Finanskrise. Hvorfor?

Hvis folk underskriver en låneaftale, så må de overholde den. Dette gælder også låneaftaler til huskøb.

Folk går altså typisk ikke fra hus og hjem, medmindre det har:
1) skrevet under på en månedlig ydelse som er højere end, hvad de har råd til
2) skrevet under på, at den månedlige ydelse skal ændres løbende i overensstemmelse med et eller andet indeks (f.eks. nationalbankens rente)

Pas på dine renter Niels. Den rente du omtaler er IKKE fastsat af centralbankerne. Det er en interbankrente, fastsat bankerne imellem. Desuden omfatter den også kun (for USAs vedkommende) løbetider på 1 og 3 md….
Nationalbanken har uden tvivl interveneret i markedet også inden denne krise. Men spørgsmålet er, hvor stor betydning det i virkeligheden har haft? Altså hvor stor betydning OMO har haft ifht til markedets størrelse? Det kunne være interessant at undersøge, hvor mange obligationer der er blevet købt/solgt i samme periode, og om udslag kan ses direkte på renten? Der har (også inden krisen tog fart) været stor diskussion om den relative betydning af rentepåvirkningen fra nationalbankens side.
Hvad mener du desuden om kreditvurderingen af de subprimelån du omtaler, især i forbindelse med videresalg imellem investeringsbankerne (som nu er gået ned)? Du er vel enig i, at de har været rekordhøje ifht den risiko de egentlig har omfattet? Kan det ikke have været grundet uigennemsigtighed på lånemarkedet?
Vi ses til forelæsning :D

En lille kommentar til baade forfatteren af artiklen og til Karl-Jacques Sigmund.
Betragter man artiklen isoleret mener jeg at Karl-Jacques Sigmund har ret i sin kritik. Er man AK kan man let foelge forfatterens resonnement.
Derimod har Karl-Jacques Sigmund absolut ikke ret i at konklusionen er givet ideologisk, den naar man entydigt ved oekonomisk analyse.
Spoergsmaalet er hvad man kunne have lagt til artiklen for at faa det med?
Jeg mener at krisen helt enkelt forklares ved at man i mainstream oekonomi arbejder med en helt vanvittig definition af inflation i.e. som prisstigninger. Denne definition bortser helt fra at prisstigninger kan aarsages af en raekke forskellige faktorer, der foroegelse af pengemaengden er en af dem. At arbejde med foroegelse af pengemangden som definition paa inflation er helt enkelt det rigtige og for langt at diskutere her.

Forskellen paa disse to definitioner er nok til at forklare hele finanskrisen. Alle centralbanker i verden har snart laert at inflation er livsfarligt kontraproduktivt for en oekonomi. Velstandsoegning kan kun forekomme gennem akumulering af kaptial som derefter investeres i foroegelse af produktiviteten. En foroegelse af pengemaengden laegger en stor illusion ovenpaa den virkelige foroegelse af produktiviteten og leder til massive overinvesteringer, som markedet sidenhen korrigerer i en crash. Illusionen skabt af inflation ved alle centralbanker leder til et crash hvorfor de som hoege overvaager at inflationen ikke loeber loebsk. Problemet opstaar i at deres definition af inflation (prisstigninger) leder til at det er prisstigninger de maaler og at man kan foroege pengemaengden i en oekonomi uden at det leder til prisstigninger ved at lave en expansion af oekonomienes krediter i en en takt der ligger over den takt som man faktisk sparer op i oekonomien.
Og her mener jeg at Niels burde have startet end ellers god artikel. Pengemaegden er i de sidste 15 aar blevet foroeget ved kreditexpansion (i USA og ligevel i Danmark) og alle de nye krediter er kommet ud paa markedet som laan med relativ lav sikkerhed (den gode sikkerhed er allerede indtegnet). Den del af oekonomiens pengemaengde som man kalder M3 (cash og krediter) er dermed blevet foroeget uden at de priser som centralbanker maaler paa, for at kende til inflationen, viser det (dette er det Niels beskriver med FMAC og FMAE). Centralbanker som har tilladt dette har dermed svigtet en af sine aller vigtigste opgaver og er dermed skyldig til krisen. Vi som AK mener selvfoelgelig at loesningen er guldstandard, frie banker og fjernelse af centralbanker, men er alligevel saa realistiske at vi forstaar at en central som loeser sine opgaver (f.x. ved en guldstandard) ville have den samme oenskede effekt af stabil oekonomi. Problemet er blot at der ikke findes en centralbank i verden som er uafhaegig af landet politiker.

For at foeje spot til den skade det er (at store dele af befolkningen ender med at vaere insolvente), saa bruges deres skattepenge til at redde de halvtredstusinde kroner som en haardt traengt familie har lykkesdes at spare op, hvormed staten og nationabanken maler sig selv op som den store redder og cementerer sin legitimitet og benevole status, naar det hele er det modsatte. At redde halvtredstusinde kroner for en familie der har laant fem milioner og samtidigt ser vaerdien af deres hus gaa fra seks til tre er hvad man paa engelsk kalder penny wise – dollar stupid!

En familie der oplever dette og gennemskuer processen burde aldrig stemme paa en poltiker der stoetter nationalbanken – og hvilken politiker goer ikke det? Det fatale er blot at 100% daekning af en valuta i guld er belvet erroderet uden at noge maerkede det. Bretton-Woods, saa finasieredes foerste verdenskrig med inflation, saa daekning for andre nationalbanker, saa finasieredes anden verdenskrig med inflation (paa begge sider, og alle troede paa Keynes teori at krig er godt for oekonomien!!!) og i 1971 saa ville den franske nationalbank have guld modsvarende deres beholdning a dollars. Guess what answer they had from Nixon? ”You keep the paper – we keep the gold!

Og saa endelig efter 25 mandatperioder hvor ingen kan blive holdt ansvarlige saa er daekningen 0% praecis som bevidstheden hos befolkningen som fortsaetter at hoppe paa limpinden med statens og nationalbankens legitimitet og benevole status, naar realiteten er det modsatte.

Som AK synes vi selvfoelgelig at Karl-Jacques Sigmund skal have lov til at bruge papirpenge, men han behoever ikke tvinge os andre til at vaelge hvilken bank vi vil have – hvis vi vil have en guldbank, saa lad os have det.

m v h Peter

To korte kommentarer til Torben.

Du har helt ret, naar du skriver at jeg var upraecis da jeg skrev at man kan forvente sig stabil oekonomi ved fjernelse af centralbank og reguleringer. Der burde have staaet “stabilere”.
Business cycles vil der altid vaere, men ikke i en udstraekning der kan kaldes krise. Kriserne kommer af at laegge alle illusionerne af oegede priser, forvaerret sikkerhed og deraf foelgende overinvesteringer oven paa de overinvesteringer der uvaegerligt opstaar selv paa et frit marked alene paa grund af den forsinkelse der er imellem at en entreprenoer ser en mulighed til at han goer investeringen. Jeg beklager ev. misforstaaleser.

Jeg har derimod svaert ved at forstaa din sidste kommentar om at det jeg skriver er “kontrafaktuelt”. Hvis det er noget, er det non-faktuelt, hvilket dog er basen for oestrigsk oekonomi, og ikke det samme som at det ikke kan vaere sandt. Oestrigsk oekonomi bygger paa apriori – og apriori kan man sige at en bank paa et frit marked ikke kan ekspandere sine kredit uden at regne at gaa konkurs. Banker kan kun ekspandere sine kreditter fordi de arbejder i et kartel – et kartel som dirigeres af nationalnanken som ser til at bankernes relative kreditekspansioner er den samme, samtidig som de har monopol paa at udgive penge. Uden disse to forudsaetninger paa plads er det uendeligt usandsynligt at FMAE og FMAC nogensinde var blevet skabt af den amerikanske stat og at situationen nogensinde skulle have udviklet sig dertil hvor vi var for et aar siden! Et enkelt lille skrift som beskriver denne karteldannelse er Rothbard’s “What has the Fed done to our money?”
Som liberal synes jeg det er for apologetisk at skrive at man ikke kan vide hvordan sub-prime krisen ville have udviklet sig, naar man ved at den aldrig kunne opstaa i det omfang vi ser idag.
»Politikere og centralbanker har ingen plads i verden … Trichet er en total inkom­petent idiot«
http://www.business.dk/article/20081104/finans/711040040/
Dette citat fra kredse taet paa liberal alliance og maa trods alt vaere det liberale udgangspukt.

m v h Peter Hugod

Hej Torben,

du skriver “Det at der er rigeligt med billig likviditet til rådighed for bankerne forklarer ikke, hvorfor hele systemet gradvist begynder at låne penge til publikum til priser, hvor der ikke er dækning for den påtagne kreditrisiko, og systemet dermed begynder at destruere dets ejeres værdier”

Jeg mener at min forklaring ovenfor med statsligt intervention i to forskellige omgange 1) foerst at centralbankerne tillader kreditekspansion 2) dernaest at de garanterer at redde dem der gaar konkurs i.e. man oedelaegger ikke ejerens vaerdier. Dette forklarer praecis det du skriver. At ikke foelge med stroemmen og laane al likviditet ud som centralbanken giver ville oedelaegge ejerenes relative vaerdi gennem et tab af business og markedsandel.
Banker lever af at laane penge ud. Jo mere de kan laane ud, jo mere tjener de. Saa alle bankmaend bifalder selvfoelgelig kreditekspansion, fordi det oeger deres muligheder for at tjene penge. Som skrevet ovenfor og som uddybes af Rothbard i referencen, saa indgaar alle banker i et kartel som kun kan eksistere qua en centralabank. Min kritik af verdens banksystem er defor meget mere fundamental end at foersoeg at forstaa en vaerdikaede der baserer sig paa det eksisterende banksystem.
Som jeg skrev til TMP, saa boer det liberale udgangspnkt vaere et frit marked for banker i.e. ingen monopol paa at udgive penge i.e. ingen centralbank.

m v h Peter