[Redaktionel note: forfatteren er set stående på en ølkasse i Frederiksberg Have, råbende. Nedenstående er et transkript heraf.]
tu ne cede malis, sed contra audentior ito
(Giv ikke efter for ondskab, men kæmp desto mere i mod den) - Virgil
Det er nu ved at være en realitet. Danmark er ved at få et nyt parti. Og i denne weekend fik jeg hænderne i deres partiprogram. Liberalisternes partiprogram. Jeg troede jeg var Liberalist, med stort L. Men det lader til at nogle af mine allierede er ved at stjæle det ord. For hvis der findes et politisk parti, der kalder sig Liberalisterne, hvordan kan jeg så gå underbetegnelsen Liberalist? Forfængeligt, måske, men der er mere på spil end forfængelighed.
Ligesom der er bedre måder at bekæmpe mandeprostitution på end ved at slå sig ned som trækkerdreng, er der bedre og mere ærværdige måder at kæmpe for et frit samfund på end ved at gå ind i politik. Politik er frihedens antitese.
Det der er på spil her, er meget mere end en sekterisk skyttegravskrig mellem tilhængere af et frit samfund. Det er ikke en kamp mellem anarkister og minimalstatstilhængere. Eller mellem abolitionister og gradualister. Det er et spørgsmål om hele opfattelsen af frihedens rolle i vores politiske, økonomiske og kulturelle liv.
Opfatter vi frihed som et brugbart redskab indenfor de nuværende rammer eller som et alternativ til det nuværende politiske system? Kan du se det? Det er friheden som idé, der er på spil her.
Reformudspil bør mødes med et krav om fuldstændighed. Liberale bør ikke logre med halen som lydige hunde, når herren vifter med hundekiks, når de bliver mødt med forslag om delvise reformer, men forlange hele kagen - ikke bare krummer fra vore herskeres bord.
Frihed drejer sig ikke kun om produktivitet og konkurrence. En transition fra socialstat til en markedsøkonomi, betyder en revolutionerede ændring af hele vores økonomiske og politiske liv. Fra en tilstand hvor staten gennem myriader af lovgivning korrekser og klemmer, dæmper og dulmer, til en tilstand alle mennesker har friheden til at blomstre. Det er ikke en tilstand, der kan tilvejebringes gennem politik.
Vi bør være som utilfredse fodboldtilhængere, der uviser foragt overfor deres hold og vender ryggen til kampen eller vifter med lommetørklæder. Vi bør gøre som Anna David og sige, 'For alle de gange en politiker har trampet på os, løjet for os, pisset os af, stjålet vores penge - FUCK DIG!'.
Følg med i morgen, hvor vi bringer en anmeldelse af Liberalisternes partiprogram.
Personligt glæder jeg mig som et lille barn før juleaften til at læse anmeldelsen af Liberalisternes Partiprogram. Genial idé med en lille teaser ;o)
Jeg har kun selv haft lejlighed til at skimme partiprogrammet, og hvis jeg skal sige én ting, så er det, at jeg er ked af at liberalisterne overhovedet er faldet for idéen om at skrive et partiprogram, hvor de skal tage stilling til at mellem himmel og jord - som ethvert andet politisk parti.
Jeg synes umiddelbart det er en OK idé at stifte et liberal(istisk) politisk parti - men partiet kan få infinite mere succes, hvis det afstår fra fristelsen til at opføre sig som de andre partier - partiprogrammet værende a case in point.
her følger mit forslag til et partiprogram for Liberalisterne:
Først en indledning med højtflyvende ord om at Liberalisterne tror på frihed etc., og måske noget med at de er stiftet for - i Folketinget - at kæmpe for mindre stat og mere frihed.
Dernæst følgende:
"Liberalisterne vil i Folketinget stemme for ethvert lovforslag, der trækker i retning af mindre stat og mere frihed.
Liberalisterne vil omvendt stemme imod ethvert lovforslag, der trækker i retning af mere stat og mindre frihed.
Liberalisterne vil i Folketinget selv stille sådanne lovforslag, der trækker i retning af mere frihed og mindre stat, som det er partiets vurdering at der kan skabes politisk flertal bag - øjeblikkeligt eller i den nærmeste fremtid."
Slut, færdig, ikke mere! DET ER ALT HVAD VÆLGERNE BEHØVER AT VIDE!
Man har dermed behændigt sluppet uden om hele diskussionen med "hvad skal endemålet være?" - men alene fokuseret på: "hvad skal retningen være?" - for det er det eneste, der er vigtigt. Man kan herefter affærdige enhver journalists dommedagsscenarier med den kolde konstatering, at det er der jo nok ikke 90 mandater, som går ind for. ("skal vi afskaffe staten i morgen?")
At stemme på liberalisterne er blot en garanti for, at vælgerens stemme IKKE vil blive brugt på noget, der trækker i den forkerte retning. Og - om muligt - vil blive brugt på noget, der trækker i den rigtige retning
Man har samtidig pacificeret evt. kritik af, at de enkelt-forslag man måtte stille, ikke er ambitiøse endnu (man kunne fx forestille sig kritik her fra liberator): "jf vores partiprogram stiller vi kun de forslag, som vi tror, det er reslistisk at få flertal bag indenfor en overskuelig fremtid! Manglende ambition i vores forslag er derfor alene udtryk for det mangelende ambitionsniveau i Folketinget!"
Endelig vil man undgå at skulle definere for kandidaterne, hvordan de skal forholde sig til enkeltspørgsmål (EU, fx): Det er selvfølgelig op til hver kandidat - og senere FT-medlem - at definere, om han/hun mener et bestemt forslag trækker i den ene eller den anden retning. Man kunne endda være så moderne, at man efter hver afstemning i salen lagde ud på nettet, hvorfor gruppen / enkeltmedlemmer havde stemt for/imod et givent forslag.
Nå, men når man ikke er med, kan man selvfølgelig heller ikke bestemme. Jeg synes bare det er synd, at Liberalisterne tror de behøver opføre sig som de andre. Tænk uden for boksen!
Trods det at frihed ikke kan gradbøjes.. enten har man det eller også har man det ikke, og det derfor er sværdt at se hvordan et rigtigt liberalt parti derfor kan eksistere, er jeg over glad for dette parti.
Det kan kun være et liberalt parti i folketinget. Selvfølgelig er der stadig brug for tænkere og liberale kritikere uden for partiet, men kun på denne måde kan man udbrede den liberale tankegang.
Hvorfor skulle det ikke være godt!
Mit eneste rædsel er om personerne bag det, kan formå ikke at udstille sig som ideoter og at det hele ender som Z eller lignende, håber at det bliver professionelt.
Trods det at frihed ikke kan gradbøjes.. enten har man det eller også har man det ikke, og det derfor er sværdt at se hvordan et rigtigt liberalt parti derfor kan eksistere, er jeg over glad for dette parti.
Det kan kun være et liberalt parti i folketinget. Selvfølgelig er der stadig brug for tænkere og liberale kritikere uden for partiet, men kun på denne måde kan man udbrede den liberale tankegang.
Hvorfor skulle det ikke være godt!
Mit eneste rædsel er om personerne bag det, kan formå ikke at udstille sig som ideoter og at det hele ender som Z eller lignende, håber at det bliver professionelt.
Det er meget rammende når du sammenligner den dogmatiske, anarko-kapitalistiske tilgang til problemstillingen frihed kontra politik, med at vifte med et tørklæde. For det er konsekvensen af dette indlægs holdning. Egentlig lægger indlægget op til at det er det hvide flag vi skal vifte med.
Politik er et værdineutralt ord, og har derfor ingen antitese. Politik handler om at påvirke samfundsudviklingen i den retning man personligt finder bedst. Derfor handler det om at øge friheden i samfundet når en liberal(ist) involverer sig i politik. Når du skriver dine indlæg på liberator handler det vel også, om end på et vældigt abstrakt plan, om at øge friheden. Men den eneste måde at øge friheden (mindske statens magt) i et demokrati, er nu engang via folketinget.
Der florerer her på liberator, blandt nogle, en ide om at man, fordi en stemme er en legitimation af staten/demokratiet som sådan(=tvang), fremmer friheden mest ved ikke at stemme. Filosofisk er der måske noget om det, men i praksis er det aldeles kontraproduktivt. Dette, da en manglende liberal stemme indirekte er en stemme på formynderne. Det er sørgeligt at det forholder sig sådan, men det gør det altså nu engang.
Derfor, grib dog den mulighed for at gøre Danmark til et bedre land, som det nye parti åbner. 10 % mere frihed er ikke frihedens antitese, derimod er det et skridt i den rigtige retning.
VH MLB
Det kan ikke nytte noget at stille sig over i hjørnet og surmule. Det er fint, at der arbejdes på flere planer for at ændre tingene.
Jeg ønsker liberalisterne held og lykke.
Virkeligheden er kompliceret - og at tro at staten er roden til ALT ondt er ligeså naivt som at tro at kapital, patriarkat eller religion er roden til ALT ondt.
En libertariansk radikalisme laver den samme fejl som andre radikale i sin tro på problemers ophav som værende monofyletisk.
Hvis man som liberalist skal beskæftige sig med det politiske liv, så må målet være at opnå kvantespring, og ikke blot justeringer.
Politisk kan man som liberalist jo så juble og klappe i sine små hænder hvis efterlønsordningen skrumper. Men man kan også lade være, for velfærdsstaten er der jo stadigt. Det helt store skrækeksempel er kommunal politik, hvor man egentligt ikke har ret meget at gøre som liberalist.
Man kan godt indgå i et kommunalt budgetforlig, hvor man sænker den kommunale skatteprocent med 0,1%. Men samtidigt kan man så se at man har lukket to velfungerende skoler, fjernet hjemmehjælpen fra 50 ældre og sat hver pædagog til at passe et ekstra barn. Så er det man må erkende at prisen i servicenedskæringer er for høj i forhold til det man får ud af det.
Det som man vil opdage er at man politisk er blevet trukket rundt i manegen. Det var nødvendigt for velfærdsstaten at forringe servicen, for at opretholde illusionen om den kollektive tryghed. Nogen skulle blot spille bussemand og gennemføre det, og så var det så heldigt at der var nogle onde liberalister der kunne tage skylden for det.
Og når det kommer til stykket er formålet jo ikke at mindske serviceudbudet, tværtimod burde det jo øges. Og som enhver liberalist ved så er der kun een måde at gøre dette på, nemlig ved at privatisere.
Så det som liberalisterne kommer til at gøre er at de medvirker til at optimere velfærdsstatens magt. De kommer til at sikre at den økonomisk overlever, og nix weiter!
Jeg har aldrig haft et religiøst forhold til liberalisme, men kommer fra en politisk verden og har gradvist indset at liberalismen løser faktisk rationelt de problemer som den politiske verden kæmper med.
Spørgsmålet er så om den politiske verden ønsker at løse problemerne?
Mit mål var nu hverken dig eller David specifikt.
Jeg tror blot der er mange debatører på dette
(udmærkede) forum, der ikke indser, at liberalismen
bliver nødt til at blive tilkæmpet i små skridt.
> Spørgsmålet er så om den politiske verden
> ønsker at løse problemerne?
Spørg evt "socialkammeraterne", hvad de mener
om dette. Det er trods lykkedes dem, over en
årrække på mindst 40 år, at forme samfundet i
deres billede. Det håber jeg så "liberalisterne"
(det navn SKAL partiet have, hvis der er
noget rimelighed tilbage) vil bekæmpe - men
det kommer til at tage LANG tid. Beklageligvis.
Befolkningen skal ganske enkelt vendes til
tanken - og den er jo god.
Derfor mener jeg ikke, at man kan
forvente at opnå "kvantespring".
Et par spørgsmål til alle, der mener, at liberalisme skal gennemføres enten fuldt og helt og på én gang eller slet ikke:
1. Hvis der gennemføres markante lettelser i personskatten, som Liberalisterne vil foreslå om kort tid, vil I så afslå skatteletttelsen og frivilligt indbetale mere i skat, men den begrundelse at skatten ikke er sat til 20% eller 0% med det samme, som er Jeres mål?
Og hvis I faktisk vil tage mod skattelettelsen med kyshånd, er I så ikke allerede gået på kompromis med det ultimative krav om alt eller intet?
2. Hvordan skal liberalismen indføres, hvis ikke gennem politiske partier? Der skal en lovgivningsmagt til at sænke skatterne, så hvorfor vente på, at de eksisterende partier alle som én indser det fornuftige i liberalismen? Hvorfor ikke gennemføre et short-cut og stifte et liberalistisk parti, der kan forsøge at bryde hul i muren?
Torben skrev:
" Et par spørgsmål til alle, der mener, at liberalisme skal gennemføres enten fuldt og helt og på én gang eller slet ikke
Øh..efter al den diskussion der har været, så virker det som om du ikke har forstået hvad kritikken bl.a. har gået på. Det drejer sig ikke om at den skal gennemføres fuldt eller slet ikke. Det handler om hvorvidt det er en god idé at begrænse sig selv fra starten af ved at sige at man sigter efter en skat på 35% eller hvad det nu kan være, eller angsten for at gå ind for afkriminalisering af narkotika, eller i det hele taget at afholde sig selv fra at sigte efter størst mulig frihed.
Som det er blevet sagt mange gange før, hvorfor skal man sætte grænser op, hvis skatten kan komme længere ned, eller der kan gøres mere for at fremme friheden? Det er klart at et hvert skridt i retning af større frihed er velkomment og det tror jeg ingen er uenige i, heller ikke af dem derhar kritiseret dig for den måde du f.eks. optrådte i P1 i sin tid, osv.
Det er derfor en stråmand af rang du kommer med dér. Det er da fint hvis du gerne vil diskutere dit parti, men det kræver at du ikke misrepræsenterer dine kritikeres synspunkter, hvis du vil tages seriøst.
Det virker for mig som om du tror at det er en kvalitet i sig selv at være moderat når det kommer til at fremme friheden. Sorry, det er det ikke. Vi må holde fast i at målet er frihed, men det betyder ikke at forandringen ikke kan ske trinvis. Det er vist det du ikke har forstået. Personligt er mit problem med de udtalelser der hidtil er kommet fra din side at du ikke kræver friheden, at du ikke går efter det endemål, men derimod ensidigt fokuserer på de små skridt. Lidt lavere skat f.eks. eller hvad ved jeg og jo jo, det er da fint med lavere skat...men hvad blev der af friheden?
Jeg ønsker jer da alt muligt held med jeres projekt, men for mig er det bare ikke dér jeg har lyst til at lægge min energi. Det er uden visioner.
Det virker ærlig talt som om, der er en hel del, du ikke har forstået.
Det er ikke en begrænsning, at man ikke kræver det hele på en gang, men en erkendelse af, at resultaterne nås skridtvis. At kræve 35 eller 45% skat NU udelukker ikke, at man i morgen kan kræve skatten yderligere nedsat. Hvordan kan det være så svært at forstå?
Vi skriver tydeligt i vores principprogram, at målet er størst mulig frihed, og at målet er, at den enkelte kan beholde mest mulig af sin indkomst selv. Så her er der ikke nogen uoverensstemmelse med din formulering.
Selvfølgelig skal man ikke sætte grænser op, hvis skatten kan komme længere ned. Det gør vi bestemt heller ikke. Og heller ikke som princip hvad angår friheden. At vi så ikke er 100% enige om alt, hvad der vedrører frihed er en anden sag, der har at gøre med forskellen mellem vores teoretiske/filosofiske udgangspunkt. Vi er ikke anarkokapitalister, og vi har ikke som mål statens afskaffelse. Det står vi gerne ved, og vi er ikke bange for at forsvare det standpunkt, men alt det andet er nonsens.
Det er derfor en stråmand af rang du kommer med dér, når du anklager os for ikke at ville gå længere, end vores konkrete udspil på eksempelvis skatteområdet, som vi vil fremlægge inden for kort tid.
Det er fint, hvis du gerne vil diskutere vores parti, men det kræver at du ikke misrepræsenterer vores synspunkter, hvis du vil tages seriøst.
De sidste to afsnit er nærmest ordret citeret fra dit eget indlæg.
Hr. Mark Pedersen og hans håndgange folk ønskes herfra en god vandring op ad stejl bakke. Om de også skulle trimle bagover og blive til latter, har de dog gjort forsøget, og ikke blot siddet nede i dalen med benene over kors, teoretisk litteratur og fabriksfremstillet flødechokolade inden for nem rækkevidde.
Må jeg anbefale hr. Mark Pedersen at søge ranke, lysende personligheder til opstilling øverst på listerne, plakatoptræden m/u banjo og benklæder og anden af den i vore dage nødvendige propagandavirksomhed.
Min principal, hr. redaktør Louis B. Knockel og jeg selv er desværre for travlt optagne til at medvirke uden for vort hjemsogn, men vore familier kan stille med lødige kandidater, som herunder dokumenteret:
TMP skrev: "At kræve 35 eller 45% skat NU udelukker ikke, at man i morgen kan kræve skatten yderligere nedsat. Hvordan kan det være så svært at forstå? "
Meget svært!
Da jeg sagde til nogle journalister at 20% var hvad man skulle gå efter, sendte du en pressemeddelse rundt til hele den danske presse hvor du skrev at jeg skam ikke repræsenterede din nyoprettede forening og præsenterede mig i øvrigt som illoyal!
Derfor er det svært at forstå! Allerede langt inden dit nye parti var blevet en realitet har du rodet dig ind i et politisk spil om vælgerbedrag!
Med al respekt, og uden at kende detaljerne i
jeres lille eller store konflikt med hinanden,
hvad er det nu lige tallene 20%, 35% og 40%
har at gøre med prisen på kartofter? Sagen er,
at skatten skal være nedadgående. Hvis skatten
bliver 35% NU, som TMP skriver, og 20% i morgen,
så drikker jeg altså min morgenkaffe med et
lille smil på læben i forvisning om, at tingene
bevæger sig i den rigtige retning.
I to har mere tilfælles end jeg sandsynligvis
nogensinde vil få med en kæreste fra det kønne
køn, så mon ikke det er tiden at begrave
stridsøksen. Jeg tror der bliver brug for alle
krafter for at få dette til at lykkedes. Hvis ikke,
bliver der altså ingen bolsjer i børnehaven i morgen..:)
Liberalisterne” er sikkert et yderst velment forsøg i retning af mindre stat – men med det fremlagte ambitionsniveau og uden klar definition af slutsmålet, er sammenslutningen en dødssejler på forhånd, som snart vil blive opslugt af de 8 socialdemokratiske ”destroyers” huseren i vore egne farvande.
Målet må være at genskabe den personlige frihed, hvilket sker gennem afvikling af tyrannisk adfærd – ikke støtte og opmuntring til vore herskers funktioner. Kun nul-skat kan sikre at regimets terrorredskaber elimineres. At arbejde for 20%-30% i faldskat er det samme som at give fornyet næring til ukrudtet.
De gamle uduelige løgnagtige socialakrobatier må godte sig – de har sejret ad helvede til hvis ”Liberalisterne” skulle være summen af utilfredshed med den tiltagende frihedsberøvelse, de mange offentligt ansatte blodsugere, statstyranniet, ansvarsforflygtigelsen etc. – ja kort sagt af degenerationen. Det må kunne gøres bedre.
Liberalisterne skriver:
"Regeringsmagten udspringer af folket, og det bør være statens primære formål, at beskytte
borgernes frihed, liv og ejendom mod overgreb fra såvel kriminelles side som fra andre staters
side. Det er derfor en statslig opgave at opretholde politi, retsvæsen og forsvar. Det er derimod
ikke en statslig opgave at beskytte borgerne mod sig selv eller foreskrive, hvordan borgerne
skal leve deres liv. Den enkelte ved altid bedst, hvad der er i egen bedste interesse."
Politi, retsvæsen og forsvar koster i dag ca. 30 mia. kr. Hvad har det med 35 endsige 45% i fladskat at gøre. Ovenstående kan klares for en bruttoskat på 4% eller en moms på 8%. Hvorfor mener Liberalisterne de skal komme med forslag, der understøtter andre partiers principprogrammer, ikke sit eget?
"Det virker ærlig talt som om, der er en hel del, du ikke har forstået."
- Det er muligt, men jeg forholder mig bare til hvad du har sagt i P1 og hvad jeg har set dig skrive herinde. Det ændrer i øvrigt stadigvæk ikke på at din kritik af dine kritikere er forfejlet. Jeg forsøgte bare at forklare dig hvor du går fejl, men det virker det som om du har lidt svært ved at acceptere.
"Det er ikke en begrænsning, at man ikke kræver det hele på en gang, men en erkendelse af, at resultaterne nås skridtvis. At kræve 35 eller 45% skat NU udelukker ikke, at man i morgen kan kræve skatten yderligere nedsat. Hvordan kan det være så svært at forstå?
- Det er svært at forstå, fordi du tidligere har skrevet hvad dine mål var inde på forummet og der virkede det ikke særligt vidtgående og så var der jo det med at Flarup kom til at udtale sig ganske liberalt i medierne og så havde du travlt med at sige at han ikke havde noget med jer at gøre, selv om du selv sad og udtalte dig på en måde som let kunne opfattes som om du udtalte dig på partiets vegne dengang i P1. Det er altså forvirrende.
Statens afskaffelse skal vi ikke diskutere, for der ved jeg at vi er uenige. Jeg fortæller bare hvad kritikken er, og hvorfor du går fejl når du siger at det er alt eller intet som kritikerne vil have. Det kan du enten tage til dig, eller også kan du fortsætte med at lade som om det er det du kritiseres for. Det må du selv om, men nu har jeg da i hvert fald fortalt dig at du tager fejl.
Jeg betragter dig bestemt som en allieret på trods af uenigheder og som sagt så håber jeg det bedste for jeres parti, men jeg tvivler oprigtigt på at man kan tiltrække aktivister nok til overhovedet at kunne samle de nødvendige underskrifter med den Venstre + en lille smule-politik I lægger for dagen. Indtil videre vil jeg holde fast i at I begrænser jer selv og ingen visioner har, men det kan være at jeres nye konkrete forslag ændrer min opfattelse eller at det bliver mere interessant nu hvor der rent faktisk er et parti og det ikke kun er dine udtalelser jeg har at gå efter.
Torben Mark har sendt mig spørgsmål, som han også , med et lidt anden formulering, har stillet her i debatten, og eksplicit bedt om et svar.
Spørgsmålet lyder:
"Hvis et kommende liberalistisk parti får presset en kommende regering til at sænke skatten, vil du så også sige nej tak, og helt frivilligt foretage en ekstraordinær indbetaling til Told og Skat, fordi du ikke er tilfreds med små skridt i den rigtige retning, men vil det hele på en gang eller intet?"
Jeg synes det er et bizart spørgsmål.
Hvis en brutal røverbande beslutter sig for, efter anmodning fra et af røverbandens medlemmer, at røve lidt mindre næste gang de kommer fordi din landsby, vil du så sige nej tak og helt frivilligt, give røverbanden det de tidligere har røvet, fordi du ikke mener at røverbanden har lov til at røve dig?
20% skattetryk er et kvantespring
0 skat er et paradigmeskift.
Som det er nu kan du ikke skabe forståelse for et paradigmeskift fordi staten simpelthen er for stor. Men reduktionen til 20% vil gøre at staten kommer til at fylde så meget mindre at folk kan overskue paradigmeskiftet.
20% er samtidigt så meget at det nuværende system nødvendigvis må komme til at bløde kraftigt!
Og endeligt så er det min vurdering at 20% er det abonnement som man under alle omstædnigheder ville skulle betale hvis man skulle have et privat alternativ til staten.
Derfor kunne de 20% udemærket gøres "frivillige", d.v.s. man kunne frit have muligheden for at melde sig ud af foreningen staten.
Du synes, mit spørgsmål var bizart (sic!). Men jeg forstod dit indlæg sådan, at du ikke mente, man skulle gå på kompromis, men altid kræve "hele kagen" - en formulering, du selv bruger:
>Reformudspil bør mødes med et krav om fuldstændighed. Liberale bør >ikke logre med halen som lydige hunde, når herren vifter med >hundekiks, når de bliver mødt med forslag om delvise reformer, men >forlange hele kagen (...)
>Vi bør være som utilfredse fodboldtilhængere, der uviser foragt >overfor deres hold og vender ryggen til kampen (...)
Er der nogen, der kan fortænke mig i, at forstå Thomas sådan på baggrund af de formuleringer?
Men hvis jeg nu skal forstå din røveranalogi i den retning, at du nu synes, det er bedre at opnå nogle liberale resultater, frem for ingen, hvilket netop er mit synspunkt, så er det lidt svært at se, hvad din modstand mod at skabe nogle politiske resultater bunder i.
Jeg kan ærlig talt ikke se nogen konsistens i dine synspunkter om strategi (men nok om politik).
Kære Torben,
én ting er hvordan, jeg mener, man bør forholde sig til politik og demokrati, generelt. Nemlig ved at nægte at deltage.
("Vi bør være som utilfredse fodboldtilhængere...")
En anden ting er hvorledes, jeg mener, man som liberal bør forholde sig til resultaterne af politiske kompromisser. Vist er det da bedre kun at få eksproprieret halvdelen af sin egendom fremfor den hele og vist er det da at foretrække af blive voldtaget af to personer fremfor fem, jeg ville da være et underligt og absurd væsen hvis benægtede det.
Men jeg vil aldrig sanktionere det. Jeg klapper ikke i hænderne over at antallet af voldtægtsmænd falder fra fem til to, jeg brokker mig over at jeg bliver voldtaget.
("Reformudspil bør mødes med et krav om fuldstændighed...")
Jeg kan godt se forskellen, men jeg forstår ikke, hvilken rationalitet, der får dig til at drage de konklusioner, du gør.
Der er naturligvis omkostninger ved at deltage i politisk arbejde, og lad os antage, at det slet ikke er sjovt, så du har disnytte af det.
Du har nu selv sagt, at du er bedre stillet af at betale mindre i skat, så du har positiv nytte af skattelettelser. Og du foretrækker store skattelettelser frem for små (kontinuitet).
Du har også selv erklæret, at du kan træffe et valg om deltagelse i politik, så du kan altså foretage en afvejning mellem unytten ved at deltage i politik (nytten ved at bruge din tid på noget andet) og nytten af skattelettelser.
Det lyder for mig som om, dine præferencer opfylder de sædvanlige betingelser for at kunne repræsenteres som en konveks præferencerelation, men du påstår, at du vil kræve alt eller intet, som dine præferencer er af Leontief typen.
Det er det, jeg ikke forstår. Det forekommer ikke rationelt.
Hverken eller. Jeg tror vi kommer nærmere og nærmere, men jeg tror endnu ikke du helt forstår, hvad det er, jeg mener. (Forstod du ikke mit eksempel ovenfor?)
For nu at forblive i et sprog, som intet forstandigt menneske kan forstå, så har jeg naturligvis monotone præferencer hvad angår deregulering (jo mere, jo bedre).
Jeg mener ikke det er strategisk opportunt for ’bevægelsen’ at bevæge sig ind i (parti-)politik. Jeg er af den overbevisning at den bedste vej frem, er at holde sig uden for politik og gøre opmærksom på hvorfor. At påvirke andre mennesker ved at fortælle dem, at dette hersens med at lade sig herske, er uværdigt for frie mennesker.
Når jeg så skriver, at jeg ikke mener vi bør stille os tilfredse med delvise reformer (det du har overfortolket og påført en alt-eller-intet retorik, måske for at få mig til at fremstå som en rabiat galning?), betyder det lige netop det. At vi ikke skal takke for at få en skattelettelser, men brokke os over, at vi betaler skat. At vi ikke skal takke staten for noget som helst, men brokke os over, dens evige indblanding i vores liv. Hvis du begynder at udvise taknemmelighed overfor din undertrykker, har du allerede tabt, ikke sandt.
Prøv læse mit eksempel i mit foregående svar engang til.
