Krævementaliteten er stadigt stigende blandt mange samfundsgrupper. I takt med, at de offentlige ydelser stiger, stiger kravene også. Fra tid til anden forarges og rystes man, når man løber ind i apatiske jævnaldrende, som med den største naturlighed fremsætter krav om dette og hint.
Krævementaliteten benyttes som et udtryk for en holdning blandt modtagere af sociale ydelser om, at de har en naturgiven ret til at modtage hjælp fra andre mennesker, at hjælpen skal ydes uden modydelse og at hjælpen ingen betydning har i relation til modtagerens pligter og rettigheder.
På McDonalds
Søndag kl. 16. McDonalds på Hovedbanegården. Jeg selv og mange andre venter på at blive betjent af de travle medarbejdere.
Foran mig står to unge mænd på min egen alder. Festligt dekorerede med piercinger, lapper på tøjet og sort makeup. De ser forventningsfulde til, mens deres mad pakkes i poser. Lidt utålmodigt skuler de mod ekspedienterne. Pludselig udbryder den ene ”sikke de stresser for kapitalen”. Den anden giver ham ret, og inden længe har det udviklet sig til en længere udredning om arbejderproletariatet, der undertrykkes af de store internationale, multinationale selskaber. Om udbytning af den lille mand, der må arbejde for føden. Om det urimelige i, at man tvinges til at arbejde. Om det umenneskelige i at have et stressende arbejde og om vores fælles forpligtelser til at sørge for hinanden.
Min første indskydelse er at trække på smilebåndet af dem, hvilket de fejlagtigt opfatter som en tilkendegivelse af enighed og sympati med deres synspunkter. Men så melder irritationen sig. En indædt irritation over at være vidne til to arbejdsduelige unge menneskers totale fralæggelse af deres ganske naturlige ansvar for sig selv. Ikke nok med at de to tager afstand fra værdien i at forsørge sig selv, de ynker nærmest dem, der har taget et arbejde, og betragter dem som en svag gruppe.
Sådan er det bare ikke. De, der vælger at tage et arbejde, påtager sig deres ganske naturlige forpligtelse til egenforsørgelse. At ringeagte arbejde er udtryk for en tabermentalitet.
Når sandheden skal frem er medarbejderne på McDonalds heldige. Heldige fordi de har et godt betalt job, der sætter dem i stand til at forsørge sig selv og sine. Heldige, fordi de (endnu) bor i et land, som tillader mennesker at opretholde en vis indkomst via det frie marked. Heldige, fordi det gør dem i stand til at agere som uafhængige, stærke individer. Uafhængige fordi de ikke er afhængige af statslige ydelser, og stærke fordi de er frie og selv råder over den del af deres liv, som staten endnu ikke har overtaget.
I nogle samfundsgrupper herhjemme har der bredt sig en holdning om, at det nærmest er asocialt og stræber-agtigt at have sig et arbejde. Hvorfor udstille sin egen vilje og sit eget gå-på-mod ved at klare sig selv, når man kan klare sig med mindre? Hvorfor gøre en indsats, når man kan lade det offentlige klare ærterne?
Som liberale har vi en vigtig rolle i at fremme det private initiativ og lysten til at klare sig selv og tage ansvar for sit eget liv. Netop derfor blev jeg særligt irriteret på de to, jeg mødte i McDonalds. Deres holdning er et udtryk for en totalt manglende forståelse for at frihed og ansvar hænger sammen, at der følger pligter med rettigheder. Inden jeg så mig om, var de væk. Tilbage var kun visheden om, at der stadig er meget for os liberale at arbejde med.
De umættelige munde
De krævende bliver fantasifuldt ved med at kræve mere. For de flestes vedkommende betragtes det som ganske naturligt, at deres ydelser skal satsreguleres, således at de får del i samfundets vækst. For nyligt fremsatte en gruppe af bistandsklienter krav om ferie, og i forrige uge blev jeg under en paneldebat i Ribe mødt af en holdning om, at skattelettelser generelt vender den tunge ende ned ad, idet de ikke kommer dem til gode, der ikke betaler skat! Sådan forbløffes man gang på gang over den iver og kreativitet, hvormed der kræves ind.
Sagen er imidlertid den, at den selvsamme iver betyder, at de bidragende må yde et Sisyfos-arbejde uden udsigt til lettelser, med mindre der gribes ind over for selve mentaliteten.
Der er et generelt behov for et opgør med sociale ydelser. De, der bliver ramt af en social begivenhed, er de nærmeste til at afbøde eventuelle uheldige virkninger. Mange på dette site vil endvidere mene, at de skadeslidte selv – og eventuelt deres familier – er de eneste, der naturligt bør blive involveret, idet staten ikke bør have en rolle at spille. Derudover kan forskellige tredjepersoner tænkes at ville bidrage på frivillig basis.
Det centrale spørgsmål i forhold til opgøret med krævementaliteten er en diskussion af sammenhængen mellem frihed og ansvar. De krævende overser nemlig, at de midt i deres kræveri, fuldstændig fralægger sig deres ansvar for sig selv og sine. Som ydende må man derfor spørge sig selv om, hvordan man skal forholde sig til de krævende og deres fralæggelse af deres ansvar.
Det er klart, at de krævende ikke kan miste deres grundlæggende frihedsrettigheder. Deres personlige frihed, deres ret til liv og privat ejendom, skal der ikke rykkes ved. Det er umistelige rettigheder. Man kunne imidlertid overveje, hvordan det stiller sig med andre rettigheder – for eksempel retten til at deltage i demokratiske valg (hvis man går ind for den slags, red.).
Tidligere kunne borgere, som ikke havde arbejde, og derfor ikke bidrog til samfundet, ikke stemme ved demokratiske valg. Dette indebar, at deres medbestemmelse blev indskrænket. De kunne ikke være med til at bestemme. Til gengæld havde de stadig deres grundlæggende frihedsrettigheder, som naturligvis fortsat ikke kunne krænkes.
Der synes at være fornuft bag dette standpunkt. Respekten for den private ejendomsret har for bare 100 år siden været så stor, at det ansås for at være en selvfølge, at man ikke kunne bestemme, hvordan andre menneskers penge gennem staten skulle anvendes, hvis man ikke selv bidrog til den pulje af penge, som der blev stemt om. Efterhånden som de krævendes grupper vokser, og deres krav bliver dristigere og mere skruppelløse, bliver deres indflydelse stadigt større. En stadig skævvridning. Er de krævendes mentalitet så primitiv, at det ikke længere nytter at diskutere? Er vi over point-of-no-return?
Det er ikke urimeligt, at de der betaler musikken også bestemmer, hvad der skal spilles, når blot de krævendes basale rettigheder ikke krænkes derved. I dag er det de krævende der bestemmer, men de ydende, der betaler. Det skal vi væk fra.
At stresse for kapitalen
Man kan godt VÆRE af de “lappede buksers” (som du mødte på McD.) overbevisning uden at være en kræver… det kan man godt. Det er forskellige måder at anskue verdenen på, og Adam Smith’s, John Locke’s og div. nyeres sandheder er altså ikke eviggyldige sandheder. F.eks. er mennesket sgu ikke bare rationelt, naturret er noget, man vedtager – ikke en naturlov, og for stor ulighed kan være til skade.
Men tak for fin læsning, der er gode hovedpointer.
Man kan godt VÆRE af de “lappede buksers” (som du mødte på McD.) overbevisning uden at være en kræver… det kan man godt. Det er forskellige måder at anskue verdenen på, og Adam Smith’s, John Locke’s og div. nyeres sandheder er altså ikke eviggyldige sandheder. F.eks. er mennesket sgu ikke bare rationelt, naturret er noget, man vedtager – ikke en naturlov, og for stor ulighed kan være til skade.
Men tak for fin læsning, der er gode hovedpointer.
@ Nina Lærke Nielsen
Mennesket er altid rationelt, det er bare ikke altid fuldt oplyst.
@ Nina Lærke Nielsen
Mennesket er altid rationelt, det er bare ikke altid fuldt oplyst.
@Bananen
Menneskers formeringsmønstre og f.eks. misbrug af rusmidler viser jo fuldt ud, at mennesket altid er rationelt. Eller?
@Artiklen
Jeg finder artiklens pointer temmelig indlysende.
Noget, der dog undrer mig, er hvordan en artikel, der omhandler produkterne af den nordiske velfærdsstatsmodel, kan indblande marxistisk samfundsanalyse i det, at velfærdsstaten (som i øvrigt oprindeligt er en socialliberal og ikke marxistisk opfindelse) unægteligt fratager folk ansvaret for sig selv, og kan gøre dem useriøse og uansvarlige.
I øvrigt lyder det temmelig usandsynligt, at der kunne foregå nogen længere antikapitalistisk tale og en udredning omkring klasseteori i den tidsperiode, det tager at pakke to McD-menuer ned.
Budskabet af artiklen til side, forekommer det mig altså temmelig useriøst at tale om marxistisk samfundsanalyse på baggrund af udtalelserne af to punkere fra en velfærdsstat, der velsagtens har den samme politisk-økonomiske bevidsthed som de fleste af deres jævnaldrende men til forskel for disse kender til et par venstreorienterede paroler.
Noer manglede muligvis en indledning og skulle bruge en kliché til at starte hendes beretning om de slemme socialistiske punkere. Indledningen kan dog få en til at undre sig temmelig seriøst over budskabet af hele artiklen, og det kan da få de fleste politisk bevidste, men ikke liberalt “frelste”, til at tage sig til hovedet, da det bærer præg af dårlig propaganda, der er rettet imod rygklap fra egne rækker.
I øvrigt undrer jeg mig over, hvilke “samfundsgrupper herhjemme” har en holdning, der går på “[at] det nærmest er asocialt og stræber-agtigt at have sig et arbejde”. Og hvori ligger desuden det asociale i at være stræberagtig?
Ellers ser jeg ikke helt, hvordan den private ejendomsret som begreb og koncept har noget med det her at gøre.
Den altomklamrende stat er, som man da også skriver i artiklen, normen, og det er normen, at staten løser borgernes problemer, frem for at det er dem selv, der gør det. Jeg tvivler på, at der er særlig mange af nasserne eller “kræverne”, der har rød revolution eller krænkelser af ejendomsretten i tankerne, når de kræver penge eller ydelser fra staten.
De negative konsekvenser af dette er naturligvis noget, der bliver til manglende grad af praktisk respekt for produkten af andres arbejde eller deres ejendom, men jeg tvivler stærkt på, at velfærdsstaten i sig selv i nogens bevidsthed har gjort det mere acceptabelt at forbryde sig mod andres ejendom på en direkte måde, som f.eks. ved at begå indbrud hos velhavende, fordi de “nok kan klare det”, eller bare at stjæle fra andre.
Andre former for tvang fra statens side, som i langt de flestes øjne er acceptable, da det jo er sådan, at landet ligger – her tænker jeg på nærmest uprovokeret fysisk vold – kan jo ikke bruges som en kausalforklaring på, at folk knalder hinanden ned i byen eller har et på anden vis afslappet forhold til vold.
For mig at se, tjener det er større formål, at fremhæve omfordelingens amoralske natur i det, at man fra statens side tvangsmæssigt fratager folk deres ejendom, hvilket egentlig svarer til tyveri, frem for at nedgøre og problematisere folk, der har et mere socialistisk syn på tingene eller en “krævermentalitet”. De fleste er jo bare i sidste ende amoralske ikke af ondskab men af ignorance.
Ændringen mht. sådanne ting komme pudsigt nok ikke ved, at man overbeviser sine meningsfæller endnu mere, men ved det, at man stiller tingene i perspektiv overfor dem, der faktisk bidrager til problemet.
F.eks. har jeg en kammerat, som, da han blev bevidst omkring mit meget liberalistiske syn på økonomi og omfordeling, gav udtryk for, at han var VU’er i sin ungdom, men efter at han er begyndt at tjene penge er blevet stadigt mere socialdemokratisk, da det ikke generer ham det store, at der måske ryger et par hundrede ekstra af de 30000+, vedkommende får udbetalt om måneden til, at man fra statens side sikrer visse positive rettigheder.
En ganske enkel pointering af det, at han måske finder det fint og kan overskue det, ikke nødvendigvis betyder, at andre har det på samme måde og en pointering af det amoralske i en sådan indstilling, var tilstrækkelig til, at han selv kunne indrømme det amoralske ved hans indstilling, i hvert fald rent principielt.
@Bananen
Menneskers formeringsmønstre og f.eks. misbrug af rusmidler viser jo fuldt ud, at mennesket altid er rationelt. Eller?
@Artiklen
Jeg finder artiklens pointer temmelig indlysende.
Noget, der dog undrer mig, er hvordan en artikel, der omhandler produkterne af den nordiske velfærdsstatsmodel, kan indblande marxistisk samfundsanalyse i det, at velfærdsstaten (som i øvrigt oprindeligt er en socialliberal og ikke marxistisk opfindelse) unægteligt fratager folk ansvaret for sig selv, og kan gøre dem useriøse og uansvarlige.
I øvrigt lyder det temmelig usandsynligt, at der kunne foregå nogen længere antikapitalistisk tale og en udredning omkring klasseteori i den tidsperiode, det tager at pakke to McD-menuer ned.
Budskabet af artiklen til side, forekommer det mig altså temmelig useriøst at tale om marxistisk samfundsanalyse på baggrund af udtalelserne af to punkere fra en velfærdsstat, der velsagtens har den samme politisk-økonomiske bevidsthed som de fleste af deres jævnaldrende men til forskel for disse kender til et par venstreorienterede paroler.
Noer manglede muligvis en indledning og skulle bruge en kliché til at starte hendes beretning om de slemme socialistiske punkere. Indledningen kan dog få en til at undre sig temmelig seriøst over budskabet af hele artiklen, og det kan da få de fleste politisk bevidste, men ikke liberalt “frelste”, til at tage sig til hovedet, da det bærer præg af dårlig propaganda, der er rettet imod rygklap fra egne rækker.
I øvrigt undrer jeg mig over, hvilke “samfundsgrupper herhjemme” har en holdning, der går på “[at] det nærmest er asocialt og stræber-agtigt at have sig et arbejde”. Og hvori ligger desuden det asociale i at være stræberagtig?
Ellers ser jeg ikke helt, hvordan den private ejendomsret som begreb og koncept har noget med det her at gøre.
Den altomklamrende stat er, som man da også skriver i artiklen, normen, og det er normen, at staten løser borgernes problemer, frem for at det er dem selv, der gør det. Jeg tvivler på, at der er særlig mange af nasserne eller “kræverne”, der har rød revolution eller krænkelser af ejendomsretten i tankerne, når de kræver penge eller ydelser fra staten.
De negative konsekvenser af dette er naturligvis noget, der bliver til manglende grad af praktisk respekt for produkten af andres arbejde eller deres ejendom, men jeg tvivler stærkt på, at velfærdsstaten i sig selv i nogens bevidsthed har gjort det mere acceptabelt at forbryde sig mod andres ejendom på en direkte måde, som f.eks. ved at begå indbrud hos velhavende, fordi de “nok kan klare det”, eller bare at stjæle fra andre.
Andre former for tvang fra statens side, som i langt de flestes øjne er acceptable, da det jo er sådan, at landet ligger – her tænker jeg på nærmest uprovokeret fysisk vold – kan jo ikke bruges som en kausalforklaring på, at folk knalder hinanden ned i byen eller har et på anden vis afslappet forhold til vold.
For mig at se, tjener det er større formål, at fremhæve omfordelingens amoralske natur i det, at man fra statens side tvangsmæssigt fratager folk deres ejendom, hvilket egentlig svarer til tyveri, frem for at nedgøre og problematisere folk, der har et mere socialistisk syn på tingene eller en “krævermentalitet”. De fleste er jo bare i sidste ende amoralske ikke af ondskab men af ignorance.
Ændringen mht. sådanne ting komme pudsigt nok ikke ved, at man overbeviser sine meningsfæller endnu mere, men ved det, at man stiller tingene i perspektiv overfor dem, der faktisk bidrager til problemet.
F.eks. har jeg en kammerat, som, da han blev bevidst omkring mit meget liberalistiske syn på økonomi og omfordeling, gav udtryk for, at han var VU’er i sin ungdom, men efter at han er begyndt at tjene penge er blevet stadigt mere socialdemokratisk, da det ikke generer ham det store, at der måske ryger et par hundrede ekstra af de 30000+, vedkommende får udbetalt om måneden til, at man fra statens side sikrer visse positive rettigheder.
En ganske enkel pointering af det, at han måske finder det fint og kan overskue det, ikke nødvendigvis betyder, at andre har det på samme måde og en pointering af det amoralske i en sådan indstilling, var tilstrækkelig til, at han selv kunne indrømme det amoralske ved hans indstilling, i hvert fald rent principielt.
Fin artikel med nogle fine pointer, i øvrigt 🙂
Fin artikel med nogle fine pointer, i øvrigt 🙂
@ Bananen –
Jeg deler Fredrik Lidstrøms pointer – mennesket gør mange sjove irrationelle ting: kriminalitet, får sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Begreberne “ulvebørn/vilde mennesker” er faktisk også gode til at demonstrere menneskelig irrationalitet.
Uddrag af artikel fra Kristeligt Dagblad (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/131986:Kirke—tro—-Ulveboernene—og-den-vilde-dreng?page=4):
“drengen, der havde levet syv-otte år alene og forkommen i skoven som et vildtdyr – uden sprog. Han mumlede, mens han spiste, kom med pludselige vredesudbrud og forsøgte hele tiden at stikke af.”
+
“Hans sindsstemmning svingede fra nervøs ophidselse til komplet passivitet. Han elskede at lege i sneen og nød som en anden Narcissus at stirre i en søs stille vand. Om natten stirrede han længe på månen. Han viste ikke den fjerneste interesse for de andre anbragte børns leg.”
+
“Hans koncentrationsevne var yderst ringe, og den mindste bevægelse var tilstrækkelig til at distrahere ham.”
+
“Hans udtryk kunne svinge fra et skulende blik til et mærkeligt hånligt smil.”
+
“Han var ivrig for at tækkes sine lærere, lo, når Itard roste ham, græd, når han blev irettesat.”
– om opdragelsen af dette ulvebarn fra “dyrisk sanselighed til menneskelig følsomhed”.
Bider mærke i, at du siger, manglende oplysning er problemet for irrationelle mennesker. Ulvebarnet fra artiklen er et resultat af manglende socialisering – dvs. mennesket før, det programmeres – “oplyses” (opdrages, socialiseres mv.)… men socialisering/opdragelse/oplysning FJERNER ikke definitivt det irrationelle/dyriskhed… nærmere tale om en overlevelsesstrategi for, hvad der er socialt acceptabelt – undertrykkelse af umiddelbare lyster.
@ Bananen –
Jeg deler Fredrik Lidstrøms pointer – mennesket gør mange sjove irrationelle ting: kriminalitet, får sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Begreberne “ulvebørn/vilde mennesker” er faktisk også gode til at demonstrere menneskelig irrationalitet.
Uddrag af artikel fra Kristeligt Dagblad (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/131986:Kirke—tro—-Ulveboernene—og-den-vilde-dreng?page=4):
“drengen, der havde levet syv-otte år alene og forkommen i skoven som et vildtdyr – uden sprog. Han mumlede, mens han spiste, kom med pludselige vredesudbrud og forsøgte hele tiden at stikke af.”
+
“Hans sindsstemmning svingede fra nervøs ophidselse til komplet passivitet. Han elskede at lege i sneen og nød som en anden Narcissus at stirre i en søs stille vand. Om natten stirrede han længe på månen. Han viste ikke den fjerneste interesse for de andre anbragte børns leg.”
+
“Hans koncentrationsevne var yderst ringe, og den mindste bevægelse var tilstrækkelig til at distrahere ham.”
+
“Hans udtryk kunne svinge fra et skulende blik til et mærkeligt hånligt smil.”
+
“Han var ivrig for at tækkes sine lærere, lo, når Itard roste ham, græd, når han blev irettesat.”
– om opdragelsen af dette ulvebarn fra “dyrisk sanselighed til menneskelig følsomhed”.
Bider mærke i, at du siger, manglende oplysning er problemet for irrationelle mennesker. Ulvebarnet fra artiklen er et resultat af manglende socialisering – dvs. mennesket før, det programmeres – “oplyses” (opdrages, socialiseres mv.)… men socialisering/opdragelse/oplysning FJERNER ikke definitivt det irrationelle/dyriskhed… nærmere tale om en overlevelsesstrategi for, hvad der er socialt acceptabelt – undertrykkelse af umiddelbare lyster.
Kære Nina
At få en psykisk sygdom er jo ikke et valg, som man selv træffer, så hvordan er det en “irrationel handling” eller overhovedet en handling, at man “får sindslidelser og personlighedsforstyrrelser”?
Mine eksempler går derimod på det, at folk bliver drevet af forskellige drifter, så som driften til at formere sig og søge tilfredsstillelse, eksemplificeret i formeringsdriften “kærligheden” og visse menneskers manglende kontrol med en brug eller misbrug af rusmidler, hvor de til sidst måske “investerer” deres tid og penge i stoffer, selvom det åbenlyst er både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk skadeligt for dem.
Mere nærliggende for de fleste, ved man jo, at man kan være temmelig irrationel, når man er forelsket. Ligesom de fleste nok, i hvert fald af omtale, kender til specielt kvinders irrationelle handlemønstre i f.eks. voldelige forhold.
Kære Nina
At få en psykisk sygdom er jo ikke et valg, som man selv træffer, så hvordan er det en “irrationel handling” eller overhovedet en handling, at man “får sindslidelser og personlighedsforstyrrelser”?
Mine eksempler går derimod på det, at folk bliver drevet af forskellige drifter, så som driften til at formere sig og søge tilfredsstillelse, eksemplificeret i formeringsdriften “kærligheden” og visse menneskers manglende kontrol med en brug eller misbrug af rusmidler, hvor de til sidst måske “investerer” deres tid og penge i stoffer, selvom det åbenlyst er både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk skadeligt for dem.
Mere nærliggende for de fleste, ved man jo, at man kan være temmelig irrationel, når man er forelsket. Ligesom de fleste nok, i hvert fald af omtale, kender til specielt kvinders irrationelle handlemønstre i f.eks. voldelige forhold.
@ Fredrik Lidstrøm –
Wow du er accurate her.. men er da alt sammen helt rigtigt, hvad du skriver.
Men stadigvæk fremstår eksempelvis produkter af omsorgssvigt – eksempelvis personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopater) – ikke som rationelle mennesker. Psykopaten er jo kendetegnet ved i ringe grad at lytte til overjeget, lade “samvittighed” spille ind. Tværtimod giver denne person drifterne en åbenlyst central rolle… vi andre er bedre til at nå vores mål via mere diskrete midler.
Men ja – det er miljøskabt… men stadigvæk et menneske, og dette menneske lader sig i meget begrænset omfang styre af den sunde fornuft.
@ Fredrik Lidstrøm –
Wow du er accurate her.. men er da alt sammen helt rigtigt, hvad du skriver.
Men stadigvæk fremstår eksempelvis produkter af omsorgssvigt – eksempelvis personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopater) – ikke som rationelle mennesker. Psykopaten er jo kendetegnet ved i ringe grad at lytte til overjeget, lade “samvittighed” spille ind. Tværtimod giver denne person drifterne en åbenlyst central rolle… vi andre er bedre til at nå vores mål via mere diskrete midler.
Men ja – det er miljøskabt… men stadigvæk et menneske, og dette menneske lader sig i meget begrænset omfang styre af den sunde fornuft.
Rationaliteten vil kunne være instrumentel, også når den forfølger irrationelle mål. Den instrumentelle rationalitet er da underordnet viljen, der som bekendt er torskedum.
Rationaliteten vil kunne være instrumentel, også når den forfølger irrationelle mål. Den instrumentelle rationalitet er da underordnet viljen, der som bekendt er torskedum.
@ Bo Nake
Viljen er “torskedum”, skal vi forstå som “irrationel”, “egennyttig” eller lignende?
@ Bo Nake
Viljen er “torskedum”, skal vi forstå som “irrationel”, “egennyttig” eller lignende?
@ Nina
Hvad læser du, hvis jeg af ren nysgerrighed må spørge?
@ Nina
Hvad læser du, hvis jeg af ren nysgerrighed må spørge?
@ Fredrik Lidstrøm
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg vil læse 🙂 Er nyudklækket gymnasiestudent.
@ Fredrik Lidstrøm
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg vil læse 🙂 Er nyudklækket gymnasiestudent.
@ Nina. Jeg mente, at viljen ikke selv sætter mål. Målene får du et andet sted fra: din lyst, din forfængelighed el. hvad det måtte være. Viljen er en slags målrettethed, beslutsomhed eller konsekvens, der holder fast ved det, der blev sat som mål. F.eks. mange penge. Når det er sat som mål forfølger viljen det, men kan ikke selv vurdere målet, når målet engang er blevet sat. Kritikken af målet sker på andre måder. M.h.t. rationaliteten er den instrumentel, når f.eks. et menneske, der er et offer for sig selv, forfølger et dårligt mål. F.eks. kan en tørstig dranker udvise en forbløffende opfindsomhed og snilde for at nå sit mål. Egenskaber som han måske ellers ikke viser i særlig grad.
@ Nina. Jeg mente, at viljen ikke selv sætter mål. Målene får du et andet sted fra: din lyst, din forfængelighed el. hvad det måtte være. Viljen er en slags målrettethed, beslutsomhed eller konsekvens, der holder fast ved det, der blev sat som mål. F.eks. mange penge. Når det er sat som mål forfølger viljen det, men kan ikke selv vurdere målet, når målet engang er blevet sat. Kritikken af målet sker på andre måder. M.h.t. rationaliteten er den instrumentel, når f.eks. et menneske, der er et offer for sig selv, forfølger et dårligt mål. F.eks. kan en tørstig dranker udvise en forbløffende opfindsomhed og snilde for at nå sit mål. Egenskaber som han måske ellers ikke viser i særlig grad.
@ Bo Nake –
Tak for svar – også sådan, jeg tænkte det.
@ Fredrik Lidstrøm –
Du er ganske liberal? Men dit menneskesyn afviger fra mange libertarianeres – kan du legitimere dit ståsted uden tilføjelse af en form for social dimension?
@ Bo Nake –
Tak for svar – også sådan, jeg tænkte det.
@ Fredrik Lidstrøm –
Du er ganske liberal? Men dit menneskesyn afviger fra mange libertarianeres – kan du legitimere dit ståsted uden tilføjelse af en form for social dimension?
Sikke en gang forsmået snask
Sikke en gang forsmået snask
At Lotte Noer opfatter det at arbejde og dermed være en god skattebetaler og samfundsborger som værende en ganske naturlig forpligtelse, viser blot hvor gennemhjernevasket Lotte Noer og alle andre danske borgere (læs:slaver) er!
De bedste slaver tror de er frie!
Vågn op Lotte Noer, du er ikke bare slave, du er slave af laveste rang!
At Lotte Noer opfatter det at arbejde og dermed være en god skattebetaler og samfundsborger som værende en ganske naturlig forpligtelse, viser blot hvor gennemhjernevasket Lotte Noer og alle andre danske borgere (læs:slaver) er!
De bedste slaver tror de er frie!
Vågn op Lotte Noer, du er ikke bare slave, du er slave af laveste rang!
Hej Kom egentlig ind på denne side i håbet om at finde voksne og frie mennesker som har indset hvor meget “De såkaldte frie borger” bliver udnyttet verden over incl DK. Men så læser man en så gennemført tåbelig artikel som den ovenfor og bliver skuffet over at der findes mennesker der går udnyttende elites ærinde.
ok Lotte Noer skriver ” De, der vælger at tage et arbejde, påtager sig deres ganske naturlige forpligtelse til egenforsørgelse. At ringeagte arbejde er udtryk for en tabermentalitet.”(citat Slut)
1. hvad mener du med naturlige?????
2.Hvad er Tabermentalitet.
Tror endten at Lotte Noer er meget hjernevasket eller er ud af en velhaver familie som ikke har det fjerneste begreb om hvad det vil sige at arbejde i Mc D til mindste løn.
Faktum er når du får et arbejde hos MAC D at du overdrager krop og sjæl imod at få nok penge til at leve og intet mere. Du skal gå i bestemt tøj, Du skal sige bestemte ting( vil du have en stor menu) med andre ord du skal være en robot som skal udfører sin pligt iforhold til den kontrakt du har underskrevet da du tog jobbet. Wow sikker en vinder man er når ikke får penge af Staten.( Kongehuset får alle sine penge fra Staten)
Der bliver også talt en del om frihed og ansvar, Nærmeste til det militaristiske og diktatoriske.Lotte Noer ønsker et samfund hvor mennesker der ikke er hårdarbejde slaver skal sættes i fængsel. Det går også i retningen af at mennesket fra det bliver født står i gæld til magthaverne og alt det som regnes som godt er priviligier som kan tages bort ethvert øjeblik slaven ikke opfylder sin kontrakt.
Man kan man sige om Lotte Noers ignorante artikel men det er for mig morsomt og skræmmende at hun rent faktisk tror at hendes stemme ved et demokratisk valg har nogen betydning.Politikkere er et cikus artister som aldrig fortæller dig deres tricks og hvis de gør er det længe efter at deres forbrydelser imod deres medmennesker er lykkeds. Politikkere arbejder for magthaverne, ikke folket. Det tager 4 år at bliver tømrer, det tager 6 år at bliver læge og det tager en stor mund at blive politiker.
Nå men jeg ville jo som sagt finde nogen med viden om hvordan man bliver et frit menneske i jura mæssig forstand,Åndelig forstand og materiel forstand. Ved at i USA er der en bevægelse igang som forsøger at befri folket fra slaveriet der er deres liv. Folk har brug for kærlighed og sandhed ikke slaveri.HÅBER DER ER NOGEN DER HØRE MIG!!!!
Hej Kom egentlig ind på denne side i håbet om at finde voksne og frie mennesker som har indset hvor meget “De såkaldte frie borger” bliver udnyttet verden over incl DK. Men så læser man en så gennemført tåbelig artikel som den ovenfor og bliver skuffet over at der findes mennesker der går udnyttende elites ærinde.
ok Lotte Noer skriver ” De, der vælger at tage et arbejde, påtager sig deres ganske naturlige forpligtelse til egenforsørgelse. At ringeagte arbejde er udtryk for en tabermentalitet.”(citat Slut)
1. hvad mener du med naturlige?????
2.Hvad er Tabermentalitet.
Tror endten at Lotte Noer er meget hjernevasket eller er ud af en velhaver familie som ikke har det fjerneste begreb om hvad det vil sige at arbejde i Mc D til mindste løn.
Faktum er når du får et arbejde hos MAC D at du overdrager krop og sjæl imod at få nok penge til at leve og intet mere. Du skal gå i bestemt tøj, Du skal sige bestemte ting( vil du have en stor menu) med andre ord du skal være en robot som skal udfører sin pligt iforhold til den kontrakt du har underskrevet da du tog jobbet. Wow sikker en vinder man er når ikke får penge af Staten.( Kongehuset får alle sine penge fra Staten)
Der bliver også talt en del om frihed og ansvar, Nærmeste til det militaristiske og diktatoriske.Lotte Noer ønsker et samfund hvor mennesker der ikke er hårdarbejde slaver skal sættes i fængsel. Det går også i retningen af at mennesket fra det bliver født står i gæld til magthaverne og alt det som regnes som godt er priviligier som kan tages bort ethvert øjeblik slaven ikke opfylder sin kontrakt.
Man kan man sige om Lotte Noers ignorante artikel men det er for mig morsomt og skræmmende at hun rent faktisk tror at hendes stemme ved et demokratisk valg har nogen betydning.Politikkere er et cikus artister som aldrig fortæller dig deres tricks og hvis de gør er det længe efter at deres forbrydelser imod deres medmennesker er lykkeds. Politikkere arbejder for magthaverne, ikke folket. Det tager 4 år at bliver tømrer, det tager 6 år at bliver læge og det tager en stor mund at blive politiker.
Nå men jeg ville jo som sagt finde nogen med viden om hvordan man bliver et frit menneske i jura mæssig forstand,Åndelig forstand og materiel forstand. Ved at i USA er der en bevægelse igang som forsøger at befri folket fra slaveriet der er deres liv. Folk har brug for kærlighed og sandhed ikke slaveri.HÅBER DER ER NOGEN DER HØRE MIG!!!!
Pelle, dine to spørgsmål tyder på at du er en taber, for det er ret indlysende at det at nasse på andre er en tabermentalitet, med mindre at man reelt er handikappet eller lign.
Hvis du ikke vil arbejde på McD, så tag en uddannelse. Det er gratis i dette land for helvede! Ja, du får endda penge for det!
Pelle, dine to spørgsmål tyder på at du er en taber, for det er ret indlysende at det at nasse på andre er en tabermentalitet, med mindre at man reelt er handikappet eller lign.
Hvis du ikke vil arbejde på McD, så tag en uddannelse. Det er gratis i dette land for helvede! Ja, du får endda penge for det!
En masse påstande, men ingen beviser. Kan du evt. komme med nogle links eller lignende, der kan bevise at du har ret, Pelle?
En masse påstande, men ingen beviser. Kan du evt. komme med nogle links eller lignende, der kan bevise at du har ret, Pelle?
Jeg har gode guns
Jeg har gode guns
Skovgaard. Vindes der intet ved at være en såkaldt “taber” som du kalder det at være fri for at arbejde. Er der intet godt i at kunne disponerer sin egen tid her på jord. At være fri i ordets oprindelige betydning.
Hvor mange mennesker går ikke ned med stress og stress relaterede sygdomme. Hvad kalder du dem ? vinder eller tabere? For langt den største del af befolkningen går livet med arbejde slappe af sove arbejde i en uendelighed afbrudt af 5 ugers ferie.Er det frihed? Er det succes?
De der reelt belønnes for arbejdernes slid er aktie holderne og virksomheds ejerne. De er de egentlige nassere på folket og deres arbejde. Og lad mig gætte virksomhedsejer, fabriks ejere og Aktier holder er vel Skovgaards Vindere?? De har godt nok mange penge men de har nasset sig til dem og deler ikke med de som har tjent dem. Vinder og Taber tanketank er for simpelt og vidner blot om at du er et endnu hjernevasket menneske, kun istand til at gentage dogmerne du har lært i skolen.Lær at tænke og lær det som du ikke lære i folkeskolen,gymnasiet, universitet og på din arbejdsplads.Dine rettigheder! og hvem der har den egentlige magt i DK og det er ikke demokratiet.
Olav vil du venligst skrive hvad du ønsker bevist. tak.
Skovgaard. Vindes der intet ved at være en såkaldt “taber” som du kalder det at være fri for at arbejde. Er der intet godt i at kunne disponerer sin egen tid her på jord. At være fri i ordets oprindelige betydning.
Hvor mange mennesker går ikke ned med stress og stress relaterede sygdomme. Hvad kalder du dem ? vinder eller tabere? For langt den største del af befolkningen går livet med arbejde slappe af sove arbejde i en uendelighed afbrudt af 5 ugers ferie.Er det frihed? Er det succes?
De der reelt belønnes for arbejdernes slid er aktie holderne og virksomheds ejerne. De er de egentlige nassere på folket og deres arbejde. Og lad mig gætte virksomhedsejer, fabriks ejere og Aktier holder er vel Skovgaards Vindere?? De har godt nok mange penge men de har nasset sig til dem og deler ikke med de som har tjent dem. Vinder og Taber tanketank er for simpelt og vidner blot om at du er et endnu hjernevasket menneske, kun istand til at gentage dogmerne du har lært i skolen.Lær at tænke og lær det som du ikke lære i folkeskolen,gymnasiet, universitet og på din arbejdsplads.Dine rettigheder! og hvem der har den egentlige magt i DK og det er ikke demokratiet.
Olav vil du venligst skrive hvad du ønsker bevist. tak.
Pelle:
Hvordan er det egentlig mere moralsk forsvarligt at udnytte statslige konstruktioner og ydelser, der teoretisk set er til for de reelt trængende, end at betale folk løn, der har mindre værdi end deres arbejde? Og hvordan er det egentlig moralsk ansvarligt at fratvinge folk frugten af deres arbejder ved skat eller andre former for tyveri?
Det er ikke nødvendigvis fair, at medarbejderlønninger bliver behandlet som udgifter, og at ansatte ikke nødvendigvis får et “fair” udbytte af deres arbejde, men der er ingen, der direkte går ud og tvinger dem til at arbejde på disse “unfair” vilkår, og i mine øjne er det ikke moralsk uforsvarligt, med mindre det sker under forhold, der til unødvendig grad er til fare for de ansatte.
Jeg mener naturligvis, at den naturlige løn for et givent stykke arbejde bør være frugten af det givne stykke arbejde eller noget, der aftales direkte mellem dem, der faktisk udfører det stykke arbejde, og dem, arbejdet bliver udført for. Men det gør det altså ikke moralsk forsvarligt at lade samfundet forsørge en, uden at der er noget som helst behov for det.
Pelle:
Hvordan er det egentlig mere moralsk forsvarligt at udnytte statslige konstruktioner og ydelser, der teoretisk set er til for de reelt trængende, end at betale folk løn, der har mindre værdi end deres arbejde? Og hvordan er det egentlig moralsk ansvarligt at fratvinge folk frugten af deres arbejder ved skat eller andre former for tyveri?
Det er ikke nødvendigvis fair, at medarbejderlønninger bliver behandlet som udgifter, og at ansatte ikke nødvendigvis får et “fair” udbytte af deres arbejde, men der er ingen, der direkte går ud og tvinger dem til at arbejde på disse “unfair” vilkår, og i mine øjne er det ikke moralsk uforsvarligt, med mindre det sker under forhold, der til unødvendig grad er til fare for de ansatte.
Jeg mener naturligvis, at den naturlige løn for et givent stykke arbejde bør være frugten af det givne stykke arbejde eller noget, der aftales direkte mellem dem, der faktisk udfører det stykke arbejde, og dem, arbejdet bliver udført for. Men det gør det altså ikke moralsk forsvarligt at lade samfundet forsørge en, uden at der er noget som helst behov for det.
“Er der intet godt i at kunne disponerer sin egen tid her på jord. ”
Jo, så længe man ikke nasser på andre samtidigt.
“Hvor mange mennesker går ikke ned med stress og stress relaterede sygdomme. ”
Det har intet med sagen at gøre.
“De der reelt belønnes for arbejdernes slid er aktie holderne og virksomheds ejerne. De er de egentlige nassere på folket og deres arbejde. ”
Nej, de er “helte” som via opsparing og investeringer skaber jobs, som tabere så kan afvise at tage, hvorefter de kan gå ned på kommunen og nasse 😉
“Og lad mig gætte virksomhedsejer, fabriks ejere og Aktier holder er vel Skovgaards Vindere”
Alle der kan opretholde sin egen eksistens og ikke ligger andre til last er vindere. Man behøver ikke at være fabriksejer for dette.
“Vinder og Taber tanketank er for simpelt og vidner blot om at du er et endnu hjernevasket menneske, kun istand til at gentage dogmerne du har lært i skolen.”
Du har tydeligvis ikke gået i skole. Det er slet ikke den slags man lærer der.
“Er der intet godt i at kunne disponerer sin egen tid her på jord. ”
Jo, så længe man ikke nasser på andre samtidigt.
“Hvor mange mennesker går ikke ned med stress og stress relaterede sygdomme. ”
Det har intet med sagen at gøre.
“De der reelt belønnes for arbejdernes slid er aktie holderne og virksomheds ejerne. De er de egentlige nassere på folket og deres arbejde. ”
Nej, de er “helte” som via opsparing og investeringer skaber jobs, som tabere så kan afvise at tage, hvorefter de kan gå ned på kommunen og nasse 😉
“Og lad mig gætte virksomhedsejer, fabriks ejere og Aktier holder er vel Skovgaards Vindere”
Alle der kan opretholde sin egen eksistens og ikke ligger andre til last er vindere. Man behøver ikke at være fabriksejer for dette.
“Vinder og Taber tanketank er for simpelt og vidner blot om at du er et endnu hjernevasket menneske, kun istand til at gentage dogmerne du har lært i skolen.”
Du har tydeligvis ikke gået i skole. Det er slet ikke den slags man lærer der.