J ulemanden bliver slæbt ind og smidt i lokalet, hvor Juleanden hænger.
”Er du sulten?” spørg Guerra og skubber til Julemanden med foden. Julemanden kigger ned i jorden og siger ingenting.
To mænd slipper Juleanden fri fra væggen, og kaster ham ned ved siden af Julemanden. Chubba sparker også til ham.
”Pluk dig selv.” sparker ham igen og gentager. Han begynder afventende af hive sine fjer ud med næbet. Han lukker øjnene, hver gang han hiver en fjer ud.
”Det går for trægt,” siger Chubba og går ud. To mænd begynder at forlyste sig med at sparke Juleanden og Julemanden. Juleanden kaster op. Chubba kommer ind igen med en kniv. Mændene stopper med at sparke.
”Her! Hjælp din ven.” Han kaster kniven foran Julemanden.
”Hvad skal jeg gøre?”
”Hjælpe din ven af med fjerene.”
”Hvordan?”
”Skær hans skind af.”
Juleanden skubber sig væk med vingerne. Væk fra sin ven. En mand tramper på hans hoved, og han bliver holdt fast af to mænd.
Julemanden kigger bagud. Der står en mand og peger ham ind i fjæset med en pistol.
Han tager fat i sin vens vinge, og presser kniven ind i imod huden, vender den, så den går på tværs af fjerene. Det begynder at bløde. Juleanden skriger og viger hovedet væk. Han prøver at trække sin vinge til sig, men det kan han ikke, da en mand holder den stille.
Julemanden tænker tilbage til dengang, hvor han var en lille nisse som stod i køkkenet og havde en and han ikke kendte liggende på bordet. Hans mor havde lært ham, hvordan han skulle flå den, fylde den med svesker og hvor lang tid den skulle varmes for at have den rigtige smag.
Han vender hovedet mod Chubba.
”Må jeg ikke dræbe min ven først?”
”Hvorfor vil du det?”
”For at befri ham for noget af den smerte det er at blive skåret i.”
Chubba kigger rundt på sine mænd ”Se hvilken ædel sjæl. Skal vi være barmhjertige og lade ham myrde, før han flår?”
Han nikker til sine mænd, og mændende råber med stor iver, at det må han godt.
”Du er heldig min ven. Vi er ikke onde. Vi vil dig og din ven det bedste. Og nu hvor din ven skal dø, så lad ham dø på en smertefri måde.”
Julemanden trykker kniven igennem brystet og hjertet på sin ven.
Han sætter sig overskrevs. Blodet fosser ud. Han tager fat i vingerne og skærer fjerende af.
Han saver hovedet af, og sprætter maven op fra hals til kønsdele. Disse og benene savet han også af.
Han flår indvoldene ud.
”Pas på leveren!” siger Chubba.
Julemanden fører forsigtigt kniven skærer tarmene væk. De stinker og der strømmer lort ud på hans fingre. Han smider dem ovre i hjørnet, og tørrer lorten af på maven.
Så skærer han forsigtigt leveren ud, og lægger den ved siden af hovedet.
”Godt arbejde. Vent her en time, så kommer vi tilbage.”
Rummet er større end cellen, og Julemanden kan endda spadsere rundt, mens han spekulerer på, hvordan han kan slippe fri.
Mændende kommer ind igen og siger, “Her har du noget lækkert varmt andebryst”
Hans tænder løber i vand af lugten af det dejlige kød.
Julemanden tygger det i sig. Det er lang tid siden, at han sidst har fået noget at spise.
Han bøvser mæt.
