H an tænker “Hvem er disse folk? Sundhedskommisionen? Hvad er deres ærinde.” De kan være læger, han tænker på en bog af de Sade han læste engang i sin ungdom om en pige, som hed Justine. Hun var from, men var blevet forpint hele sit liv. Hun løber op til et kloster for at søge frelse, men opdager at munkene der, holder en gruppe piger fanget i kælderen, hvor de voldtager, mishandler dem og til sidst dræber dem.
Det kan være sådan nogle læger, som fanger deres patienter. Han hører en let piplen ovre fra hjørnet. En rotte kommer ud af væggen. Han skynder sig derhen. Rotten kan ikke vende sig og flygter ud i cellen. Julemanden river og flår i væggen, men den er robust.
Han hører døren gå op bag ham. Han går hen til døren. En vagt kommer ind. Julemanden får med sin vægt lagt vagten ned og holder ham for næse og mund, mens han ligger ovenpå ham. Vagten kæmper, men han kan intet stille op imod Julemanden.
Efter mordet gennemroder han vagtens lommer og finder en mobiltelefon, han taster nummeret til renen Rudolf.
”Hjælp mig.” hvisker Julemanden.
”Hvem er det?”
”Det er mig Julemanden. Jeg er taget til fange.”
Det er svært at høre, hvad Julemanden siger, da dækningen er dårlig i Flæskesværsdanmark.
”Undskyld hvad? Hvorfor kom du ikke på staden?”
”Jeg er fanget for helvede. Jeg tror, at jeg er i Danmark. Prøv at tracke vores samtale.”
”Tror du ikke bare, du har drukket for meget igen?”
”Jeg er bortført, hører du overhovedet efter, hvad jeg siger!”
”Er du bortført? Ved du, hvad jeg er? Jeg er fuld!”
”Det er ikke for sjovt det her. De siger, de er fra Sundhedkommisionen. Lederen hedder Chubba Guerra. Find frem til hvem de er. De har også Juleanden, de er ved at lave Foie Gras af ham.”
”Det lyder da ellers meget fint – og fransk.”
”De tvinger mad ned i ham.”
”Det lyder da godt. Skål du gamle. Kommer du ned i Stengade senere?”
Julemanden hører tumult i den anden ende af røret.
”Hej, det er Rudolf. Det var en eller anden bums, der tog min mobil.”
Vagter kommer ind.
”Find ud af hvem Chubba Guerra er! Fra Sundhedskommisionen! Han har bortført mig.”
Tumulten fortsætter i mobilen, men får en brat ende, da mobilen bliver sparket ind i væggen.
En af vagterne sparker ham i hovedet så Julemanden flyver ind i væggen. Den ene vagt begynder at trække den døde ud. Julemanden får atter en fod i hovedet.
”Hvad har du gjort?” skriger vagten, imens han sparker og sparker. En anden vagt kommer løbende ind og hiver den vrede vagt bagud.
”Lad Chubba dømme ham. Han ønsker, at han skal være levende i hvert fald i et stykke tid endnu. Kom nu!”
Vagten hidser sig ned og går ud. Den anden vagt bliver stående lidt endnu, og peger på Julemanden.
”Du ved ikke, hvilke problemer du får på grund af det her. Chubba kan blive meget vred.”
Så bliver døren låst. Julemanden er ør. Han folder hænderne og beder til Gud, selvom han godt ved, at han har trukket sig tilbage til sit havebrug.
Alt virker håbløst. Han kan smage sit eget blog. Det løber fra næsen og ned over overskægget og ned på tungen. Det røde blod får ham til at tænke på julen. Han fælder en tåre.


