Skrevet af Hans-Hermann Hoppe.
Her er den essentielle læsning om anarkokapitalisme, som også kan kaldes den naturlige orden, privatejendomsanarki, ordnet anarki, radikal kapitalisme, privatretssamfundet eller samfundet uden en stat. Dette er ikke ment som en udtømmende liste. Faktisk er alene engelsksprogede værker som i øjeblikket er eller forestående på tryk inkluderet.
I. Murray Rothbard I toppen af enhver læseliste om anarkokapitalisme må navnet Murray Rothbard fremgå. Der ville ingen nævneværdig anarkokapitalistisk bevægelse være uden Rothbard. Hans arbejde har inspireret og defineret  tænkningen hos selv libertarianere som eksempelvis R. Nozick, der har afviget væsentligt fra Rothbard både metodologisk og substantielt. Rothbards samlede arbejder er relevant for emnet anarkokapitalisme, men centrale og vigtige er:
The Ethics of Liberty, den mest omfattende præsentation og forsvar for et libertariansk lovkodeks endnu skrevet. Baseret på naturretstraditionen og dets stil med aksiomatisk deduktivt ræsonnement forklarer Rothbard koncepter som menneskets rettigheder, selvejerskab, oprindelig tilegnelse, kontrakter, aggression og straf. Han påviser det moralsk uretfærdige ved staten og anviser slående tilbagevisninger af prominente minimalstatslibertarianere såsom Ludwig von Mises, F.A. Hayek, I. Berlin og Robert Nozick.
I For a New Liberty anvender Rothbard abstrakte libertarianske principper til at løse nuværende problemer med velfærdsstaten. Hvordan ville et statsløst samfund tilvejebringe goder såsom uddannelse, penge, gader, politi, domstole, nationalt forsvar, social understøttelse, miljøbeskyttelse osv. Her finder du svarene.
Power and Market er den mest omfattende teoretiske analyse af de ineffektive og kontraproduktive effekter medfølgende enhver tænkelig form for statslig intervention i markedet fra priskontrol, karteller, anti-trust lovgivning, licenser, told, børnearbejdslovgivning, patenter til enhver form for beskatning (inklusiv Henry Georges foreslåede ”enkeltskat” på jord).
Egalitarianism As a Revolt Against Nature er en pragtfuld samling af Rothbards essays om filosofiske, økonomiske og historiske aspekter af libertarianismen lige fra krig og revolution til børns og kvinders frigørelse. Rothbard viser sin intelektuelle gæld til både Ludwig von Mises og østrigsk økonomi (praxeologi) samt til Lysander Spooner og Benjamin Tucker og individualistisk-minarkistisk politisk filosofi. Denne samling er den bedste enkelstående introduktion til Rothbard og hans libertarianske videnskabelige arbejde.
Conceived in Liberty er en omfattende narrativ historie i fire bind om kolonitidens Amerika samt libertarianske idéer og bevægelsers rolle. Rothbards autoritative An Austrian Perspective on the History of Economic Thought i to bind sporer den åndshistoriske udvikling af liberteriansk økonomisk og filosofisk tænkning. The Irrepressible Rothbard indeholder herlige libertarianske kommentarer til politiske, sociale, og kulturelle emner skrevet i løbet af det sidste årti af Rothbards liv.
Justin Raimondo har skrevet den indsigtsfulde biografi Murray N. Rothbard: An Enemy of the State.
Den østrigsk-libertarianske tradition, som påbegyndt af Rothbard, er fortsat af Hans-Hermann Hoppe. I Democracy – The God that Failed anser Hoppe monarkiet som værende mere fordelagtigt end demokratiet, men kritiserer dog begge for at være etisk og økonomisk ineffektive og advokerer istedet for en naturlig orden med kompetitive sikkerheds- og forsikringsudbydere. Han reviderer grundlæggende konventionelle tolkninger af historien og tager centrale problemstillinger ved den libertarianske strategi op til revision. The Economics and Ethics of Private Property indeholder Hoppes aksiomatiske forsvar for princippet om selvejerskab og oprindelig tilegnelse – enhver, der argumenterer imod disse principper, foretager en performativ eller praktisk selvmodsigelse.
The Myth of National Defense er en essaysamling med internationale samfundsforskere, som bidragydere om forholdet mellem staten og krig samt muligheden for ikke-statslig beskyttelse af ejendom – af militser, lejesoldater, guerrillasoldater, beskyttelsesforsikringsselskaber osv.
II. Alternative tilgange til anarkokapitalisme
De følgende forfattere kommer til lignende konklusioner, men når dem på forskellig vis og med varierende stil. Imens Rothbard og Hoppe er naturretstænkere og praxeologer, eksisterer både utilitaristiske, deontiske, empiristiske, historicistiske, positivistiske og eklektiske forsvarere af anarkokapitalisme.
Randy E. Barnetts The Structure of Liberty er en fremragende diskussion af forudsætningerne for et liberaltlibertariansk samfund fra en advokats og retsteoretikers synspunkt. Stærkt inspireret af F.A Hayek benytter Barnett ”polycentrisk konstitutionel orden” for anarkokapitalisme.
Bruce L. Bensons The Enterprise of Law er det mest omfattende empirisk-historiske studie i anarkokapitalismen. Benson leverer rigeligt med empiriske vidnesbyrd for den effektive drift af markedsproduceret lov og orden. Bensons efterfølger To Serve and Protect kan ligeledes anbefales.
David D. Friedmans The Machinery of Freedom præsenterer det utilitarisitiske forsvar for anarkokapitalismen – kort, letlæselig og anvendt på mange områder fra uddannelse til ejendomsbeskyttelse.
Anthony de Jasay foretrækker en deontologisk tilgang til etik. Hans skriveri – i The State, i Choice, Contract, Consent og den glimrende essaysamling Against Politics – er teoretisk med et skær af neoklassicisme og spilteoreti. Brilliant kritik af public choice og constitutional economics – og den minarkistiske forestilling.
Morris og Linda Tannehills The Market for Liberty har et udtrykkeligt Randiansk præg. Men forfatterne anvender Ayn Rands pro-statslige argumenter til at understøtte modsatrettede anarkistiske konklusioner. Enestående omend negligeret analyse om driften af konkurrerende sikkerhedsudbydere (forsikringsselskaber, mæglervirksomheder osv.)
III. Forløbere for den moderne anarkokapitalisme
Den moderne anarkokapitalistiske intellektuelle bevægelse har enkelte fremtrædende forløbere fra det nittende og tidlige tyvende århundrede. Omend til tider mangelfuldt – spørgsmålet om ejerskab af jord i traditionen fra Herbert Spencer samt teorien om penge og renter i traditionen fra Spooner-Tucker – vil de følgende titler forblive uundværlige og overvejende uovertrufne. (Denne liste er systematisk og kronologisk snarere end alfabetisk.)
Gustave de Molinaris banebrydende aritkel The Production of Security fra 1849 er formentlig det vigtigste bidrag til moderne anarkokapitalistisk teori. Molinari argumenterer for at monopoler er dårlige for forbrugere og at dette også gør sig gældende i tilfælde af monopol på beskyttelse. Konkurrence inden for produktion af sikkerhed som ved enhver anden form for produktion forlanges.
Herbert Spencers Social Statics er en iøjnefaldende filosofisk diskussion af naturlige rettigheder i traditionen fra John Locke. Spencer forsvarer retten til at sætte sig ud over staten. Hans Principles of Ethics er ligeledes stærkt anbefalelsesværdig.
Aubert Herbert er en elev af Spencer. I The Right and Wrong of Compulsion by the State udvikler Herbert den Spencerianske idé om lige frihed til dets logisk konsistente anarkokapitalistiske slutning. Herbert er Voluntaryismens fader.
Lysander Spooner er en amerikansk advokat og retsteoretiker fra det nittende århundrede. Ingen, der har læst ”No Treason” fra The Lysander Spooner Reader, vil nogensinde se staten med de samme øjne. Spooner flår idéen om en social kontrakt fra hinanden.
En koncis historie om individualistisk-anarkistisk tænkning og den relaterede bevægelse i det nittende århundredes Amerika med særligt fokus på Spooner og Benjamin Tucker findes i James J. Martins Men Against the State.
Franz Oppenheimer er en venstreanarkistisk tysk sociolog. I The State skelner han mellem den økonomiske (fredelige og produktive) og den politiske (tvungne og parasitære) måde at erhverve rigdomme på og han forklarer, hvorledes staten er et instrument for udnyttelse og dominans.
Albert J. Nock er påvirket af Franz Oppenheimer. I Our Enemy, the State gør han rede for statens samfundsfjendtlige og aggressive natur og han skelner skarpt mellem en frivilligt anerkendt autoritet og staten. Nock inspirerede til gengæld Frank Chodorov som skulle påvirke en ung Murray Rothbard. I hans Fugitive Essays – en samling pro-marked og antistats politiske og økonomiske tekster – går Chodorov hårdt imod skatter, som han kalder røveri.
IV. Beslægtede værker
Følgende værker er uvurderlige i forhold til at opnå en dybtgående forståelse af frihed, den naturlige orden og staten omend de ikke direkte angår anarkokapitalisme og er skrevet af mindre radikale eller sågar slet ikke libertarianske forfattere.
John V. Densons The Cost of War er en samling essays af en fremtrædende gruppe libertarianske og paleø-konservative lærde fra forskellige discipliner. Statens aggressive natur blotlægges. Formentlig den stærkeste antikrigsbog nogensinde. Densons samling Reassessing the Presidency om statsmagtens vækst kan også anbefale.
David Gordons Secession, State and Liberty er en essaysamling af nutidige filosoffer, økonomer og historikere i forsvar for retten til at løsrive sig staten.
Friedrich A. Hayeks Law, Legislation, and Liberty bind I er et vigtigt studie i den “spontane” evolution af loven samt sondringen mellem lov kontra lovgivning og privat kontra offentlig ret.
Bertrand de Jouvenels On Power er en fremragende redegørelse for den tiltagende magt hos staten med mange vigtige insigter om aristokratiets rolle som forsvarer af frihed og massedemokratiet som en fortaler for statens magt. Relateret hertil og ligeledes anbefalelsesværdig er hans Sovereignty.
Étienne de la Boéties The Politics of Obedience er den klassiske sekstende århundredes undersøgelse af kilden til statens magt. La Boétie viser at statens magt udelukkende hviler på den offentlige ”mening”.Antydningsvis kan enhver stat manes i jorden – øjeblikkeligt og uden vold – ved simpelthen at ændre den offentlige mening.
Bruno Leonis Freedom and the Law er en tidligere, og på nogle punkter bedre behandling af samme emner som diskuteret af Hayek. Leoni skildrer Romerretten som værende fundet af selvstændige dommere snarere end vedtaget eller lovgivet af en central myndighed – og dermed beslægtet med engelsk sædvaneret.
Robert Nisbets The Quest for Community (tidligere udgivet under den mere beskrivende titel Community and Power) gør rede for de sociale institutioners beskyttende funktioner og tendensen til, at staten svækker og ødelægger disse institutioner for at kunne opnå total kontrol over det enkeltstående individ.
The Journal of Libertarian Studies (An Interdisciplinary Quarterly Review) grundlagt af Murray N. Rothbard og nu redigeret af Hans-Hermann Hoppe er en uundværlig resource for enhver seriøs studerende af anarkokapitalisme og den libertarianske lære.
De følgende JLS artikler beskæftiger sig direkte med anarkokapitalisme:
Anderson, Terry, and P.J. Hill, “The American Experiment in Anarcho-Capitalism.” Vol. 3, No. 1
Barnett, Randy E., “Whither Anarchy? Has Robert Nozick Justified the State?,” Vol. 1, No. 1, og  “Toward a Theory of Legal Naturalism,” Vol. 2, No.2.
Benson, Bruce L., “Enforcement of Private Property Rights in Primitive Societies,”Vol. 9, No. 1,
Customary Law with Private Means of Resolving Disputes and Dispensing Justice,” Vol. 9, No. 2,
Reciprocal Exchange as the Basis for Recognition of Law,” Vol. 10, No. 1,
Restitution in Theory and Practice,” Vol. 12, No. 1.
Block, Walter, “Free Market Transportation: Denationalizing the Roads,” Vol. 3, No. 2,
Hayek’s Road to Serfdom,” Vol. 12, No. 2.
Childs, Roy A. Jr., “The Invisible Hand Strikes Back,” Vol. 1, No. 1.
Cuzan, Alfred G., “Do We Ever Really Get Out Of Anarchy?,” Vol. 3, No. 2.
Davidson, James D., “Note on Anarchy, State, and Utopia,” Vol. 1, No. 4.
Eshelman, Larry, “Might versus Right,” Vol. 12, No. 1.
Evers, Williamson M., “Toward a Reformulation of the Law of Contracts,” Vol. 1, No. 1,
The Law of Omissions and Neglect of Children,” Vol. 2, No. 1.
Ferrara, Peter J., “Retribution and Restitution: A Synthesis,” Vol. 6, No. 2.
Fielding, Karl T., “The Role of Personal Justice in Anarcho-Capitalism,” Vol. 2, No. 3.
Grinder, Walter E., and John Hagel, III, “Toward a Theory of State Capitalism,” Vol. 1, No. 1.
Hart, David M., “Gustave de Molinari and the Anti-Statist Liberal Tradition,” 3 parts, Vol. 5, No. 3 to Vol. 6, No. 1.
Hoppe, Hans-Hermann, “Fallacies of Public Goods Theory and the Production of Security,” Vol. 9, No. 1,
——, “Marxist and Austrian Class Analysis,” Vol. 9, No. 2,
——, “The Private Production of Defense,” Vol. 14, No. 1.
Kinsella, N. Stephan, “Punishment and Proportionality,” Vol. 12, No. 1,
——, “New Rationalist Directions in Libertarian Rights Theory,” Vol. 12, No. 2,
——, “Inalienability and Punishment,” Vol. 14, No. 1.
Liggio, Leonard P., “Charles Dunoyer and French Classical Liberalism,” Vol. 1, No. 3.
Mack, Eric, “Voluntaryism: The Political Thought of Auberon Herbert,” Vol. 2, No. 4.
McElroy, Wendy, “The Culture of Individualist Anarchism in Late 19th-Century America,” Vol. 5, No. 3.
McGee, Robert W., “Secession Reconsidered,” Vol. 11, No. 1.
Osterfeld, David, “Internal Inconsistencies in Arguments for Government: Nozick, Rand, Hospers,” Vol. 4, No. 3
——, “Anarchism and the Public Goods Issue: Law, Courts, and the Police,” Vol. 9, No. 1.
Paul, Jeffrey, “Nozick, Anarchism, and Procedural Rights,” Vol. 1, No. 4
Peden, Joseph R., “Property Rights in Celtic Irish Law,” Vol. 1, No. 2.
Peterson, Steven A., “Moral Development and Critiques of Anarchism,” Vol. 8, No. 2.
Raico, Ralph, “Classical Liberal Exploitation Theory,” Vol. 1, No. 3.
Rothbard, Murray N., “Robert Nozick and the Immaculate Conceptionof the State,” Vol. 1, No. 1,
——, “Concepts of the Role of Intellectuals in Social Change Toward Laissez Faire,” Vol. 9, No. 2,
——, “Nations by Consent: Decomposing the Nation-State,” Vol. 11, No. 1.
Sanders, John T., “The Free Market Model versus Government: A Reply to Nozick,” Vol. 1, No. 1.
Smith, George H., “Justice Entrepreneurship in a Free Market,” Vol. 3, No. 4 (med kommentarerer fra Steven Strasnick, Robert Formani og Randy Barnett og et svar fra George Smith og her.)
Sneed, John D., “Order without Law: Where will Anarchists Keep the Madmen?,” Vol. 1, No. 2.
Stringham, Edward, “Market Chosen Law,” Vol. 14, No. 1.
Tinsley, Patrick, “Private Police: A Note,” Vol. 14, No. 1.
Watner, Carl, “The Proprietary Theory of Justice in the Libertarian Tradition,” Vol. 6, No. 3–4.
Oversat af Nicklas Augustine, marts 2012

Join the Conversation

42 Comments

  1. “…anarkokapitalisme, som også kan kaldes den naturlige orden…”
    Den naturlige orden – really?
    Jeg afsikrer med det samme min dogmatik-skyder når jeg hører nogen ideologi gøre krav på det naturlige eller sandheden.
    Jeg er ellers ikke uvenligt stemt over for anarkokapitalisme, men det er altså at stramme den en tand for meget.
    DBH
    Jakob

    1. Hans-Hermann Hoppe benytter sig af begrebet “natural order”. Han anser begrebet som værende dækkende for beskrivelsen af udkommet ved menneskelig handlen i et “non-coercive environment” – og han foretrækker således “natural order” frem for demokrati eller monarki.

    2. Jakob, du er ikke galt på den. Hoppe anser sin samfundsorden for naturlig, og som Nicklas siger, som det, der er udkommet hvis ikke der gribes ind. Han er fortaler for en særlig slags konservativ anti-statsideologi, er racist, hader bøsser, etc. Jeg synes personligt at han er den værste repræsentant for anarko-kapitalisme, da hans vision om et statsløst samfund er en autoritær våd drøm. I stedet for staten, er det bare andre, der svinger pisken. Jeg anerkender dog at han har sine øjeblikke i forbindelse med analyser og den slags.
      Hvis du er interesseret i anarko-kapitalisme, eller andre former for frimarkeds-anarkisme, så anbefaler jeg at du ser på David Friedmans “Machinery of Freedom”, eller tjekker antologien “Markets not Capitalism”, som du kan hente gratis her: http://radgeek.com/gt/2011/10/Markets-Not-Capitalism-2011-Chartier-and-Johnson.pdf
      Desuden kommer du ikke udenom Rothbard, som er uundgåelig, hvis man er interesseret i anarko-kapitalisme.

        1.  Hans skrifter. F.eks. side 218 i “Democracy the God That Failed”:
          “There can be no tolerance toward democrats and communists in a
          libertarian social order. They will have to be physically separated and
          expelled from society. Likewise, in a covenant founded for the purpose
          of protecting family and kin, there can be no tolerance toward those
          habitually promoting lifestyles incompatible with this goal. They–the
          advocates of alternative, non-family and kin-centred lifestyles such
          as, for instance, individual hedonism, parasitism, nature-environment
          worship, homosexuality, or communism–will have to be physically
          removed from society, too, if one is to maintain a libertarian order.”
          Dette er hans “naturlige orden”. Hoppe er jo stærkt konservativ, og han mener at det statsløse samfund nødvendigvis må hænge sammen med konservatismen. Det er også derfor Hoppe på ingen måde kan siges at være anarkist, men simpelthen bare anti-stat, så han kan indsætte sin egen autoritære dagsorden.  Angående racismen, så advokerer Hoppe, ligesom mange højreekstremistiske grupper, etnisk separatisme. Endvidere er hans forestillinger om kultur så deterministiske, at han kan sige at anvende det på samme måde som racebegrebet.
          Jeg mener at Hoppe er decideret autoritær på mange punkter, og dette kommer frem i hans syn på indvandring, som jeg har skrevet en kritik af her: http://www.agorist.dk/?p=71

          1. Jeg tænkte nok, at du ville benytte dette eksempel fra Democracy the God that Failed. Det er ærgerligt at man stadigvæk ser denne passage florere på nettet. Som han selv, for 7 år siden bemærkede i My Battle With The Thought Police (http://mises.org/daily/1792) er det tekstbid, der isoleret set virker idiotisk, men i dets kontekst tydeligt siger intet mere kontroversielt end: ”
            the Catholic Church should excommunicate those violating its fundamental precepts or that a nudist colony should expel those insisting on wearing bathing suits “. Det er meget problematisk at (især left-libertarians) benytter passagen ude af dens kontekst til at antyde, at HHH skulle være homofob, fascist eller lign.
            Angående racismen så er det jo trods alt vigtigt at påpege, at for Hoppe skal retten til at diskriminere på privat ejendom forsvares. Dette er ingen vel imod (!). Som han skriver: “the authority to admit or exclude should be stripped from the hands of the central government and re-assigned to the states, provinces, cities, towns, villages, residential districts, and ultimately to private property owners and their voluntary association”. 

          2. Jeg kender til hans forsøg på at krybe udenom anklagerne, men hvis du sammenholder citatet med resten af hans produktion er der ingen tvivl om hans homofobi, og svaret er IMO intellektuelt uærligt. Det er i øvrigt ikke især left-libertarians, der kritiserer HHH for dette. Cato Institute folk og mange andre, har gjort præcis det samme. HHH har en tendens til at se folk som left-libertarians, der slet ikke er det. Nok fordi han selv er så langt til højre.
            Det er IMO langt mere problematisk at Mises Institute tilhængere forsøger at forsvare det, og ser bort fra hans stærkt autoritære tendenser. Læs citatet igen, og se at der henvises explicit til “libertarian order”, og at homoseksuelle altså strider mod denne. Det er så heller ikke det eneste tilfælde,hvor han er kommet med den slags udtalelser. Forsøgene på at bortforklare er latterlige.
            Ang. racisme, så er det IMO ikke i orden at være racist, nej. Den slags skal ikke accepteres som godt eller ønskeligt. Man skal selvfølgelig ikke bruge vold mod racister, men man skal aktivt bekæmpe den slags med ikke-voldelige midler. Du rammer ind i et af de store problemer med anarko-kapitalismen her: Fordi den kun er inspireret af anarkisme, men ikke ER anarkisme, har den simpelthen ikke værktøj til at forholde sig til undertrykkelse med mindre der er tale om direkte vold. Det er et fint sted at starte, men verden er mere kompliceret end det. Libertas holdt f.eks. et arrangement om østrigsk økonomi forleden med en kendt racist, der helt åbent støtter op om nazister og indtil for nylig var MEF-kandiat for DF. Der ville jeg nok have valgt at boykotte den slags personer, fordi de skal vide at de er uønskede. Men netop fordi man kun kan se undertrykkelse i form af direkte vold, så bliver man blind overfor den slags.
            Hoppe er helt tydeligt og klart racist. Der er INGEN tvivl om det, og han argumenterer for at staten skal forfølge politikker baseret på racisme, der i øvrigt uden tvivl vil krænke ikke-agressionsprincippet, som påpeget i den kritik jeg linkede til ovenfor.  Han er således ikke engang konsistent med NAP, og det må selv den mest “plumb line” libertarianer vel finde problematisk?
            Min kritik kommer selvfølgelig fra det faktum at jeg er anarkist og derfor forholder mig kritisk til autoritære strømninger, ligegyldigt hvor de kommer fra. Hoppe er kun imod det, hvis det kommer fra staten. Jeg er imod alle autoriteter, ikke kun statens. HHHs vision om racerene gated communities hvor man kan slavebinde folk er ikke min vision om en bedre verden.
            Min holdning til HHH er sådan set ganske simpel: Siger han noget fornuftigt, jamen så brug det, læs det, etc. Han har jo sine øjeblikk, men lad være med at lukke øjnene for hans fejl og mangler. Dem er der nu engang mange af 🙂

          3. Man skal naturligvis være kritisk overfor Hoppe såvel som alle andre tænkere. Det er en indlysende banalitet. Men jeg er på ingen måde overbevist af dine argumenter ift. at HHH skulle være en autoritær, racistisk homofob. Jeg har svært ved at se hvad dine subjektive præferencer imod racister, nazister eller andre grupperinger er andet end… subjektive præferencer. Jeg ville ligeledes personligt afsky lignende grupperinger såsom satanister, racister mv. Men ønsker satanister at etablere deres eget frivillige fællesskab, så er det deres valg, og jeg vil ligeledes kunne have forståelse for deres ret til at diskriminere og dermed udelukke andre religiøse grupperinger i deres satanistiske fællesskab. Det er udelukkende staten, som ikke kan forsvares på nogen måde. Alt andet er og bliver subjektive præferencer ift. hvordan et samfund derefter skal indrettes. Dette er også HHH’s pointe.
            At han så forsøger at analysere hvordan et demokrati ville handle såfremt antaget, at de skulle opføre sig som værende “ejere” a la monarker i samfundet er en empirisk diskussion og HHH skriver således også at dette ikke er en a priori analyse, der indeholder apodiktiske sandheder. Man kan således her sagtens være uenig i HHH’s konklusioner uden af den grund at skulle fordømme hans glimrende tanker i øvrigt.
            HHH’s antagelse om at mennesker har en tendens til at bo i fællesskaber, hvor man deler kultur/sprog/religion/etnicitet er således på ingen måde nødvendigvis gældende, men synes dog at være ganske empirisk kompatibel med virkelighedens erfaringer. Men at Hoppes løsningsforslag til den “fjerde-bedste løsning” (efter anarki/naturlig orden, decentralisering/privatisering og monarki) så er, at staten skal forsøge at imitere den udvikling, som HHH forudser vil forekomme i et anarki, er noget besynderligt – her er vi vist helt enige. Men hele analysen omkring forced integration, statens rationale for at opløse lokale identiteter mv. er trods alt ganske interessant.

  2. “…anarkokapitalisme, som også kan kaldes den naturlige orden…”
    Den naturlige orden – really?
    Jeg afsikrer med det samme min dogmatik-skyder når jeg hører nogen ideologi gøre krav på det naturlige eller sandheden.
    Jeg er ellers ikke uvenligt stemt over for anarkokapitalisme, men det er altså at stramme den en tand for meget.
    DBH
    Jakob

    1. Hans-Hermann Hoppe benytter sig af begrebet “natural order”. Han anser begrebet som værende dækkende for beskrivelsen af udkommet ved menneskelig handlen i et “non-coercive environment” – og han foretrækker således “natural order” frem for demokrati eller monarki.

    2. Jakob, du er ikke galt på den. Hoppe anser sin samfundsorden for naturlig, og som Nicklas siger, som det, der er udkommet hvis ikke der gribes ind. Han er fortaler for en særlig slags konservativ anti-statsideologi, er racist, hader bøsser, etc. Jeg synes personligt at han er den værste repræsentant for anarko-kapitalisme, da hans vision om et statsløst samfund er en autoritær våd drøm. I stedet for staten, er det bare andre, der svinger pisken. Jeg anerkender dog at han har sine øjeblikke i forbindelse med analyser og den slags.
      Hvis du er interesseret i anarko-kapitalisme, eller andre former for frimarkeds-anarkisme, så anbefaler jeg at du ser på David Friedmans “Machinery of Freedom”, eller tjekker antologien “Markets not Capitalism”, som du kan hente gratis her: http://radgeek.com/gt/2011/10/Markets-Not-Capitalism-2011-Chartier-and-Johnson.pdf
      Desuden kommer du ikke udenom Rothbard, som er uundgåelig, hvis man er interesseret i anarko-kapitalisme.

        1.  Hans skrifter. F.eks. side 218 i “Democracy the God That Failed”:
          “There can be no tolerance toward democrats and communists in a
          libertarian social order. They will have to be physically separated and
          expelled from society. Likewise, in a covenant founded for the purpose
          of protecting family and kin, there can be no tolerance toward those
          habitually promoting lifestyles incompatible with this goal. They–the
          advocates of alternative, non-family and kin-centred lifestyles such
          as, for instance, individual hedonism, parasitism, nature-environment
          worship, homosexuality, or communism–will have to be physically
          removed from society, too, if one is to maintain a libertarian order.”
          Dette er hans “naturlige orden”. Hoppe er jo stærkt konservativ, og han mener at det statsløse samfund nødvendigvis må hænge sammen med konservatismen. Det er også derfor Hoppe på ingen måde kan siges at være anarkist, men simpelthen bare anti-stat, så han kan indsætte sin egen autoritære dagsorden.  Angående racismen, så advokerer Hoppe, ligesom mange højreekstremistiske grupper, etnisk separatisme. Endvidere er hans forestillinger om kultur så deterministiske, at han kan sige at anvende det på samme måde som racebegrebet.
          Jeg mener at Hoppe er decideret autoritær på mange punkter, og dette kommer frem i hans syn på indvandring, som jeg har skrevet en kritik af her: http://www.agorist.dk/?p=71

          1. Jeg tænkte nok, at du ville benytte dette eksempel fra Democracy the God that Failed. Det er ærgerligt at man stadigvæk ser denne passage florere på nettet. Som han selv, for 7 år siden bemærkede i My Battle With The Thought Police (http://mises.org/daily/1792) er det tekstbid, der isoleret set virker idiotisk, men i dets kontekst tydeligt siger intet mere kontroversielt end: ”
            the Catholic Church should excommunicate those violating its fundamental precepts or that a nudist colony should expel those insisting on wearing bathing suits “. Det er meget problematisk at (især left-libertarians) benytter passagen ude af dens kontekst til at antyde, at HHH skulle være homofob, fascist eller lign.
            Angående racismen så er det jo trods alt vigtigt at påpege, at for Hoppe skal retten til at diskriminere på privat ejendom forsvares. Dette er ingen vel imod (!). Som han skriver: “the authority to admit or exclude should be stripped from the hands of the central government and re-assigned to the states, provinces, cities, towns, villages, residential districts, and ultimately to private property owners and their voluntary association”. 

          2. Jeg kender til hans forsøg på at krybe udenom anklagerne, men hvis du sammenholder citatet med resten af hans produktion er der ingen tvivl om hans homofobi, og svaret er IMO intellektuelt uærligt. Det er i øvrigt ikke især left-libertarians, der kritiserer HHH for dette. Cato Institute folk og mange andre, har gjort præcis det samme. HHH har en tendens til at se folk som left-libertarians, der slet ikke er det. Nok fordi han selv er så langt til højre.
            Det er IMO langt mere problematisk at Mises Institute tilhængere forsøger at forsvare det, og ser bort fra hans stærkt autoritære tendenser. Læs citatet igen, og se at der henvises explicit til “libertarian order”, og at homoseksuelle altså strider mod denne. Det er så heller ikke det eneste tilfælde,hvor han er kommet med den slags udtalelser. Forsøgene på at bortforklare er latterlige.
            Ang. racisme, så er det IMO ikke i orden at være racist, nej. Den slags skal ikke accepteres som godt eller ønskeligt. Man skal selvfølgelig ikke bruge vold mod racister, men man skal aktivt bekæmpe den slags med ikke-voldelige midler. Du rammer ind i et af de store problemer med anarko-kapitalismen her: Fordi den kun er inspireret af anarkisme, men ikke ER anarkisme, har den simpelthen ikke værktøj til at forholde sig til undertrykkelse med mindre der er tale om direkte vold. Det er et fint sted at starte, men verden er mere kompliceret end det. Libertas holdt f.eks. et arrangement om østrigsk økonomi forleden med en kendt racist, der helt åbent støtter op om nazister og indtil for nylig var MEF-kandiat for DF. Der ville jeg nok have valgt at boykotte den slags personer, fordi de skal vide at de er uønskede. Men netop fordi man kun kan se undertrykkelse i form af direkte vold, så bliver man blind overfor den slags.
            Hoppe er helt tydeligt og klart racist. Der er INGEN tvivl om det, og han argumenterer for at staten skal forfølge politikker baseret på racisme, der i øvrigt uden tvivl vil krænke ikke-agressionsprincippet, som påpeget i den kritik jeg linkede til ovenfor.  Han er således ikke engang konsistent med NAP, og det må selv den mest “plumb line” libertarianer vel finde problematisk?
            Min kritik kommer selvfølgelig fra det faktum at jeg er anarkist og derfor forholder mig kritisk til autoritære strømninger, ligegyldigt hvor de kommer fra. Hoppe er kun imod det, hvis det kommer fra staten. Jeg er imod alle autoriteter, ikke kun statens. HHHs vision om racerene gated communities hvor man kan slavebinde folk er ikke min vision om en bedre verden.
            Min holdning til HHH er sådan set ganske simpel: Siger han noget fornuftigt, jamen så brug det, læs det, etc. Han har jo sine øjeblikk, men lad være med at lukke øjnene for hans fejl og mangler. Dem er der nu engang mange af 🙂

          3. Man skal naturligvis være kritisk overfor Hoppe såvel som alle andre tænkere. Det er en indlysende banalitet. Men jeg er på ingen måde overbevist af dine argumenter ift. at HHH skulle være en autoritær, racistisk homofob. Jeg har svært ved at se hvad dine subjektive præferencer imod racister, nazister eller andre grupperinger er andet end… subjektive præferencer. Jeg ville ligeledes personligt afsky lignende grupperinger såsom satanister, racister mv. Men ønsker satanister at etablere deres eget frivillige fællesskab, så er det deres valg, og jeg vil ligeledes kunne have forståelse for deres ret til at diskriminere og dermed udelukke andre religiøse grupperinger i deres satanistiske fællesskab. Det er udelukkende staten, som ikke kan forsvares på nogen måde. Alt andet er og bliver subjektive præferencer ift. hvordan et samfund derefter skal indrettes. Dette er også HHH’s pointe.
            At han så forsøger at analysere hvordan et demokrati ville handle såfremt antaget, at de skulle opføre sig som værende “ejere” a la monarker i samfundet er en empirisk diskussion og HHH skriver således også at dette ikke er en a priori analyse, der indeholder apodiktiske sandheder. Man kan således her sagtens være uenig i HHH’s konklusioner uden af den grund at skulle fordømme hans glimrende tanker i øvrigt.
            HHH’s antagelse om at mennesker har en tendens til at bo i fællesskaber, hvor man deler kultur/sprog/religion/etnicitet er således på ingen måde nødvendigvis gældende, men synes dog at være ganske empirisk kompatibel med virkelighedens erfaringer. Men at Hoppes løsningsforslag til den “fjerde-bedste løsning” (efter anarki/naturlig orden, decentralisering/privatisering og monarki) så er, at staten skal forsøge at imitere den udvikling, som HHH forudser vil forekomme i et anarki, er noget besynderligt – her er vi vist helt enige. Men hele analysen omkring forced integration, statens rationale for at opløse lokale identiteter mv. er trods alt ganske interessant.

      1. Jeg kender godt til HHH, men da jeg kun har læst lidt sporadiske artikler af ham kan jeg ikke bidrage med noget til debatten ud over lidt mavefornemmelser. Dem vil jeg fri jer for.
        Derimod har ligesom dig i mange år fulgt med på bl.a. Liberator, Mises.org, Cato.org, o.lign. og jeg er lidt på samme vis som dig kommet frem til en del begrænsninger ved de gængse Anarkokapitalistiske teorier.
        Det er, IMO, slående hvor stor en del af teorierne der bygger på et (ofte implicit) økonomisk grundlag. Det er specielt sjovt hvis man har læst noget hardcore marxistisk teori og derefter læser noget AnCap. Marxister og AnCappere er i store træk ret ens. Fælles for dem er bl.a. at man tager en økonomisk (for AnCapperne oftest østrigsk) analysemodel og lægger ned over alting. Man forsøger at koge alt ned til et spørgsmål om økonomiske interesser.
        Jeg læser selv økonomi og kan sagtens se mange områder hvor det er nyttigt at anlægge et økonomisk perspektiv og at en forsimplet antagelse om rationel, egennyttigt optimerende adfærd er en god tilnærmelse til virkeligheden i mange modeller. Men hvis man – som visse AnCap’ere gør – (ubevidst) lægger en sådan model ned over hele ens virkelighedsopfattelse, så kan man ende ud i nogle bizarre situationer hvor man f.eks. uproblematisk associerer sig med HHH fordi de deler ens økonomiske verdensopfattelse.
        Man mangler ganske enkelt et analyseapparat med et ikke-økonomisk fundament til at se på andre forhold i tilværelsen.
        I lang tid undrede jeg mig også over hvorfor _alle_ tilhængere af østrigsk økonomi var politisk liberale/libertære. En Kenyesiansk AnCap’er er f.eks. en selvmodsigelse. Men med ovenstående taget i betragtning giver det nu meget bedre mening for mig. Østrigsk økonomi og libertarianisme (specielt anarkokapitalisme) er uadskillelige størrelser. Endnu en grund til at min dogmatikskyder er afsikret.
        Men Daniel, tak for linket. Jeg må snart få taget mig tid til at læse noget Rothbard og Friedman.

        1. “En Kenyesiansk AnCap’er er f.eks. en selvmodsigelse.”
          Man kan vel godt i teorien forestille sig en person, som økonomisk set mener, at keynesianisme vil skabe det rigeste og mest vækstende samfund, men som pga. moralfilosofiske årsager ikke kan støtte at implementere det, fordi der skal benyttes tvang.

  3. Fortsat fra diskussionen nedenfor pga. formatteringsproblemer.
    Tjah, jeg synes nu ellers det er RET SVÆRT at komme udenom hans racisme og homofobi, når han selv skriver det 🙂
    Denne her diskussion er et godt eksempel på hvad jeg finder er et
    problem ved den forsimplede analyse, som anarko-kapitalismen udspringer
    af. Du anser det ikke for noget problem at være racist, som jeg læser det, omend du ikke sympatiserer med det. Det eneste problem for dig er om man vil gennemtvinge sine synspunkter med vold. Fint nok, men det ignorerer bare den sammenhæng der er mellem tvang og synspunkter. Det ignorerer hele den kulturelle del af hvordan verden hænger sammen.
    Politikker som f.eks. dem Hoppe foreslår og ønsker gennemført via tvang i forhold til indvandring er jo netop resultatet af disse holdninger, og ligeledes er hans ønske om at bruge statens voldsmonopol til at gennemføre det også. Det er fordi han er konservativ, racist og autoritær. Var han anarkist, ville han slet ikke gå den vej. De politikker vi ser i den verden vi lever i, er resultater af de idéer vi har, og nogle idéer er bare ikke særligt fordrende for frihed, som f.eks. mange af dem som HHH fremfører. Den adskillelse som mange libertarianere forsøger at lave mellem idéer og handling er, som jeg ser det, uholdbar. Jeg anerkender helt klart at der er forskel på at ville anvende vold og udtale sig, men det betyder ikke at man ikke skal bekæmpe dårlige idéer. Det skal man bestemt, men midlerne skal selvfølgelig være passende. Dvs. fredelige, ikke-voldelige midler. Argumentér imod hans konservative racistiske opkast, lad være med at støtte ham, boykot ham ,etc.
    Jeg er helt med på hvor du står. Jeg har haft præcis de samme holdninger for nogle år siden, men efter mange år som libertarianer og anarko-kapitalist, så blev jeg opmærksom på at en af problemerne ved udelukkende at bruge disse tilgange er at man er ude af stand til at forholde sig til andre former for undertrykkelse, og ude af stand til at forbinde årsag og virkning, fordi alt gøres til et spørgsmål om NAP eller ej. Det er bare en fattig måde at gå til verden på.
    Jeg anser anarko-kapitalister for at være fellow travellers, så jeg har det helt fint med den tilgang, selv om jeg er kritisk overfor den. Det vil jeg gerne gøre klart. Jeg er sikker på at vi ikke bliver enige om dette emne, men jeg ville i det mindste forklare dig hvorfor jeg mener som jeg gør. For mig er de anti-autoritære idéer noget jeg anvender på alle relationer, ikke kun dem til staten. Det ser jeg som langt mere konsistent end at klage sig over statens magt, men samtidig anerkende autoritære relationer når de kommer fra andet hold.

    1. Som du selv bemærker er vi langt hen af vejen enige. Det virker dog også som om, at du er mere enig med HHH, end du selv aner. Du skriver “nogle idéer er bare ikke særligt fordrende for frihed … [og] skal bekæmpes” – dette var netop HHH’s pointe i det udskældte citat, du tidligere fremhævede. Såfremt man ønsker at etablere frivillige fællesskaber, eksempelvis stærkt libertære, vil det i Hoppes øjne være naturligt at diskriminere imod særlige grupperinger såsom kommunister. Ønsker man at etablere et fællesskab, hvis formål er “protecting family and kin”, vil det være naturligt at diskriminere mod / bekæmpe andre grupperinger.
      Som tidligere skrevet er HHH’s idé om at anvende staten til at opnå bestemte idéer naturligvis forkastelig. Men lad os være retfærdige ved HHH – han bemærker som sagt at det er den 4.-5. idé i rækken efter eg., “natural order” og decentralisering/privatisering. Det er altså kun de afsluttende bemærkninger i teksten On Free Immigration and Forced Integration, der er problematiske som jeg ser, og det skal understreges at HHH’s besynderlige forslag ikke på nogen måde er – og dette skjules heller ikke for læseren – den mest optimale løsning. Dette er i mine øjne ikke nok til fuldkommen at afvise en så stor tænker . Når det er sagt, så er HHH’s tanker omkring immigration utvivlsomt noget rod.

      1.  ” Det virker dog også som om, at du er mere enig med HHH, end du selv aner.”
        – Nej, det er jeg sådan set klar over. Der er en lighed, men også en gigantisk forskel. Hoppe argumenterer for noget autoritært, jeg argumenterer for det præcis modsatte, så det er kun hvis man ser bort fra indholdet at ligheden består. Så det tydeligggør egentlig blot min pointe.

  4. Fortsat fra diskussionen nedenfor pga. formatteringsproblemer.
    Tjah, jeg synes nu ellers det er RET SVÆRT at komme udenom hans racisme og homofobi, når han selv skriver det 🙂
    Denne her diskussion er et godt eksempel på hvad jeg finder er et
    problem ved den forsimplede analyse, som anarko-kapitalismen udspringer
    af. Du anser det ikke for noget problem at være racist, som jeg læser det, omend du ikke sympatiserer med det. Det eneste problem for dig er om man vil gennemtvinge sine synspunkter med vold. Fint nok, men det ignorerer bare den sammenhæng der er mellem tvang og synspunkter. Det ignorerer hele den kulturelle del af hvordan verden hænger sammen.
    Politikker som f.eks. dem Hoppe foreslår og ønsker gennemført via tvang i forhold til indvandring er jo netop resultatet af disse holdninger, og ligeledes er hans ønske om at bruge statens voldsmonopol til at gennemføre det også. Det er fordi han er konservativ, racist og autoritær. Var han anarkist, ville han slet ikke gå den vej. De politikker vi ser i den verden vi lever i, er resultater af de idéer vi har, og nogle idéer er bare ikke særligt fordrende for frihed, som f.eks. mange af dem som HHH fremfører. Den adskillelse som mange libertarianere forsøger at lave mellem idéer og handling er, som jeg ser det, uholdbar. Jeg anerkender helt klart at der er forskel på at ville anvende vold og udtale sig, men det betyder ikke at man ikke skal bekæmpe dårlige idéer. Det skal man bestemt, men midlerne skal selvfølgelig være passende. Dvs. fredelige, ikke-voldelige midler. Argumentér imod hans konservative racistiske opkast, lad være med at støtte ham, boykot ham ,etc.
    Jeg er helt med på hvor du står. Jeg har haft præcis de samme holdninger for nogle år siden, men efter mange år som libertarianer og anarko-kapitalist, så blev jeg opmærksom på at en af problemerne ved udelukkende at bruge disse tilgange er at man er ude af stand til at forholde sig til andre former for undertrykkelse, og ude af stand til at forbinde årsag og virkning, fordi alt gøres til et spørgsmål om NAP eller ej. Det er bare en fattig måde at gå til verden på.
    Jeg anser anarko-kapitalister for at være fellow travellers, så jeg har det helt fint med den tilgang, selv om jeg er kritisk overfor den. Det vil jeg gerne gøre klart. Jeg er sikker på at vi ikke bliver enige om dette emne, men jeg ville i det mindste forklare dig hvorfor jeg mener som jeg gør. For mig er de anti-autoritære idéer noget jeg anvender på alle relationer, ikke kun dem til staten. Det ser jeg som langt mere konsistent end at klage sig over statens magt, men samtidig anerkende autoritære relationer når de kommer fra andet hold.

    1. Som du selv bemærker er vi langt hen af vejen enige. Det virker dog også som om, at du er mere enig med HHH, end du selv aner. Du skriver “nogle idéer er bare ikke særligt fordrende for frihed … [og] skal bekæmpes” – dette var netop HHH’s pointe i det udskældte citat, du tidligere fremhævede. Såfremt man ønsker at etablere frivillige fællesskaber, eksempelvis stærkt libertære, vil det i Hoppes øjne være naturligt at diskriminere imod særlige grupperinger såsom kommunister. Ønsker man at etablere et fællesskab, hvis formål er “protecting family and kin”, vil det være naturligt at diskriminere mod / bekæmpe andre grupperinger.
      Som tidligere skrevet er HHH’s idé om at anvende staten til at opnå bestemte idéer naturligvis forkastelig. Men lad os være retfærdige ved HHH – han bemærker som sagt at det er den 4.-5. idé i rækken efter eg., “natural order” og decentralisering/privatisering. Det er altså kun de afsluttende bemærkninger i teksten On Free Immigration and Forced Integration, der er problematiske som jeg ser, og det skal understreges at HHH’s besynderlige forslag ikke på nogen måde er – og dette skjules heller ikke for læseren – den mest optimale løsning. Dette er i mine øjne ikke nok til fuldkommen at afvise en så stor tænker . Når det er sagt, så er HHH’s tanker omkring immigration utvivlsomt noget rod.

      1.  ” Det virker dog også som om, at du er mere enig med HHH, end du selv aner.”
        – Nej, det er jeg sådan set klar over. Der er en lighed, men også en gigantisk forskel. Hoppe argumenterer for noget autoritært, jeg argumenterer for det præcis modsatte, så det er kun hvis man ser bort fra indholdet at ligheden består. Så det tydeligggør egentlig blot min pointe.

  5. Jeg ved godt, det er en oversættelse af et essay af Hoppe, men man kunne eventuelt inkludere Robert P. Murphys “Chaos Theory”, der både empirisk og spekulativt omhandler lovens funktion og udvikling i et anarko-kapitalistisk samfund. Den er ikke særlig lang, og kan supplere ens tankestrøm. Blot en tanke.

    1. Hey. Det er en god idé. Jeg har ikke selv læst den endnu, men jeg er allerede blevet anbefalet den et par gange.
      Hvis det har interesse for andre, kan den findes her. http://mises.org/document/3088

  6. Jeg ved godt, det er en oversættelse af et essay af Hoppe, men man kunne eventuelt inkludere Robert P. Murphys “Chaos Theory”, der både empirisk og spekulativt omhandler lovens funktion og udvikling i et anarko-kapitalistisk samfund. Den er ikke særlig lang, og kan supplere ens tankestrøm. Blot en tanke.

    1. Hey. Det er en god idé. Jeg har ikke selv læst den endnu, men jeg er allerede blevet anbefalet den et par gange.
      Hvis det har interesse for andre, kan den findes her. http://mises.org/document/3088

  7. Jeg ved godt, det er en oversættelse af et essay af Hoppe, men man kunne eventuelt inkludere Robert P. Murphys “Chaos Theory”, der både empirisk og spekulativt omhandler lovens funktion og udvikling i et anarko-kapitalistisk samfund. Den er ikke særlig lang, og kan supplere ens tankestrøm. Blot en tanke.

    1. Hey. Det er en god idé. Jeg har ikke selv læst den endnu, men jeg er allerede blevet anbefalet den et par gange.
      Hvis det har interesse for andre, kan den findes her. http://mises.org/document/3088

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.