som er højere end, hvad de har råd til
2) skrevet under på, at den månedlige ydelse skal ændres løbende i overensstemmelse med et eller andet indeks (f.eks. nationalbankens rente)

Helt enig, nationalbankernes tilknytning til nationalstaternr er et kæmpe problem.
Både inflation og renteniveau fastsættes jo ikke af markedet, men de facto af regeringerne.
Idag har vi behov for opsparing, men når det i praksis er næsten umuligt at opnå en nettorente som kan holde trit med inflationen, så skaber man jo en boligboble baseret på at de vil stige i pris fortsat.
Hvis renten var fastsat af markedet vil det være stigning i produktivitet og vækst som ville afgøre rente- og inflationsniveau.
der findes to løsninger på problemet, den ene er en fast møntfood, baseret på guld, råstoffer eller lignende.
Den anden hedder freebanking, hvor private kan udstede penge. Og jeg har klart mere tillid til private end til nationalstater.

Lige et par what do do spørgsmål:

Den krisepakke som USA netop har vedtaget. Er den klog, forlænger den egentligt ikke blot pinen.

Er statslig rente styring ønskelig. Alle har nydt godt af de lave renter, og kapitalister har jublet over de værdi stigninger som den har medført. Men hvad er det rigtige rente niveau. Hvad ville renten ligge på hvis staten ikke blandede sig med deres penge maskine eller låntagning.

Jeg læste her til aften en artikel i JP om at danske banker har svært ved at skaffe lån hos udenlandske banker, fordi den danske regering endnu ikke har spændt et sikkerhedsnet ud. Der er altså noget der tyder på at dette her er ved at blive en krig på statskasser.

Lige en tanke mere. I bund og grund har staterne vel formået at holde renten kunstig lav i en periode.

Kan man forestille sig at dette er sket som en kompensation for de høje skatter. Ganske vist så kvæler skatterne væksten, men i stedet har man så sikret en lav rente der så i stedet har skabt vækst.

Derfor, i stedet for statslig intervention og nye rentereduktioner, så burde svaret være en nedsættelse af skatten.

Pas på dine renter Niels. Den rente du omtaler er IKKE fastsat af centralbankerne. Det er en interbankrente, fastsat bankerne imellem. Desuden omfatter den også kun (for USAs vedkommende) løbetider på 1 og 3 md….
Nationalbanken har uden tvivl interveneret i markedet også inden denne krise. Men spørgsmålet er, hvor stor betydning det i virkeligheden har haft? Altså hvor stor betydning OMO har haft ifht til markedets størrelse? Det kunne være interessant at undersøge, hvor mange obligationer der er blevet købt/solgt i samme periode, og om udslag kan ses direkte på renten? Der har (også inden krisen tog fart) været stor diskussion om den relative betydning af rentepåvirkningen fra nationalbankens side.
Hvad mener du desuden om kreditvurderingen af de subprimelån du omtaler, især i forbindelse med videresalg imellem investeringsbankerne (som nu er gået ned)? Du er vel enig i, at de har været rekordhøje ifht den risiko de egentlig har omfattet? Kan det ikke have været grundet uigennemsigtighed på lånemarkedet?
Vi ses til forelæsning :D

Sikke en dejlig artikel.

Jeg er ikke enig, men sjovt nok er uenigheden på ideologiske plan og ikke det faktiske. For selvom der er en række fakta i artiklen, så forekommer de så indhyldet i et meget værdilaget sprog at jeg, som en ikke anarkokapitalistisk læser, har svært ved at kunne diskutere selve fakta.
Det er selvfølgelig kun et problem, hvis artiklens målgruppe (også) er ikke anarkokapitalister. Hvis formålet med artiklen er at bekræfte forestillinger indad i bevægelsen/miljøet/gruppen, så er artiklen sikker fin.

Et udtryk for ideologisk (eller meget værdilaget) sprog er fx første sætning i konklusionen*:

”Alt i alt, er det selvfølgelig ikke markedets skyld at det er gået, som det er.” – Nej, det er det ikke, fordi det er dit udgangspunkt for artiklen! På den måde bliver dit argument cirkulært og hult. Det er fint og helt okay at tage udgangspunkt i at krisen ikke er markedets skyld (det er der masser af politisk/ økonomisk teori der understøtter), men så skal det kun understeges i staten af artiklen og skal fremlægges som om det også var det artiklen undersøgte. For det er jo ikke det du undersøger. Du undersøger i stedet for hvad det er for nogle struktur og aktører der har skabt krisen. Og du undersøger det ud fra et særligt videnskabeligt og politisk synspunkt (det jeg kalder anarkokapitalistisk – håber det er ok). Selvfølgelig er der også behov for artikler der undersøger og argumenter for dit udgangspunkt, men bør du skrive i en anden artikel. Det går ikke at blande de to ting sammen. For så bliver det lidt for underforstået, rodet og desværre også cirkulært. Og det er ellers så anderledes og interessant en position du har, at det er lidt synd.

Jeg skrev det er en dejlig artikel og det mener jeg netop, fordi den er udtryk for særlig frihedselskende position midt i en tid, hvor de fleste politiske positioner har endt i forskellige leverpostejstotalitære parodier på deres ideologiske udgangspunkt. Uden at være profet tror jeg dog ikke krisen kommer til at gøre det lettere at være anarkokapitalist.

Desværre.

Det er ellers en smuk umulighed.

*) Da du begyndte at overveje at kalde det sidste afsnit for konklusion skulle en klokke nok havde ringet. Konklusioner er ikke super smarte i artikler, da de afslører en påtaget pseudovidenskabelighed, hvilket også er grunden til at man holder dem ude af fx aviser eller de fleste velskrevne blogs.

En lille kommentar til baade forfatteren af artiklen og til Karl-Jacques Sigmund.
Betragter man artiklen isoleret mener jeg at Karl-Jacques Sigmund har ret i sin kritik. Er man AK kan man let foelge forfatterens resonnement.
Derimod har Karl-Jacques Sigmund absolut ikke ret i at konklusionen er givet ideologisk, den naar man entydigt ved oekonomisk analyse.
Spoergsmaalet er hvad man kunne have lagt til artiklen for at faa det med?
Jeg mener at krisen helt enkelt forklares ved at man i mainstream oekonomi arbejder med en helt vanvittig definition af inflation i.e. som prisstigninger. Denne definition bortser helt fra at prisstigninger kan aarsages af en raekke forskellige faktorer, der foroegelse af pengemaengden er en af dem. At arbejde med foroegelse af pengemangden som definition paa inflation er helt enkelt det rigtige og for langt at diskutere her.

Forskellen paa disse to definitioner er nok til at forklare hele finanskrisen. Alle centralbanker i verden har snart laert at inflation er livsfarligt kontraproduktivt for en oekonomi. Velstandsoegning kan kun forekomme gennem akumulering af kaptial som derefter investeres i foroegelse af produktiviteten. En foroegelse af pengemaengden laegger en stor illusion ovenpaa den virkelige foroegelse af produktiviteten og leder til massive overinvesteringer, som markedet sidenhen korrigerer i en crash. Illusionen skabt af inflation ved alle centralbanker leder til et crash hvorfor de som hoege overvaager at inflationen ikke loeber loebsk. Problemet opstaar i at deres definition af inflation (prisstigninger) leder til at det er prisstigninger de maaler og at man kan foroege pengemaengden i en oekonomi uden at det leder til prisstigninger ved at lave en expansion af oekonomienes krediter i en en takt der ligger over den takt som man faktisk sparer op i oekonomien.
Og her mener jeg at Niels burde have startet end ellers god artikel. Pengemaegden er i de sidste 15 aar blevet foroeget ved kreditexpansion (i USA og ligevel i Danmark) og alle de nye krediter er kommet ud paa markedet som laan med relativ lav sikkerhed (den gode sikkerhed er allerede indtegnet). Den del af oekonomiens pengemaengde som man kalder M3 (cash og krediter) er dermed blevet foroeget uden at de priser som centralbanker maaler paa, for at kende til inflationen, viser det (dette er det Niels beskriver med FMAC og FMAE). Centralbanker som har tilladt dette har dermed svigtet en af sine aller vigtigste opgaver og er dermed skyldig til krisen. Vi som AK mener selvfoelgelig at loesningen er guldstandard, frie banker og fjernelse af centralbanker, men er alligevel saa realistiske at vi forstaar at en central som loeser sine opgaver (f.x. ved en guldstandard) ville have den samme oenskede effekt af stabil oekonomi. Problemet er blot at der ikke findes en centralbank i verden som er uafhaegig af landet politiker.

For at foeje spot til den skade det er (at store dele af befolkningen ender med at vaere insolvente), saa bruges deres skattepenge til at redde de halvtredstusinde kroner som en haardt traengt familie har lykkesdes at spare op, hvormed staten og nationabanken maler sig selv op som den store redder og cementerer sin legitimitet og benevole status, naar det hele er det modsatte. At redde halvtredstusinde kroner for en familie der har laant fem milioner og samtidigt ser vaerdien af deres hus gaa fra seks til tre er hvad man paa engelsk kalder penny wise – dollar stupid!

En familie der oplever dette og gennemskuer processen burde aldrig stemme paa en poltiker der stoetter nationalbanken – og hvilken politiker goer ikke det? Det fatale er blot at 100% daekning af en valuta i guld er belvet erroderet uden at noge maerkede det. Bretton-Woods, saa finasieredes foerste verdenskrig med inflation, saa daekning for andre nationalbanker, saa finasieredes anden verdenskrig med inflation (paa begge sider, og alle troede paa Keynes teori at krig er godt for oekonomien!!!) og i 1971 saa ville den franske nationalbank have guld modsvarende deres beholdning a dollars. Guess what answer they had from Nixon? ”You keep the paper – we keep the gold!

Og saa endelig efter 25 mandatperioder hvor ingen kan blive holdt ansvarlige saa er daekningen 0% praecis som bevidstheden hos befolkningen som fortsaetter at hoppe paa limpinden med statens og nationalbankens legitimitet og benevole status, naar realiteten er det modsatte.

Som AK synes vi selvfoelgelig at Karl-Jacques Sigmund skal have lov til at bruge papirpenge, men han behoever ikke tvinge os andre til at vaelge hvilken bank vi vil have – hvis vi vil have en guldbank, saa lad os have det.

m v h Peter

Ingen tvivl om, at regulering, statslige institutioner og amerikanske pengepolitik har spillet en stor rolle for fremkomsten af subprimekrisen og for at den har udviklet sig så alvorligt, som tilfældet er.

Fordelen ved frimarkedskapitalisme ligger imidlertid ikke i, at den er krisefri, at der ikke opstår konjunkturcykler, at der ikke opstår spekulative bobler på aktie- og boligmarkeder osv., men i at konkurrencen sikrer, at dårligt drevne virksomheder går ned, og de veldrevne kører videre.

Det er umuligt at sige, hvordan subprimekrisen ville have udviklet sig, hvis der ikke havde været alle de forskellige former for reguleringsfejl, det ville kræve en slags kontrafaktisk historieskrivning, men enhver der faktisk kender til detaljerne i subprimekrisen, hvordan boliglån i USA har været givet, hvilke incitamenter, der har drevet loan-origination, kreditgivningen og kreditvurderingen af kunder, videresalget af lån i form af CDO’ere, ratingbureauernes rolle, prisfastsættelsen og risikovurderingen af de komplekse former for securitization strukturer, risikostyringen i de finansielle institutioner, der har købt CDO’ere i massevis osv. ved, at hele krisen altså ikke kan tilskrives myndighederne, hvor tiltalende den forklaring ellers er, her hvor kapitalismen er under angreb fra venstreorienteredes side, der forfalder til lige så forsimplede forklaringer…

To korte kommentarer til Torben.

Du har helt ret, naar du skriver at jeg var upraecis da jeg skrev at man kan forvente sig stabil oekonomi ved fjernelse af centralbank og reguleringer. Der burde have staaet “stabilere”.
Business cycles vil der altid vaere, men ikke i en udstraekning der kan kaldes krise. Kriserne kommer af at laegge alle illusionerne af oegede priser, forvaerret sikkerhed og deraf foelgende overinvesteringer oven paa de overinvesteringer der uvaegerligt opstaar selv paa et frit marked alene paa grund af den forsinkelse der er imellem at en entreprenoer ser en mulighed til at han goer investeringen. Jeg beklager ev. misforstaaleser.

Jeg har derimod svaert ved at forstaa din sidste kommentar om at det jeg skriver er “kontrafaktuelt”. Hvis det er noget, er det non-faktuelt, hvilket dog er basen for oestrigsk oekonomi, og ikke det samme som at det ikke kan vaere sandt. Oestrigsk oekonomi bygger paa apriori – og apriori kan man sige at en bank paa et frit marked ikke kan ekspandere sine kredit uden at regne at gaa konkurs. Banker kan kun ekspandere sine kreditter fordi de arbejder i et kartel – et kartel som dirigeres af nationalnanken som ser til at bankernes relative kreditekspansioner er den samme, samtidig som de har monopol paa at udgive penge. Uden disse to forudsaetninger paa plads er det uendeligt usandsynligt at FMAE og FMAC nogensinde var blevet skabt af den amerikanske stat og at situationen nogensinde skulle have udviklet sig dertil hvor vi var for et aar siden! Et enkelt lille skrift som beskriver denne karteldannelse er Rothbard’s “What has the Fed done to our money?”
Som liberal synes jeg det er for apologetisk at skrive at man ikke kan vide hvordan sub-prime krisen ville have udviklet sig, naar man ved at den aldrig kunne opstaa i det omfang vi ser idag.
»Politikere og centralbanker har ingen plads i verden … Trichet er en total inkom­petent idiot«
http://www.business.dk/article/20081104/finans/711040040/
Dette citat fra kredse taet paa liberal alliance og maa trods alt vaere det liberale udgangspukt.

m v h Peter Hugod

Min næsten navnebror Torben Mark Petersen (TMP) trækker tingene udmærket op.

Det at der er rigeligt med billig likviditet til rådighed for bankerne forklarer ikke, hvorfor hele systemet gradvist begynder at låne penge til publikum til priser, hvor der ikke er dækning for den påtagne kreditrisiko, og systemet dermed begynder at destruere dets ejeres værdier.

Det er hele “værdikæden” fra Californien, Arizona osv. over Wall Street til alverdens banker og forsikringsselskaber, der vil blive analyseres i de næste mange år, for det er her det er gået galt, og her vi ikke kan forklare, hvad der er sket.

Når først vi er fremme hvor den ukrontrolerede destruktion af de finansielle institutioners egenkapitaler, og nedfrysningen af pengemarkederne (credit crunch) kan der gives gode og rationelle forklaringer, og det er ikke her vi har problemerne.

Som TMP også påpeger så er det en mangfoldighed af forhold, der har været ude at gå under det, der blev til “subprimekrisen”. Modsattetrettet rationalitet mellem forskellige led i værdikæden, corporate governance-problemer, analytiske problemer om interdependens mellem trancherne, sammenhænge mellem vækst og tilbagebetalingsevne (indkomstfordelingen), reguleringsfejl, manglende kontrol osv. osv.

Hej Torben,

du skriver “Det at der er rigeligt med billig likviditet til rådighed for bankerne forklarer ikke, hvorfor hele systemet gradvist begynder at låne penge til publikum til priser, hvor der ikke er dækning for den påtagne kreditrisiko, og systemet dermed begynder at destruere dets ejeres værdier”

Jeg mener at min forklaring ovenfor med statsligt intervention i to forskellige omgange 1) foerst at centralbankerne tillader kreditekspansion 2) dernaest at de garanterer at redde dem der gaar konkurs i.e. man oedelaegger ikke ejerens vaerdier. Dette forklarer praecis det du skriver. At ikke foelge med stroemmen og laane al likviditet ud som centralbanken giver ville oedelaegge ejerenes relative vaerdi gennem et tab af business og markedsandel.
Banker lever af at laane penge ud. Jo mere de kan laane ud, jo mere tjener de. Saa alle bankmaend bifalder selvfoelgelig kreditekspansion, fordi det oeger deres muligheder for at tjene penge. Som skrevet ovenfor og som uddybes af Rothbard i referencen, saa indgaar alle banker i et kartel som kun kan eksistere qua en centralabank. Min kritik af verdens banksystem er defor meget mere fundamental end at foersoeg at forstaa en vaerdikaede der baserer sig paa det eksisterende banksystem.
Som jeg skrev til TMP, saa boer det liberale udgangspnkt vaere et frit marked for banker i.e. ingen monopol paa at udgive penge i.e. ingen centralbank.

m v h Peter

Ideen om, at nationalbankerne har holdt renten for lavt, hviler på den forudsætning, at nationalbankerne har været vilige til at pumpe store pengemængder ud i omsætningen. Det virker ikke særligt sandsynligt i betragtning af, at vi har haft en meget lav inflation.
Sandheden er snarere, at vi har haft nogle år, hvor pengeinstitutterne har haft svært ved at afsætte deres indlån, og det er derfor renten har været så lav, og pengeinstitutterne har været så risikovillige.
Vi har med andre ord haft en meget stor opsparing, hvilket formentlig hænger sammen med, at pensionsformuerne er vokset meget voldsomt, fordi der var mange, der sparede op og få, der gik på pension.
Men nu er billedet vendt. Masser af mennesker gåt på pension, og derfor har pensionsselskaberne færre penge, de skal have investeret.